Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Susanne Bier har efterhånden fået skabt sig et ry for at være en af dansk film helt store instruktører med hendes seneste fire film, Den eneste ene, Hånden på hjertet, Elsker dig for evigt og nu senest Brødre. De har alle solgt biografbilletter i et for danske standarder uhørt højt antal. Bier har også bevist at hun kan begå sig i genre-filmen, dogme-regler og med Brødre har hun tilført det danske filmdrama endnu flere finesser, men ikke uden problemer.
Nu er Brødre udkommet på DVD, så den næsten halve million kan gense film, og de, der missede den kan få et par timer til at gå i godt, men bestemt ikke fornøjeligt selskab. For os der har set den, kan filmen endda byde på noget så fint som en efterrationalisering. Gensynet for undertegnede var faktisk en helt ny og bedre filmoplevelse. Men stadigvæk med problemer.
Helt central i historien er forskellen mellem brødrene Jannik og Michael. Jannik er en bølle, der netop er kommet ud af fængslet efter et voldeligt bankrøveri, mens Michael er grundigt karrieremennesker, der som major i hæren drager til Afghanistan for bevare freden der. Under en helikopterflyvning går det galt. Helikopteren skydes ned og alle formodes omkommet. Det rammer som et lyn af chok i familien derhjemme og alt vendes på hovedet, og i bearbejdelsen af sorgen bliver Jannik og Michaels kone Sarah forelsket i hinanden. Der er bare den krølle ved det hele, at Michael har overlevet, og han sidder i talibanernes fangenskab, hvor han tvinges til at henrette den danske soldat, som man oprindeligt var ude for at opspore. Michael befries og returnere hjem, men ikke som den samme person. Han kan ikke få talt ud om sine store problemer og sin ekstremt dårlig samvittighed, og det hele ender næsten galt.
Således spundet over et brødre-motiv, der er lige så gammelt som Kain og Abel, fortælles denne fængslende historie sig over et par timer ganske fremragende filmarbejde. Der er ikke en finger at sætte på noget af det formmæssige. Det er stor udfoldelse af talent i skuespillet, der bunde sammen af virkelig rutinerede kræfter. Castingen er formidabel. Endelig får Connie Nielsen lov til at begå sig på sit modersmål, og hendes nøgne og usminkede version af Sarah, der brydes med en mands død og den spirende længsel efter mandens modsætning. Selvfølgelig var det forbundet med betænkeligheder, om hun nu kunne spille med i dansk film, når hun nu var vant til den mere stramme Hollywood-stil. Der er uden tvivl talent, der er gået til spilde i Amerika, når hun kunne have været i en guldfund i dansk film. Ulrich Thomsen og Nikolaj Lie Kaas er blandt dansk films store mastodonter, og der er heller så meget at spotte dem for i Brødre, selvom nogen måske nok vil mene, at de er typecastet i rollerne som henholdsvis den gode søn, der bryder sammen og den skæggede rod, der har et godt hjerte. Den svære kunst at instruere børn uden at de overspiller, viser Bier sig som mester i. Hun har altså næse for helt små talenter, hvilket hun også har bevist før. Sarah og Michael to små døtre, må gennemgå så meget, og for den ældste datter er livet virkelig svært, idet hun så småt begynder at forstå, hvor absurd en verden, voksenlivet og kærligheden kan være. På den rutinerede birolleside er Solbjørg Højfeldt den godtroende mor og Bent Mejding den alkoholiserede far, og sidstnævnte har vel ikke været bedre siden han i sin tid gav os den modbydelig far i Tro, håb og kærlighed, og er dermed et af filmens absolutte højdepunkter. Brødre er ingen dogme-film, men fra Dogme-film har Bier taget det ret frie kamera med, som Morten Søborg styrer suverænt, så man ikke har sønderklippet filmen, så den mister intensitet. Undertiden er der nogle ret lækre montageklip, som ligger som en ramme om filmen, og giver filmen en formmæssigt ekstra dimension. Musikken er som taget fra et Preisner-partitur fra en Kieslowski-film, og det er bestemt ingen ulempe. Således er formen fuldendt.
