Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

De usynlige børn

8. december 2006 af Ole Jessen Hansen

4 stjerner Skriv en kommentar

De usynlige børn billede

7 kortfilm om de børn der er vores fremtid, der gør et stort indtryk.

”De usynlige børn” er 7 kortfilm, instrueret af syv forskellige instruktører, nogle mere kendte end andre, men det er de usynlige børn, der spiller hovedrollen og ikke instruktørerne.

Tanza instrueret af Mehdi Charef.

Syv unge tungt bevæbnede oprørere dækker et område på udkig efter fjenden. Den 21 årige leder er gruppens ældste. Tanza er 12 år og kom med i gruppen efter at have været vidne til massakren på hans famile. De bader i en flod midt i skoven og glemmer deres soldaterliv for en stund; ingen af dem aner at, om kort tid vil en af dem være død og en anden være sendt ud for at sprænge en skole fuld af børn som dem selv i luften

Blue Gypsy instrueret af Emir Kusturica

Uros er ved at blive løsladt fra ungdomsfængslet, hvor han har været i tre år. Han har blandende følelser i forhold til løsladelsen, fordi han igen konfronteres med sin voldelige far, der atter vil tvinge ham til at stjæle. Trængt op i en krog er Uros nødt til at træffe nogle valg for sin fremtid.

Jesus children of America instrueret af Spike Lee

Blanca er en teenager I Brooklyn med en almindelig hverdag, hvor hun går I skole og hygger sig med vennerne på trods af den totale elendighed og fattigdom hun lever I hjemme med sine forældre. Men hverdagen afbrydes af hyppige hospitalsbesøg pga. hendes tilbagevendende problemer med helbredet. Efter et uheld i skolen opdager hun til sidst at hun er HIV positiv, smittet af sine forældre, der er narkomaner, og fortællingen tager en ny, dramatisk vending.

Bilo og Joao instrueret af Katie Lund

En dag i Bilu og Joaos liv, to opfindsomme og driftige børn, som kæmper for at klare sig i Sao Paulos gader. Deres skatte er tomme dåser, pap, kasserede plader og søm; ting der er smidt ud. Børnene bruger fantasien til at lave byen om til deres legeplads, og da ambitioner driver dem væk fra den slagne vej får de brug for endnu mere opfindsomhed for at redde sig ud af kniben.

Jonathan instrueret af Ridley Scott og hans datter Jordan Scott.

Jonathan er historien om en pressefotograf med granatchok, hvis opgaver har gjort ham desillusioneret og uigenkaldeligt ude af balance. Han drømmer om at kunne give slip på alt det han har set og at finde lykken for enhver pris. Han drager ud på en psykisk rejse tilbage til den gang livet var bedst og begiver sig ud på et utroligt eventyr, hvor han igen opdager livets essens gennem barndommen.

Ciro instrueret af Stefano Veneruso

Ciro er en dreng fra udkanten af Napoli. Han bor i et af de sociale cementboligbyggerier, der blev bygget efter jordskælvet i 1980. Sammen med vennen Bertucciello overfalder han en bilist for at stjæle hans Rolex. Det er et koordineret overfald, sammensat af to samtidige, men forskellige handlinger. Ciro smadrer et af bilens vinduer med en hammer, og glas flyver rundt overalt mens Bertucciello griber fat i mandens håndled og vrider uret af ham. De to børn løber væk hver deres vej, men imod dystre og desperate konsekvenser.

Song Song og Little Cat instrueret af John Woo.

Gennem børns øjne oplever vi fortællingen om to små piger hvis liv folder sig vidt forskelligt ud. Vi følger den fattige forældreløse Little Cat og den rige, men ulykkelige Song Songs besværligheder og fortællingen åbner op til uventede paraleller i disse to liv. Det er gribende og magisk historie om håb.

I en juletid hvor det for de fleste familier handler om juleshopping og julestress, er denne film, lavet med støtte af blandt andet UNICEF, en øjenåbner for de mange bør i verden der lever under andre kummerlige forhold, end dem vi kan tilbyde vores børn i Danmark.

De 7 små film er alle meget forskellige på hver sin måde. ”Tanza” er nærmest brutal i sin meget enkle men hårde historie. ”Blue Gypsy” er humoristisk fortalt, men er alligevel set med et barns øjne, en meget hård historie, men ”Song Song og Little Cat” er en af de slags historier man kan knibe en tåre til.

De usynlige børn kan klart anbefales, og bør bruges i skoleundervisning i de ældre klasser. Det vil nok åbne øjnene op for en masse danske børn.

Hvis der skulle dukke lidt ekstra penge op i pungen denne jul, så tænk på at give lidt til UNICEF, der kan hjælpe mange af disse børn i deres hårde hverdag.

Titel: De usynlige børn
Original Titel: All the invisible children
Premieredato: 8. december 2006
Instruktør: Mehdi Charef, Emir Kusturica, Spike Lee, Katia Lund, Jordan Scott, Ridley Scott, Stefano Veneruso
Skuespillere: Bila Adama, Hannah Hodson, Francisco Anawake, Vera Fernandez, David Thewlis, Daniele Vicorito, Zhao Zicun, Qi RuYi
Spilletid: 116 min.
Selskab: MK film, 2005
Genre: Drama
Link: http://www.alltheinvisiblechildrenmovie.com





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...