Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Det Hemmelighedsfulde Selskab

24. september 2003 af Jesper Lund Nielsen

5 stjerner Skriv en kommentar

Det Hemmelighedsfulde Selskab billede

Fantsifuld, stemningsfyldt og humoristisk på en flabet facon. Forbered dig på noget Ekstraordinært…

I en tid hvor superheltefilm vælter frem i ustoppelige hober, er der til tider enkelte af dem, der på glimrende vis skiller sig bemærkelsesværdigt ud. Ekstraordinært lokkes man nærmest til at sige. Det Hemmelighedsfulde Selskab er netop en film af den sidstnævnte kategori, og kommer man i biografen for at blive underholdt bliver man ikke skuffet. Men hvad handler denne mystiske film så om? Jo, nu skal du høre. Der var engang…

Årstallet er 1899. Uroen i verden er stigende, og spændingerne mellem alle parter er på et alarmerende niveau. Midt i dette forsøger en hidtil ukendt skurk at puste til gløderne – først ved at spille Tyskland og England ud mod hinanden, og siden hen ved at forsøge at jævne Venedig med jorden. I nutidens dramatiske katastrofefilm lyder det måske ikke af så meget, men i 1899 er dette dog en væsentlig krise, ikke mindst fordi verdens topledere vil samles i Venedig netop mens ”Fantomet” som skurken kalder sig vil ødelægge byen.

Oveni alle hans skumle planer kommer, at han har kidnappet de bedste videnskabsmænd der kan opdrives, og han og hans mænd er derfor udrustet med højteknologisk isenkram i forhold til modstanderne. Jo, situationen er kritisk, og verden næsten skriger på overnaturlig hjælp, hvilket lige præcis er hvad de skal få.

Der samles en gruppe af hårdkogte eventyrere til i al hemmelighed at hjælpe verden med denne nye superskurk. Gruppen er dog ikke bare almindelige helte og heltinder men består af ikke mindre end et sammensurium af håndplukkede særlinger fra litteraturens store klassikere, og alle har de det der skal til for at udrette noget ekstraordinært. Tillad mig at præsentere de syv:

I spidsen for gruppen står Allan Quatermain, spillet af Sean Connery (James Bond, The Rock, Lokkeduen, osv. osv.) der er hevet ud af ”Kong Salomons Miner” hvor han er den uovervindelige storvildtsjæger. Det er han også i filmen, hvor han bliver fundet i hans landsted i Afrika.

Den næste er Dr. Jekyll fra Robert Louis Stevensons klassiker ”Dr. Jekyll og Mr. Hyde” – historien om doktoren der fremtvinger monstret i sig selv ved hjælp af en eliksir. Dr. Jekyll spilles af Jason Flemming (Rub & Stub og to rygende geværer, Snatch).

En anden klassisk legende er Kaptajn Nemo fra Jules Vernes ”En verdensomsejling under havet” hvor han i sin lige så berømte ubåd, Nautilus, søger eventyr under havet. Selv samme ubåd dukker også op i Det Hemmelighedsfulde Selskab, og retfærdiggør hans optræden i selskabet. Nemo spilles af Naseeruddin Shah (Monsoon Wedding), der er en af de helt store stjerner indenfor Indisk film. Han er dog mindre kendt i vesten.

Mina Harker er hentet ind fra Bram Stokers ”Dracula”, hvor hun sammen med sin mand er på jagt efter Dracula selv. Hun har tilsyneladende et par ting med fra sin fortid… Mina spilles af Peta Wilson som endnu er ukendt for os herhjemme i forbindelse med spillefilm. Nogle vil dog genkende hende som hovedspersonen i tv-serien "Nikita" som er inspireret af filmen med samme navn. Hun virker bestemt som en lovende skuespiller, der nok skal få flere film på sit CV.

Af de mere grænseoverskridende personer er den usynlige mand nok den største. Han stammer fra bogen af samme navn, skrevet af H.G. Wells, og spilles af Tony Curran (Pearl Harbor, Blade II). Hans egenskab er rimeligt åbenlys.

En vaskeægte amerikansk helt kunne der også blive plads til, og her drejer det sig om Tom sawyer, eller Special Agent Sawyer som han kalder sig, der er hentet fra Mark Twains ”Huckleberry Finn”. Sawyer spilles af den unge Shane West (Get over it) som egentlig er sanger og komponist, men gør sig godt på film også.

Sidst af de syv er der Dorian Gray, som måske vil være ukendt for nogle. Han stammer fra Oscar Wildes ”Dorian Grays Billede” og er en person omgivet af stor mystik. Sagnet siger, at han aldrig kan ældes, men at han har et magisk portræt af sig selv der ældes i stedet. Skulle han komme til at se dette billede vil magien ophøre. Stuart Townsend (Shooting Fish, The escort) har fået æren af at løfte denne rolle, og formår virkelig at bevare mystikken og den ”unge” mands visdom om sig.

Til at samle gruppen har de M (M’et skal ikke afsløres her af plotmæssige årsager) der for undertegnedes vedkommende straks førte mine tanker til James Bond seriens overhoved for MI6. Uden at røbe for meget er han hentet fra Sherlock Holmes. Han spilles af Richard Roxburgh (Moulan Rouge, Mission: Impossible 2).

Med sådan en samling mystiske personer er der lagt op til noget helt usædvanligt. Dette er ganske enkelt cremen af datidens superhelte, filmatiseret med nutidens computereffekter og filmteknologi. Jeg vil ikke afsløre mere af plottet, for det skal opleves og nydes sammen med det meget tegneserieagtige sceneri. Der er dog en grund til at det er sådan, for Det Hemmelighedsfulde Selskab er baseret på tegneserien af samme navn og med samme persongalleri. Så, for almindelige seere kan det virke lidt sært, men for de der kender historien vil man sidde og nikke anerkendende til dette træk ved filmen.

Plottet er til tider forudsigeligt, men har dog tilpas mange drejninger til at det ikke virker generende. Spænding og action blandes i smuk harmoni med dragende mystik og stemningen emmer tyk af eventyr. Skuespillerpræstationerne er gode, og der er især stadig smæk i den go’e gamle Sean Connery. Personligt har jeg svært ved ellers at pege på bestemte roller, der skiller sig ud, for de rammer alle den opfattelse jeg har af eventyrpersonerne. Sceneriet, skuespillerne og de fantasifulde indslag gør, at dette ikke bare er endnu en superheltefilm.

Instruktøren Stephen Norrington er ikke helt ny indenfor eventyrlige film, og har blandt andet med ”Blade I” sat sit præg på filmenes verdenskort. I Det Hemmelighedsfulde Selskab er stemningen på samme måde dyster og ildevarslende, men samtidig tager den ikke sig selv mere alvorligt, end at der er plads til en række velplacerede humoristiske stiksætninger og komiske situationer.

Alt i alt har Det Hemmelighedsfulde Selskab fået en plads i mit anmelderhjerte for sin originalitet og stemning. Den er knap så storslået som fx ”Ringenes herre” eller ”Gladiator” men i sin helhed er det en mageløs eventyrfilm - for kendere især. God fornøjelse!

Titel: Det Hemmelighedsfulde Selskab
Original Titel: the League of Extraordinary Gentlemen
Premieredato: 26. september 2003
Instruktør: Stephen Norrington
Skuespillere: Sean Connery, Neseeruddin Shah, Peta Wilson, Stuart Townsend, Tony Curran, Jason Flemyng, Shane West
Spilletid: 110 min.
Selskab: MediaStream III, Don Murphy Productions, 20th Century Fox 2003
Genre: Fantasi
Link: http://www.lxgmovie.com/



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...