Skriv en kommentar
John Dark og Mort Shade er et umage makkerpar, men alligevel et par meget effektive politifolk. Nok mest fordi deres metoder – ikke overraskende – er en anelse uortodokse og afviger en del fra hvad der læres fra håndbogen på politiskolen. Dark er blevet oplært i faget af Shade, og selvom de er makkere og er blevet venner, er Shade stadig en slags mentor for Dark. Så meget desto værre er det, at det under en efterforskning af en menneskesmugling går galt. Dark finder Shade i en tilstand, der minder meget om døden – men så alligevel ikke, for Shade rejser sig i bogstaveligste forstand fra de døde og går videre i teksten. Men han er ikke som før – og da makkerparrets hovedmistænkte i sagen en efter en dræbes – den ene mere bestialsk end den anden – begynder Dark at få mistanke om, at hans makker er den skyldige.
Herefter ændrer filmen karakter fra at have være action med hårdtslående betjente til en gang splatter-horror med okkulte undertoner. Shade forvandler sig til en blodtørstig alien, Dark forsøger, med huen godt ned i øjnene, at løse mysteriet og ind fra venstre kommer både en tiltalende kvindelig betjent fra Interne Affærer og en besynderlig personage fra politiets afdeling for det okkulte (ja, sådan en findes altså også).
Det er nu synd, at man ikke har holdt sig til det oprindelige spor, for som actionfilm fungerer Cold & Dark aldeles fint. Blandingen af action med besatte kroppe og overdrevent brug af teaterblod og afrevne hoveder gør, at filmen mister fokus – den bliver forvirrende og faktisk ret kedelig. De to hovedrolleindhavere gør et godt stykke arbejde: Dark er ihærdig og ser mere og mere anstrengt ud som filmen skrider frem, mens Shade er yderst karismatisk – noget af glansen går dog af, efter hans forvandling, hvilke man må antage skulle have været modsat. Så som strømer-makkerpar kunne det have været spændende at følge de to – hvor de som hhv. monster og betjent er knapt så interessante.
Rent stilistisk er filmen flot. Holdt i mørke farve og med god brug af slowmotion underbygger den dystre stemning og fornemmelsen af uhygge, og karaktererne er godt castet. Specielt den besynderlige fyr fra den okkulte afdeling er bestemt et bekendtskab værd. Så delt op i enkeltheder er der mange gode ting ved Cold & Dark, men den overordnede sammensætning er for forvirret, samtidigt med, at man vil for mange ting på én gang. Til sammenligning kan nævnes Tarentinos ”From Dusk till Dawn”, som lægger ud med at være en benhård roadmovie og i anden halvdel bliver forvandlet til en vampyrfilm. Man fristes næsten til at sige noget om balloner og gynger….Også slutningen af filmen trækker ned. Her bliver stilforvirringen totalt, da replikkerne nærmest tangerer komedie eller en scene fra ”Singin´ in the Rain, alt i mens blodet flyder og der gøres plads til en evt. opfølger. Mit bud bliver, at der ikke er DVD-lejere nok til, at vi får en sådan at se.
Ekstramateriale:
Der er intet ekstramateriale på DVD´en.
Filmen er venligst udlånt af Nordisk Film
