Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Crimson Peak

17. marts 2016 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Crimson Peak billede

Gotisk spøgelsesfortælling fra eventyrmaestroen Guillermo del Toros hånd…

Det hele starter med et dødsfald, da den unge Edith pludselig mister sin mor. Vi befinder os i det tidlige 20. århundrede, hvor fremskridt inden for teknologi og videnskab er dagligdag. Den nu voksne Edith (Mia Wasikowska) bor alene med sin entreprenante far i et stort og mørk hus. Edith, der drømmer om at blive forfatterinde, har siden tabet af moderen, haft evnen til at se spøgelser. Denne overnaturlige evne, er bestemt ikke lige fantastisk, men Edith har lært at leve med det.
Da hun møder den mystiske Thomas Sharpe (Tom Hiddleston) sker der noget med Edith. Hun bliver hovedkulds forelsket, og flytter velvilligt med til Sharpes faldefærdige slot Allerdale Hall, også kendt som Crimson Peak, da det er bygget på en grund af blodrødt ler. Efter kort tid, begynder Edith at ane uråd. Der er noget uldent ved Sharpe og hans søster Lucille (Jessica Chastain), og det går hurtigt op for Edith, at slottet gemmer på en grufuld hemmelighed.

Et kendetegn ved Guillermo del Toros film, er sammenblandingen af nyt og gammelt. ”Pans Labyrint” fra 2006 blandede det klassiske eventyr med regulært krigsdrama. I ”Crimson Peak” krydser instruktøren den gotiske spøgelsesfortælling med nutidigt actiongys. I filmens første akter lægges der stor vægt på de genremæssige virkemidler, der peger tilbage på datidens spøgelsesfilm; lange skygger, knirkende døre mystiske lyde og så videre. I filmens senere akter trykker del Toro pedalen i bund, og filmen forvandles til en fuldblods chok gyser, hvor der ikke bliver sparet på de blodige effekter.

”Crimson Peak” er med andre ord en form for hybridfilm, der både peger fremad og tilbage i tiden rent genremæssigt, og det fungerer ganske upåklageligt. Man får opbygget en solid stemning i filmens første del, hvorefter filmen skifter op i gear og fastholder sit publikum.

Guillermo del Toro er kendt for at være nærmest Kubrick’sk i sin tilgang til kulissedesign og detaljerigdom. ”Crimson Peak” er heller ikke nogen undtagelse i forhold til detaljegraden. De imponerende billeder er proppet med små detaljer, finurlige krummelurer og skjulte skatte. Det er en sand fornøjelse at kigge på, og det er svært ikke at blive opslugt af de smukke billeder.

Den altdominerende rolle som Edith, spilles af Mia Wasikowska, der med sit uskyldsrene ansigt, passer perfekt til rollen som den plagede kvinde. Tom Hiddleston er god i rollen som aristokraten Sharpe, der vinder Ediths hjerte, mens en nærmest uigenkendelig Jessica Chastain, spiller Sharpes mærkværdige søster Lucille.

”Crimson Peak” fik en hård medfart i de danske biografer, hvilket er synd og skam, da filmen emmer af skrækindjagende stemning, fremragende effekter, vidunderlig musik og fabelagtig fotografering. Der er et stykke vej til Guillermo del Toros spøgelsesmesterværk ”The Devil’s Backbone” fra 2001, hvad angår plotmæssig originalitet. Men ikke desto mindre holder ”Crimson Peak” godt fast i publikum i samtlige minutter af filmens spilletid.

Ekstramateriale
Der er heldigvis masser af godt bonusmateriale på blu ray udgivelsen af ”Crimson Peak”. I alt 8 små film af varierende længde er at finde på disken. De små film giver et godt indblik i tilblivelsen af filmen, lige fra effekter til historiens tematik. Bedst er uden tvivl Guillermo del Toro kommentatorspor, der fremstår ærligt og underholdende. Guillermo del Toro er Nørd med stort N, og han gengiver sine tanker omkring tilblivelsen af filmen til fulde. Efter at have lyttet til sporet er man ikke i tvivl. I del Toros store krop gemmer der sig et enormt hjerte, der kun banker for film. At lytte til kommentatorsporet er som at have en to timers audiens hos en af filmmediets helt store mestre.

Bonusmaterialet til ”Crimson Peak” får 5 stjerner ud af 6.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.

Titel: Crimson Peak
Original Titel: Crimson Peak
Premieredato: 26. februar 2016
Instruktør: Guillermo del Toro
Skuespillere: Mia Wasikowska, Tom Hiddleston, Jessica Chastain, Charlie Hunnman
Spilletid: 119 min.
Selskab: Universal, United International Pictures, 2015/2016
Genre: Gyser


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...