Man sidder behageligt i site sæde i biografen, frem toner den altafgørende start. For Blades vedkommende ligger starten i en blanding af de gamle Shaft serier og kører langsomt også en del over i The Matrix. Altså lidt "Though-Guy" action - med nogle flotte effekter. Og effekterne er bestemt ikke noget der blevet sparet på i Blade II... men måske skulle man have taget nogle af alle de penge fra Special-Effekt-folkene og givet til en god manuskriptforfatter, for den historie hænger knapt sammen.
Blade II starter tilbage i Prags undergrund, hvor forgængeren sluttede. I den dybe undergrund er en ny type vampyrer dukket frem, og de er bestemt ikke velkomne. De er nemlig imune overfor Sølvpatroner*, og så har de tilmed et hjerte der er lukket helt tæt af knogler - derfor kan man ikke stikke dem ned med sværd. Desuden æder de de andre vampyrer (ja - de er nogle frække fyre). Det eneste der kan dræbe dem er sollys/UV-lys.
De "normale" vampyrer, som Blade kæmpe imod i 1-eren, tager kontakt til ham og beder ham, sammen med dem, at udrydde den farlige art af vampyrer. Blade, der siden Whistler* døde har fået en ny assistent, acceptere og går med til at være en specialtrænet gruppe af Vampyrers leder.
Selvfølgelig er intet hvad det giver sig ud for og Blade bliver både nød til at kæmpe imod den nye generation af vampyrer, men ikke mindst også mod hans normale fjender, der stadig kan dræbes af hans Sølvpatroner.
Blade er et opblæst projekt som jeg ikke kunne se ideen i, I 1-eren. Og da 2-eren nu er kommet, giver det hele ikke større mening.
Blade har alle de bedste egenskaber fra almindelige vampyrer, men ingen af de negative... underligt... uden logik, men med masser action. Og det er præcis hvad Blade II (og I) går ud på: lave noget acceptabelt action som folk kan sidde og se på, mens de graver popcorn og Cola indenbords.
For mig virker det ikke... en pæn actionfilm, men uden den store historie.
*Se Blade I