Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Borat

15. marts 2007 af Jesper Poulsen

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Borat billede

Gal gal gal mand i farvandet. Ham vil du elske!

Jagshemash! Her er han så, manden som kandiderer til prisen som verdens dummeste mand. Kazakhstans svar på Mr. Bean, bortset fra at Borat er meget mere snakkesaglig og slet ikke blufærdig i forhold til erotisk snak.

Journalisten som sendes til USA for at lære om Staternes mange herligheder, som man forhåbentlig kan gøre brug af i det noget fordærvede Kazakhstan. Afsted det går efter at vi har fået en fin præsentation af Borats landsby Kuzcek. Her bor hans søster som er landets fjerdebedste prostituerede, Borats mor på 43, landsbyens voldtægtsmand, den sure nabo som ingen kan lide og mange andre originaler. I USA er tingene meget anderledes end hvad Borat er vant til. Ingen vil kysses, når man skal sige goddag, man fortæller åbenbart heller ikke vitser om retarderede, ej heller må der komme letlevende piger til fine selskaber, og så må man ikke drikke alkohol mens man kører og så må man åbenbart heller ikke løbe nøgen rundt til en større kongres. Alle ting er anderledes, og Borat må tilvænne sig den amerikanske stil, selvom det er svært. I den hårde ghetto lærer Borat at gå klædt lidt mere “street”, han finder ud af at bøsser er utrolig venlige, og han lærer lidt om hvilket skydevåben som bedst egner sig til at skyde jøder med. Sammen med sin producer, den ekstremt kraftige Azamat, turnerer de to rundt i en gammel isbil (med en bjørn ombord) og suger viden til sig.

Dog rammes Borat af den store kærlighed. Pamela Anderson er på tv en dag, og det siger pling i skallen på Borat. Jagten kan gå i gang og tværs gennem Staterne har Borat nu sat sig et nyt mål for rejsen. Giftemål med Pamela! Det ender da også med en konfrontation, men Borats giftemetoder stemmer ikke overens med vestens forståelse og accept. Inden da en klassisk bitch-fight mellem Borat og Azamat, som har fået censurbjælker på visse steder...

Borat – The Movie er en herlig sag. Virker som selvstændigt værk, omend der er tale om en stor gang skjult kamera undervejs. De ting vi tager for givet, bliver i den grad vendt på hovedet og anskuet fra nye vinkler. Uden Borat ville vi nok ikke kunne se, hvor dumme vi i princippet er. Tak Borat – du gale væsen! Sacha Baron Cohen er hjernen bag denne figur, kendt fra Ali G Show. Originaliteten er uforlignelig og Borat-filmen er en rigtig vinder. Ikke alene en Oscar-nominering for en plat komedie er usædvanlig, men så sandlig også vinder af en Golden Globe for bedste skuespiller i komedie-genren. Udstyret med tårer fra en sigøjner og en høne, lykkes det tilmed Borat at forarge alle ved et rodeo, få frelse hos Pinsebevægelsen, kaste penge til kakerlakker og aflevere sine efterladenskaber i en pose. På sin vis grænseoverskridende, men netop derfor hylende grinagtig.

Her er ganske enkelt tale om et fænomen, som kan ses igen og igen. Og det gælder også for ekstra matrialet, for der er flere snaser med Borat. Se hans vanvittige promotiontur som bl.a. Gæster Jay Leno-show, promotion i Canada og Down Under, se ham i udvalgte scener hvor strisserne stopper Borat i hans isbil og glem ikke scenen hvor Borat dels forsøger at købe en hund som skal bruges til at angribe jøder med, men også være til rådighed for Sexy Time. Der lukker hundehandleren for det varme vand, hvorfor mon?

Det er svært andet end at give Borat alt det bedste med på vejen, for det er netop en film som denne vi har brug for til at puste nyt liv i sjov film-genren. Nice!!!

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.

Titel: Borat
Original Titel: Borat
Premieredato: 13. marts 2007
Instruktør: Larry Charles
Skuespillere: Sacha Baron Cohen
Spilletid: 80 min.
Selskab: Four By Two Production, 2006
Genre: Humor





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...