Skriv en kommentar
I 1960´erne, hvor Øst- og Vesttyskland var adskilt, håndterede militær/politi alle former for opstandelse med en brutal magtanvendelse.
Den meget velansete og respekterede venstre-fløjs journalist Ulrike Meinhof (Martina Gedeck) bliver inddraget i en demonstration i juni 1967, og chokeres som vidne til politiets reaktion, hvor bl.a. en ung demonstrant bliver dræbt.
Hun farer øjeblikkeligt i blækhuset, og skriver artikler m.m., om episoden, og om folket versus systemet. Alligevel føler hun en afmagt, at hendes arbejde ikke har den effekt hun kunne ønske.
Modsat udfører Andreas Baader (Moritz Bleibtreu) og hans kæreste Gudrun Ensslin (Johanna Wokalek) også deres kritik af samfundet, men bruger fysiske udtryksformer. Der sættes ild til et stort varehus i protest mod Vietnam krigen.
Baader bliver arresteret, politiet havde ham i søgelyset grundet andre aktiviteter.
Samtidig vokser gruppen om Baader, og Ulrike Meinhof hjælper ham via et arrangeret interview, til flugt. Hun flygter med, og bliver her en del af gruppen. Hun klipper båndene over til sin fortid, inklusiv sine to børn, for at hellige sig 100 % til Rote Armee Fraction. Det grundlægger hun med Baader og Ensslin, der med sin fornemmeste målsætning, at bekæmpe det etablerede Tyskland og dets politik, dvs. de instanser der undertrykker. RAF får mange medlemmer der er klar til at gå i krig!
Politichefen Horst Herold (Bruno Ganz) starter en ambitiøs intensiv og omfattende jagt på terror gruppens medlemmer. En blodig krig sætter sit tragiske spor, da RAF bliver mere kyniske i deres handlinger.
Med stort overblik, får instruktør Uli Edel (”Klædt Af Til Mord) fortalt en tragisk historie, om en gruppe idealister (Især Ulrike Meinhof, Holger Meins, Horst Mahler), der skaber deres egen form for retfærdighed, uden anger. (Den kommer først meget senere). Baader som havde en fortid som biltyv, og var udråbt af sine omgivelser som en taber, før han mødte Gudrun Ensslin, fik vendt sin indestængte vrede over i en mere politisk forankring, og da Ulrike Meinhof stødte til gruppen for alvor, fik den tilført en politisk manifestation, præget af Meinhofs mange artikler, stod hun også får RAF´s skriftlige udtalelser til offentligheden.
Filmen skildrer fint misforholdet mellem den mere hårdtslående action prægede og kyniske Andreas Baader, og Ulrike Meinhof, der var mere medmenneskelig og aldrig forlod sine venstre orienterede retorik.
Dokumentarfilm omkring gruppen sidenhen, de overlevende, har udtalt at de fejlede, ved at bruge samme midler som systemet.
Filmen er som sagt baseret på virkelige hændelser, så hvad der er virkelighed eller hvad der bare gør sig godt på filmlærredet, kan hurtigt gennemskues med lidt sund fornuft, eller man kan klæde sig på med lidt baggrundsstof omkring terrorgruppen, som dette eksempel: http://www.baader-meinhof.com/
Skuespillet er fremragende. Fremhæves må Johanna Wokalek (Gudrun Ensslin) blev udråbt som Shooting Star sammen med kollegaen Moritz Bleibtreu tilbage i 2006. Med stor nerve, indlevelse og frustration skaber hun en troværdig karakter. Bruno Ganz (Horst Herold) (”Der Untergang” som Hitler!) er den stille men særdeles autoritære politikommissær. Hans mimik er en fryd for øjet.
Filmen kan varmt anbefales, både for sine menneskelige skildringer men også for sit ”evige” aktuelle tema om terrorisme.
