Major League III
Hvorfor?????!!!!!!
Baseball veteranen Gus Cantrell's karriere nærmer sig en slutning da han er ved at pensionere, men da hans gamle ven tilbyder ham en stilling, som træner for hans knoldesparkerhold, tager han imod med kyshånd. Men det ser ud til at være en umulig opgave, at få de bonderøve til at spille baseball.
Det Skøre Hold III er det sidste skud på stammen, som jeg kender til da, af Major League franchisen. Som fan af 1'eren og påskønner af 2'eren må jeg indrømme at denne 3'er ikke nærmer sig forgængerenes sokkeholdere.
Holdet fra de to forgængere har intet med denne fortsættelse at gøre, og de fleste hovedkarakterer fra 1 og 2 er ikke med længere. Corbin Bernsen er dog med, og så har de hevet Scott Bakula med indover som ny karakter, der bliver ansat af holdets manager, for at forsøge at holde filmen i en linje med de to forgængere - åbenbart.
Det tyder på at producenterne har villet presse enhver dråbe ud af Major League franchisen, og lige smide en 3'ere på gaden for at få de sidste penge hjem, inden serien pensioneres. Det er typisk hollywood, og det lider filmen s'gu under. Den er klichéfyldt, historien er flad og selvom skuespillerne egentlig klarer sig udmærket redder det s'gutte denne kedsommelige affære. 1'eren er fed, 2'eren er fin, men denne 3'er er simpelthen ligegyldig.
Jeg betragter slet ikke denne film som værende en del af Major League trilogien overhovedet. Det ville være det rene blasfemi.
Lej den først, hvis du absolut skal tjekke den ud.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film