Men filmen har også en indholdsside, der er baseret på Anders Thomas Jensens Robertvindende manus. Og det er her nogle enkelte problemer opstår. Den store fortælling fejler som sådan intet. Den er tragisk og har sine små humoristiske Jensen-signaturer, som fx Lars Hjortshøj køkkenteam bestående af noget så såre simpelt og ærkedansk som Preben 1 og Preben 2. At sådanne små lyspunkter kan være nødvendige er der ingen tvivl om, men personligt synes jeg, at sekvensen falder uden for nummer, og jeg kan ikke lade være med at tænke Mandrilaftale og skæve karakterer, når jeg ser Hjortshøj i underbukser og tennissokker. Jeg begriber heller ikke at Bent Mejdings rolle skal være småalkoholisk, og som ender med en grum kliché, da han lige napper en dram fra flasken efter sønnens begravelse. Det sidste problem minder meget om den berømte russisk roulette scene fra Ciminos Deer Hunter, hvor Christopher Walken og Robert De Niro tvinges til at spille russisk roulette i en vietnamesisk fangelejr. Det væsentlige i Brødre er, at Michael har det dårligt efter de traumatiske oplevelser i fangenskabet i Afghanistan. Man har så valgt at pensle det problem ud, så Michael er blevet tvunget til at henrette sin danske kollega. Hverken det eller russisk roulette har man hørt om i de respektive krige, og derfor er det ikke nødvendigt for at fortælle historien. Havde man ladet den unge kollegaer dø, fordi man henrettede de overflødige, havde filmen virket mere troværdig, og i første gennemsyn virker Michaels ufrivillige udåd noget bombastisk i en tone, der ikke passer til filmen. Hvor smukt havde det ikke været bare at lade ham sidde indespærret og høre skriget fra sin kollega, der bliver skudt. Sådan er det, når man nu synes filmen er så fantastisk god i forvejen.
I kampen om Robert-priserne var Brødre ikke nomineret til bedste film, hvilket vidner om, hvor godt filmåret 2004 var i Danmark. Til den mere prestigefyldte Bodil er det lykkedes for Brødre og Terkel i knibe at skubbe både Dag og nat og Lad de små børn ud. Desuden er filmen nomineret i ikke mindre end fire rollepriser. Og Brødre har da også overvejende fremragende ting at byde på, men fordi troværdighed i filmrealisme er så vigtig, og fordi den undervurderer sig selv som antydningens kunst, så må Brødre nøjes med fire stjerner – om end store og velfortjente
Ekstramateriale: 5 stjerner
Har man set filmen i biografen, skal man ikke snyde sig selv for at gense filmen med kommensporet med Susanne Bier, klipperen Pernille Bech Christensen og fotografen Morten Søborg, som indfører seeren i det lidt mere tekniske aspekt af filmproduktion. Bier formår også at forsvare nogle af de kritikpunkter, som filmen har fået (også i denne anmeldelse), men hun nævner ingen særlige overvejelser over den diskutable henrettelsesscene. Som et sjældent syn på kommentarspor generelt lykkedes det faktisk også de tre at være en smule selvkritiske.
Man får også seks featuretter om livet bag filmen, hvor de tre førende skuespillere og Bier selv forklarer om arbejdet bag film. Her ser man også, hvordan man har lavet det computeranimeret helikopterstyrt og man følger arbejdet med filmen igennem testscreenings og evaluering. Det bedste er et DR-produceret portræt af Susanne Bier og hendes karriere og tanker om livet og filmen. Det fylder godt halvanden times ekstra information om filmen.
Desuden findes der også tre slettede scener med kommentarspor, TV-spot, Poster Artwork og trailere.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
