Skriv en kommentar
Vi når lige at se den unge Bond erhverve sin 00 status med et par oplagte, koldblodige små mord, før filmen sætter igang. Det gør den med en god actionscene. Alt er på plads. Bond hedder stadig James. Han er svine arrogant og både krudt, kugler, champagne og kaviar ryger rundt til højre og venstre. I biografsalans mørke er stemningen god fra start.
Plottet er som følger: Skurken kaldet Le Chiffre er god med tal. Hans job er at investere penge for sine kunder, så det giver maksimalt afkast. Kundegruppen består af terrorister og ingen midler bliver skyet for at få aktier til at enten stige eller falde. Som strategi- og matematikgeni er Le Chiffre en yderst habil pokerspiller, og da Bond forpurrer en aktion med formålet at manipulere med aktiekurser, må Le Chiffre spille sine kort rigtigt for ikke at skuffe sine kunder. MI6 sætter den ligeledes (u-)fornuftige kortspiller James til at spille mod Le Chiffre i dennes pokerturnering, for at få Chiffre til at overgive sig frivilligt når han taber. Heldigvis for filmen, bliver pengene bestyret af finansministeriets kønneste medarbejder, der samtidig skal holde Bond lidt i ørerne. Smart nok.
Filmen er ligeså forudsigelig som 007 altid har været, og hvis det havde været anderledes ville det jo også være noget makværk. En Bond-film skal være som de plejer at være. Men noget er anderledes. Bare tag et kig på rollelisten.
Instruktør Martin Campbell har lavet Bond før. Goldeneye hed den dengang og Pierce Brosnan havde dobbelt-0 rollen. Campbell har siden lavet et par gode film, men ikke noget ekstraordinært. Med denne, hans anden, Bondfilm er han dog i topform, og formår at vende spanden på hovedet samtidig med at han beholder de finesser der næsten uden undtagelser har kendetegnet 007-filmene gennem årene.
Daniel Craig er den nye Bond. Ung, kæk og med en sprit ny 00-titel. Vi accepterer hans utålmodige grovkornethed og han formår at give sin egen tone til Bond figuren. Craig passer godt ind i den unge, næsvise Bond, der er mere end sædvanlig anti-autoritær. Det passer ham godt at være sin egen, og alle andre kan rage ham noget så gevaldigt. Gennem filmen får han roligt opbygget en mere nuanceret karakter og vi ser frem til nye film med en evigt voksende (dog aldrig voksen) 007.
Mads Mikkelsen som Le Chiffre præsterer en helt igennem fornuftig blanding af taljonglør, terrorist og torturmester. Vi kan lide at hade ham fra start. Hvorvidt den danske accent gør ham ondere eller en smule ufrivilligt komisk, vil denne anmelder lade være op til den enkelte.
Eva Green er Bonds babe. Hendes rolle er mere frisk end hendes tidligere åndsfællers ditto, men vi er glade for at se Bond få kam til sit hår for engangs skyld. Hun kan nemlig både se køn ud, have ansvar for millioner af pund og præsterer faktisk både at tænke og komme med kvikke modsvar til den ellers stærkt oplagte Bond.
Actionscenerne er enormt gennemarbejdede og med til at skabe en tempofyldt kvalitets-actionfilm blandt de absolut bedste. Måske også nogle af de flotteste actionsekvenser nogensinde set i en Bondfilm. Daniel Craig er med til at skærpe disse scener og give dem autencitet, så vi faktisk, måske for første gang siden Connery, tror på at Bond godt kan mærke skrammerne dagen efter. Han er en hård nyser og godt trænet, men stadig kun af kød og blod.
Dialogen er hurtig, stærk og afvekslende. Der spilles godt mellem karaktererne i filmen, men også godt mellem filmskaber og publikum. Der er masser af kække hentydninger til alt det vi ved om Bond, men ikke noget der er så avanceret at Casino Royale ikke sagtens kan være ens første Bond-film.
Filmen fanger tidsånden og spiller poker om millioner, benytter sig gavmildt af product placement, kører på terrorisme og laver fantastiske Street Running stuntscener. (Her bliver man nødt til at nævne franske Isaach De Bankolé der spurter igennem med hjælp fra et fantastisk stuntcrew! Bond følger slet tøvende efter.) Det er måske lige i overkanten tidstypisk smart, men fair nok, det er jo James Bond. Til gengæld er gadgetscenerne skåret ned til en smart bil der kan køre hurtigt, et dyrt ur og et par lyddæmpere til skydevåbnene. Lidt men lækkert. Vi mangler dog en Q til at vise tricks frem i tide og utide, og så mangler vi den tidligere allestedsnærværende tema-melodi, men det kommer nok i den næste 007.
En fornuftig actionfilm der ligger godt over standart for disse, og over gennemsnit i Bondregi. Der er skønhedsfejl, mangler og en lidt lang slutning, der prøver at rydde lige lovligt godt op efter sig, men alt i alt en vældig god investering af både tid og kroner.
