Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Carolina

15. september 2004 af Jesper Pedersen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Carolina billede

Julia Stiles’ naturlighed redder Carolina, som hverken er særlig romantisk eller særlig morsom, fra at falde helt igennem.

Siden Julia Stiles, kun 18 år gammel, i 1999 fortjent slog igennem som den fjendske af søstrene i 90ernes måske mest vellykkede romantiske ungdomskomedie, 10 Things I Hate About You, har hun aldrig helt været lige så god. Siden succesen har det ikke skortede på romantiske komedier for den i dag 23-årige skuespillerinde, til trods for, at hun utvivlsomt har talent til andet og mere. I Carolina – endnu en romantisk komedie – er Julia Stiles sød, smilende og naturlig, men kæmper forgæves med et håbløst manuskript, som hverken er særlig romantisk eller særlig morsomt.

Julia Stiles spiller titelrollen som Carolina. En ung og smuk kvinde med styr på tilværelsen og et arbejde inden for tv-branchen, hvor hun udvælger deltagere til et dating-show. Carolinas tjekkede tilværelse bliver rystet, da hun bliver fyret fra jobbet på tv-stationen, og da hendes noget brogede og livlige familie, med bedstemoderen i spidsen, bryder mere og mere ind i hendes liv. Samtidig forelsker Carolina sig i den rige englænder Heath, som hun selv tidligere har valgt ud som deltager i det dating-show, hun netop er blevet fyret fra. Heath får imidlertid konkurrence, da Carolinas bedste ven, Albert, højst overraskende for Carolina melder ud, at han er forelsket i hende.

Der er ingen gnist at komme efter imellem Carolina og de to mandlige bejlere, Heath og Albert. Så selv om Julia Stiles fint og sympatisk udfylder rollen som Carolina, bliver man hurtigt klar over, at det ikke er den romantiske historie, der skal bære filmen i mål. Allesandro Nivola og især Edward Atterton er kedelige og farveløse som det mandlige modspil, men det skal til deres forsvar siges, at manuskriptet aldrig rummer dem meget plads til at give personerne liv.

Med romantikken ude af billedet er det op til komedien at tage over, men her står Carolina ikke bedre stillet. Tanken er helt sikkert, at filmens morsomme øjeblikke skal findes i den utraditionelle familie, hvor Randy Quaid ikke har meget at sige som den alkoholiserede og fraværende far, og Shirley Maclaine er helt afsindigt irriterende som bedstemoderen, som har måttet tage sig af Carolina og hendes to mindre søskende, Georgia og Maine.

Personen Carolina spille en så stor rolle i filmen, at Julia Stiles uden de store anstrengelser med sin naturlige udstråling kan redde filmen fra at falde helt igennem. Men hvor ville det dog være dejligt, snart at se talentfulde Julia Stiles udfolde sig i en anden genre end den romantiske komedie.

EKSTRA-MATERIALE:
Kun trailers har fundet vej til denne DVD-udgivelse, og det kan jo ikke give mere end én enkelt ekstramateriale stjerne.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Scanbox.

Titel: Carolina
Original Titel: Carolina
Premieredato: 20. september 2004
Instruktør: Marleen Gorris
Skuespillere: Julia Stiles, Shirley MacLeine, Alessandro Nivola, Edward Atterton, Randy Quiad
Spilletid: 93 min.
Selskab: Bregman/IAC Productions, Miramax Films, Screenland Movieworld og Living Pictures. 2003
Genre: Humor




banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...