Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Da jeg var knægt og var på ferie hos min ældste fætter, så havde vi altid et fast ritual. ”Det Rabler For Rabbineren” optaget på videobånd i monopolets tid blev afspillet igen og igen. Ikke et klap fransk fattede jeg, men godt hjulpet af de danske undertekster og en underfundig gang mimik og galskab fra Louis De Funès, lykkedes det gang på gang at holde os fast til skærmen, om end vi kunne filmen udenad.
Mange toiletskyl og tandbørstninger senere dukker filmen nu op på dvd. Denne gang med titlen ”Det Rabler For Rabbi Jacob” efter originaltitlen ”Les Aventures De Rabbi Jacob”. Filmen er kendt som en af de sjoveste franske film som nogensinde er lavet. En forvekslingskomedie når de er bedst – og med De Funès i en af sine absolutte glansroller. Han spiller den hurtigsnakkende og småracistiske direktør Victor Pivert som er på vej til sin datters bryllup. Vejen bliver dog noget snørklet, da Pivert ender som et led i en større sag, hvor han overværer en noget brutal afhøring af den arabiske guerilla-leder Slimane og ender på flugt sammen med denne, fra såvel terrorister som politi. For ikke at ryge i fedtefadet, må Pivert og Slimane udklæde sig som rabbinere. Men det gør såmænd ikke sagen meget lettere, da de siden forveksles med to berømte rabbinere og må nu spille rollen i dette samfund også for ikke at vække mistanke. Der er trusler overalt, og Pivert og Slimane gør hvad de kan for at bevare deres skalkeskjul, men det er ikke let – og da slet ikke med Piverts hysteriske kone i røret konstant…
Ringer dette en lille klokke, så kimer det sikkert endnu højere, hvis jeg nu siger: Ja, det er den med tyggegummifabrikken! Og ja, det er den med bil med båd på taget (eller omvendt!), og ja, det er den med bryllupsbilen uden bremser, og ja, det er den med knallertkørsel i metroen. Sådan kunne man blive ved. Min største frygt ved at se denne film igen, er selvsagt det faktum at film man har set i en svunden tid, ofte har meget svært ved at leve op til fordums styrke og charme. Det kender alle film-elskere nok utallige eksempler på. I dette tilfælde er der dog ingen vaklen. Og det er ganske pænt for en film som er 35 år gammel. Måske fordi jeg er miljøskadet og kunne huske replikker og vignetter m.m. undervejs. Men måske også lige så meget fordi at den var dybt original for sin samtid, og har stået fadder til en masse film siden. Ikke noget under at den i sin tid var nomineret til en Golden Globe-pris, på trods af at komedie-slap-stick genren ikke særlig ofte tilgodeses i den sammenhæng. Samtidig på det tidspunkt en af meget få franske film som fik amerikansk biografpremiere. Her måtte titlen The Adventures Of Rabbi Jacob, dog tilføjes et MAD mellem The og Adventures, da mange til at starte med, troede at der var tale om en religiøs portrætfilm, hvilket jo slet ikke er tilfældet. Svenskerne er dog ikke et hak bedre. Biograffilmen havde titlen ”Fan Ta’ Bofinken”, og da den udkom på video hed den minsandten ”Tuggummifabriken”, siden ”Bubbelgångaren” og når den havner til visning på svensk tv, ynder den titlen ”Rabbinen är värst”. Tak for kaffe, Sverige...
Her er 100 minutters halløj med en af fransk films mest beskattede skuespillere i den altoverskyggende rolle som en pendant til uheldig som Mr. Bean, men ligeså snakkesalig som Eddie Murphy i sin storhedstid, og dog alligevel helt sin egen. Lidt af en hyldest til De Funès, som døde 10 år efter denne films tilbliven.
Det mest usædvanlige ved denne udgivelse, er det store opbud af ekstra materiale (fylder to bidder – extras og more extras i menuen). En lang række af de såkaldte Allertons-film (dokumentarer om De Funès, komponering af musikken m.m), samt trivia, foto galleri og 4 trailers for andre De Funès-film. Jo, udgivelsen virker på mange måder fuldendt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
