Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Dirty Maria.

27. marts 2009 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Dirty Maria. billede

Pink Cinema er en genre der byder på mange forskellige typer film af svingende kvalitet. Dirty Maria er eksempelvis et lille mesterværk der byder på smukke billeder i den grusomme historie.

Maria er en almindelig husmor, der lever sit liv i en lille lejlighed sammen med hendes mand og deres lille barn. Hendes hverdag er lagt i faste rammer og hun arbejder fuldtid i en frisør salon. Hendes liv vendes dog på hovedet af hende selv, da hun slår en af hendes kvindelige kollegaer ihjel og partere hende i brusekabinen. Efterfølgende bliver ligdelene spredt rundt i byen i forskellige affaldsspande. Den myrdede kvinde Mayumi, har en mand der er taxichauffør. Han begynder efterhånden at savne hende, og opsøger frisørsalonen hvor han kommer i klammeri med indehaveren. Maria tager sig af ham, og de indleder et venskab. Men snart bliver Mayumis afskårne arm fundet, og Maria bliver nervøs. Hun beslutter sig for også at slå taxichaufføren ihjel. Hun fortæller at hun muligvis ved hvor hans kone er, og sammen begynder de på en rejse op i et sneklædt landskab, imod et motel hvor han ønsker at finde sin kone. Flere gange undervejs forsøger Maria at dræbe sin ledsager, men snart opdager han hendes virkelige plan og tager hende som gidsel. Deres venskab udvikler sig på bizar vis, og en spirrende seksuel tiltrækning lure i det ellers så kolde landskab. Rejsen imod deres fælles skæbne bliver en prøvelse, der ændre deres liv for evigt.

Den noget specielle Japanske Filmgenre Pinku Eiga, oversat til engelsk: Pink Cinema er en yderst populær genre verden over. Pink Cinema er Japansk sexploitation der spænder bredt fra blid romantik til hardcore bondage og rå vold. Filmene indeholder ofte scener hvor kvinder er underlagt mænd ved voldsomme udskejelser i form af tæsk, seksuel terror og undertrykkelse i ordets mest beskidte form. Pink Cinema bliver produceret i stor stil, og er en genre der havde sin begyndelse allerede helt tilbage i 1960'erne. Japanerne er vilde med denne type film, og resten af verden har også taget den til sig. Det er det spændende Danske selskab Another World Entertainment, der har valgt at sende en række Pink Cinema film ud på det Danske marked. Et spændende tiltag der ligesom de fleste andre udgivelser fra selskabet er meget velkommen på det lidt kedelige Danske DVD marked. Dejligt med et selskab der tør gå lidt længere.

Baseret på en virkelig kriminalsag har instruktøren Zeze Takahasi skabt et lille mesterværk, der på en og samme tid er skræmmende og tiltrækkende. Skræmmende fordi det handler om mord og ugerninger, og smuk fordi der ikke er et billede i Dirty Maria, der ikke er tænkt over. Alt er meget flot filmet og vinklet, og alle billedindstillinger er små kunstværker i sig selv. Filmens rolige tempo udspiller sig i første halvdel i en storby, der flot skildres med meget flotte natoptagelser, der viser den frustrerede Taxichauffør på arbejde. Anden halvdel af filmen handler om taximandens og Marias rejse igennem det sneklædte landskab frem imod deres måske dystre skæbne. Det kolde landskab bliver en metafor for deres fælles sindstilstand, der ændre sig historien igennem. Historien bliver fortalt med minimal dialog, og musikken der understøtter de smukke billeder er ligeledes minimalistisk i dens form. Dejligt at man kan koncentrere sig om billederne, uden at blive distraheret af ligegyldigheder i dialogen og på lydsiden. Dette gør at Dirty Maria er en film, man langsomt bliver suget ind i, og bliver der til de sidste billeder har passeret skærmen.

Dirty Maria kan varmt anbefales, hvis man vil introduceres til den Japanske Pink Cinema Genre. Den indeholder alt det dens genre lover, og lidt til i form af et meget flot helhedsudtryk på billedsiden.

Ekstramateriale.

Ekstramaterialet består af en udmærket tekst der hurtigt sætter læseren ind i historien bag Pink Cinema begrebet. Desuden er det muligt at se et trailershow for andre udgivelser fra Another World Entertainment. Specielt kan anbefales, at man lige giver traileren til mesterværket House of Bamboo Dolls lidt opmærksomhed. En ægte klassiker fra det Japanske Shaw Brothers selskab.

Ekstramaterialet får 2 stjerner ud af 6 mulige.

Overførelsen er pæn og lyden er Japansk Dolby Digital. Dirty Maria kan ses med Danske, Svenske, Norske og finske undertekster.

Dirty Maria er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Dirty Maria.
Original Titel: Dirty Maria.
Premieredato: 19. marts 2009
Instruktør: Zeze Takahasi.
Skuespillere: Akira Yoshino, Taro Suwa, Shoko Kudo, Kazuhiro Sano, Yota Kawase.
Spilletid: 79 min.
Selskab: Image Factory 1998.
Genre: Drama
Dirty Maria.
Dirty Maria.
Det kan godt svine lidt når man vælger at partere en kvinde i sin brusekabine.
Det kan godt svine lidt når man vælger at partere en kvinde i sin brusekabine.
To mennesker på den kolde vej imod deres skæbne.
To mennesker på den kolde vej imod deres skæbne.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...