Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Den Magiske Julenat (DVD)

2. december 2005 af David Lund

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Den Magiske Julenat (DVD) billede

The Night Before Christmas i ny computeranimeret og langt fra interessant udgave. Nu skal julen udnyttes!

Gregory, en lille uskyldig mus, overhører selveste julenat, en ond fe og hans idé om at forpurre julen. Den onde fe laver en forbandelse af et skytæppe på himlen, som skulle ramme julemanden og ødelægge julen. Gregory finder snart ud af at han skal kontakte selveste fedronningen, men hvor bor hun? På hans rejse får han hjælp af bl.a. en klog ugle og den gode fe Elliester.

Dette er en genfortælling af Clement C. Moores historie The Night Before Christmas, som har en stor betydning i USA. Filmen i sig selv er ikke fornærmende, men dens mangel på magi og indlevelse, dens utroligt klodsede computeranimationer, dens distance til hovedpersonen og dens korte løbetid resulterer i et noget ligegyldigt resultat. Ingen tvivl om at der er lagt meget arbejde ind i idéen og udførelsen, men det virker som om man har glemt alle de vigtigste detaljer.

Som sagt er computeranimationerne en stor del af det der ødelægger filmen. Det hele er computeranimeret hvilket i sin udførelse mindre mest om et computerspil med lavt budget. Det er et stort skridt tilbage for computeranimerede tegnefilm, og de 2 forskellige grimasser hver figur kan yde er simpelthen ikke godt nok. Der er mere liv i enkelte tegninger end der er i 1000 billeder fra denne tegnefilm. Tegningerne er lavet af Mary Engelbreit, et navn man kender bedre i USA og England end i Danmark, men ser man de tegninger hun har lavet, kan man hurtigt nikke genkendende til dem. Normalt sætter hun en rigtig god standard, men i computeranimationer (som i øvrigt et helt andet team har bearbejdet) virker tegningerne altså ikke.

Stemmerne er ganske udmærkede, de engelske i hvert fald. De danske mangler liv, og rammer kun tilnærmelsesvis de stereotyper de prøver at indkapsle. De engelske stemmer tager dog et lille skridt videre. Det samme gælder sangene, hvor ca. halvdelen faktisk er ganske fine. De danske stemmer kan slet ikke synge, hvor de engelske virker castede netop for deres talent til dette. Da tegnefilmen her helt sikkert henvender sig udelukkende til et yngre publikum, er det desværre de danske stemmer man kommer til at høre på, og disse er under al kritik. Desværre er det på ingen måde muligt at finde ud af hvem der har lagt stemmer til figurerne på dansk, da det ingen steder står på noget tidspunkt på DVDen. Den eneste jeg kunne tyde var Troels Walther fra Lågen i Bogen, og det viser hvilken standard der er blevet brugt her, mere irriterende stemme er svær at finde. De engelske stemmer indeholder bl.a. Kevin Kline, som gør et, som nævnt, godt stykke arbejde.

Heldigvis varer tegnefilmen kun 24 minutter, så toturen er hurtigt overstået. Til alle forældre derude der overveje dette køb, dette er selvfølgelig jeres beslutning, men jeg mener nu at man skal smide lidt flere penge i hovedet på ekspedienten, for man får som man betaler for. Dette var i hvert fald ikke noget for mig, og ikke noget jeg ville udsætte mine kommende børn for.

Ekstramaterialet er langt bedre end selve tegnefilmen. Man kommer lidt bag om kameraet, og møder Mary Engelbreit. Man ser ligeså en lille tegnefilm hun har lavet med hendes oprindelige stil, og havde man blot brugt denne stil i tegnefilmen, havde det været langt bedre, da blot 3 minutter af disse tegninger skaber større juleglæde end 24 minutters forsøg af de andre gør. Der er også en syng med funktion i ekstramaterialet, der måske ikke helt fungerer, da julesangene er ret svære at følge i denne udgivelse. Desuden kan man vælge dansk på alt ekstramaterialet, hvilket er en funktion der mangler på de fleste børne DVDer. 3 stjerner til det herfra.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Den Magiske Julenat
Original Titel: The Night Before Christmas
Premieredato: 15. november 2005
Skuespillere: Troels Walther, Kevin Kline
Spilletid: 24 min.
Selskab: GT Media, Mary Engelbreit, Schwartz & Associates Production, Nordisk Film, 2004
Genre: Tegne- og animationsfilm


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...