Astrid Lindgrens klassiker, Brødrene Løvehjerte er kendt og elsket af mange. Den tager tunge temaer som død, ondskab og bedrageri op, dog uden at miste den glød af varme og kærlighed der gennemstrømmer filmen.
Lille tvebak er i livet på vores jord en svagelig lille dreng der ligger for døden, og hans storebroder Jonatan er en stærk og vellidt dreng, som elsker sin bror mere end alt andet.
Jonatan fortæller Tvebak historie om landet Nangijala, som man kommer til når man dør, og siger at der skal de ride og svømme sammen og have det godt. Mod al forventning dør jonatan først- men han følges dog snart af Tvebak, som virkelig kommer til landet Nangijala som Jonatan sagde.
Her forenes de så igen, men desværre er tingene ikke så rosenrøde som de burde være. I den dal hvor Jonatan og Tvebak bor, kirsebærdalen) er der idyl, men i den anden dal, Rosendalen, har den onde Tengil overtaget med hjælp fra sin drage Katla. Tengil spreder skræk og rædsel og må derfor stoppes.
Tvebak og Jonatan går ind i kampen for at stoppe Tengil - men vil det lykkes dem?
Selvom den er ved at have en del år på bagen er Brødrene Løvehjerte stadig en vidunderlig oplevelse. De to brødres kærlighed til hinanden, og deres mod når det gælder er et forbillede for de fleste. Men det er ikke den eneste dimension der er i filmen. Den behandler et tema så stort som døden, på en måde så mange børn (og voksen)kan sørge, men også glædes, over det tragiske ved døden.
Ekstramateriale:
Det er ikke meget ekstramateriale der er, så det er ikke derfor man skal købe filmen. Der er en lille historie som Astrid Lindgren selv fortæller, og derudover en "syng med" feauture på dansk. Denne feature er dog taget direkte fra filmen, og falder lidt til jorden.