Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Daddy's Home

14. juni 2016 af Daniel Hartvig Nielsen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Daddy's Home billede

Det umage par Will Ferrell og Mark Wahlberg duellerer om prisen til ”årets far” i fornøjelig plat-komedie.

Den naive Brad (Will Ferrell) prøver ihærdigt at være den perfekte stedfar over for sin kone Saras (Linda Cardellini) to børn, men familieidyllen afbrydes da børnenes biologiske far, den bad ass Dusty (Mark Wahlberg) dukker op på sin motorcykel.

Dusty er kommet for at genvinde sin status – og det bliver starten på en begivenhedsrig duel mellem det umage par om, hvem der er den bedste far.

Ferrell og Wahlberg har allerede bevist deres sprængfarlige kemi i buddy cop-parodien ’The Other Guys’ – og dynamikken fortsætter i ’Daddy’s Home’, hvor de på ny kaster sig ud i akavede og fjollede situationer.

Det hele er lige vel opstillet og sat på spidsen, men det gamle ordsprog lyder som bekendt ”overdrivelse fremmer forståelsen” – og det er i netop forskellen mellem den pligtopfyldende, men vattede Brad over for macho-overdrevne Dusty komikken ligger.

Men det er kun momentvist sjovt – selvom Ferrell absolut er mindre gakket end han plejer, ligger mange af grinene stadigt i det ustyrligt platte akavede deadpan-humor, men er man til den slags, så skal ’Daddy’s Home’ nok tage flere stik hjem. Blandt andet en sød og herlig dance-off.

Den alt for lidt anvendte Thomas Haden Chuch har en herlig bi-rolle som Brads chef, der konstant og uden situationsfornemmelse udpensler sine mislykkede ægteskaber - og i samspillet med Ferrell har de nogle af filmens sjoveste og nærmest absurde scener.

Filmen er egentlig ganske forudsigelig og hen mod slutningen lige vældig klichetung og langtrukken. Instruktør Sean Anders (’De Satans Chefer 2’) virker ikke til at have det store budskab på hjertet, der ellers kunne have været en satirisk kommentar til den moderne kernefamilie. Det hele er gak og løjer, og derfor er ’Daddy’s Home’ også en udmærket ”slå-hjernen-fra”-komedie til en doven søndag på sofaen.

Ekstramateriale
Blu-ray’en har bl.a. følgende ekstramateriale ”deleted and extended scenes”, ”The Making of Daddy’s Home”, ”Daddy-Off”, ”Daddy Daughter Dance”, “Halftime Stunt” og “Child’s Play”.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount

Titel: Daddy's Home
Original Titel: Daddy's Home
Premieredato: 26. maj 2016
Instruktør: Sean Anders
Skuespillere: Will Ferrell, Thomas Haden Church, Bobby Cannavale, Mark Wahlberg, Linda Cardellini, Scarlett Estevez, Owen Vaccaro, Hannibal Buress
Spilletid: 92 min.
Selskab: Paramount, Paramount-Fox, 2016
Genre: Humor





banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...