Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Broken Trail

22. november 2006 af Maria Moni

3 stjerner Skriv en kommentar

Broken Trail billede

Kortere manuskript og bedre skuespilspræstationer efterlyses.

Broken Trail er en western tv-serie i to dele med Robert Duvall i hovedrollen. Serien kunne efter min mening sagtens have været reduceret til en tv-film, da den både er langtrukken og fyldt med scener, som er overflødige for filmens handling. I den første time af afsnit 1 går handlingen helt i stå, og man er lige ved at falde i søvn over alle de mange indklippede scener af heste i vildt trav.

Da Tom Hartes (Thomas Haden Church) mor dør, vælger hun at testamentere hele sin ejendom og alle sine penge til sin bror Prentice Ritter (Robert Duvall). For at gøre skaden god beder Prentice sin nevø Tom om, at hjælpe ham med at drive en stor hesteflok tværs over Amerika imod betaling. Undervejs støder de på den frastødende Captain Billy Fender, som har vognen fuld af kinesiske piger, som skal sælges til prostitution. Fender forsøger i løbet af natten at stjæle Tom og Prentices heste og alle deres penge. Tom sætter efter ham og gør kort proces ved at dræbe Fender ved hængning. Tilbage er de stakkels kinesiske piger, som ikke forstår et ord engelsk. Tom og Prentice beslutter at tage sig af dem, indtil de kan finde et sikkert sted til pigerne. Det bliver en lang og farefuld rejse med mange komplikationerne, og undervejs lærer både Tom og Prentice, at selv på den øde prærie er det muligt at genfinde kærligheden.

”Broken Trail” er en western, som forsøger at tegne et nyt billede af den ellers så mytiske cowboys hårde facade. I serien møder man Tom og Prentice, hvis kvindesyn står i stærk kontrast til resten af de mandlige karakterer. For de fleste mænd, er kvinder noget, som man bruger og udnytter. Tom og Prentice har derimod stor respekt for alle kvinder, uanset om de er fremmede, på kant med loven eller tidligere prostituerede.

Eftersom jeg selv er kvinde, kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at synes at dette budskab er meget nobelt. I bund og grund burde jeg sympatisere med de to hovedfigurerer Tom og Prentice, men hen af vejen går der bare for meget ”kagemand” i det hele. De to cowboys er, efter min mening, alt for pænt opdraget og lige så bløde, som to nuttede sovebamser. Denne opførsel bliver i længden alt for ensformig og triviel at se på.

Robert Duvall spiller hovedrollen, som den retfærdig og gode onkel Prentice, uden at efterlade det store indtryk. Resten af skuespillergalleriet spiller middelmådigt, og det eneste lyspunkt er Thomas Haden Church, som leverer en udmærket præstation.
Serien kunne sagtens have været gjort bedre, hvis man havde været villig til at droppe mange af de umotiverede scener og indklippede naturbilleder, som kun er med til at gøre serien unødig lang og søvndyssende.

Ekstramateriale
Ekstramaterialet består kun af en feature, kaldet ”Broken Trail” – The making of a legendary western. Featuren består af sammenklippede interviews af skuespillerne og instruktøren Walter Hill, som fortæller om baggrunden for tv-serien. De forsøger at give et billede af, hvad tv-serien handler om, og hvordan de forskellige personer skal opfattes. Featuren er i sig selv udmærket, men eftersom valget af ekstramateriale er reduceret til et indslag, bliver det kun belønnet med en stjerne.

DVD’en indeholder desuden et trailershow bestående af Capote, Click, Open Season, The Benchwarmers, The Da Vinci Code og Ultraviolet.

Filmen er tekstet på dansk, engelsk, italiensk, spansk, arabisk, kroatisk, tjekkisk og finsk. Man har desuden mulighed for at vælge mellem engelsk, italiensk, spansk og tjekkisk lydspor.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.

Titel: Broken Trail
Original Titel: Broken Trail
Premieredato: 14. november 2006
Instruktør: Walter Hill
Skuespillere: Robert Duvall, Thomas Haden Church, Gwendoline Yeo, Todd Allen, Bill Baksa, Morris Birdyellowhead, Caroline Chan, Olivia Cheng Scott Cooper, James Russo, Greta Scacchi.
Spilletid: 0 min.
Selskab: Butcher’s Run Films og Once Upon a Time Films 2006
Genre: Western





banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...