Skriv en kommentar
Efter gensynet med de fire første dogmefilm står i hvert fald tre ting klart.
For det første at det er Lars von Triers bidrag ”Idioterne”, der er langt det bedste, der er hændt i dogmebevægelsen. En fremragende film hvor historien går i fantastisk spænd med dogme-metoden. Hvor von Trier med de enkleste virkemidler fremturer en mikroanalyse af menneskets natur på tærsklen mellem normalitet og galskab. Filmen er delvist båret af ekstreme præstationer, som givetvis har været en prøvelse
for skuespillerne.
Det andet, som står klart, er hvilken mangfoldighed de dogmatiske regler genererer. Alt imens von Triers bidrag skærer igennem med sin grad af eksperiment i såvel spil som metode, beror den første dogmefilm, ”Festen”, i langt højere grad sit virke på dramaet, på fortællingen. Historien fremstår med al sandsynlighed stærkere, fordi reglerne har skærpet virkemidlerne. Der er ikke sket en forenkling men en koncentrering. Og i forhold til de to første film skiller dogme #3, ”Mifunes sidste sang” sig jo ud ved at være en næsten klassisk filmfortælling, hvor dogmepræget nærmest er skjult. At det for mig at se er klart den svageste af de første fire film hænger nok mere sammen med filmens uvedkommenhed og lidet interessante historie end med dens omgang med dogmereglerne. Sidste bidrag fra de fire oprindelige dogmebrødre er Kristian Levrings fascinerende ”The King is alive”. Den film er klart den mest æstetisk originale af de fire film, og igen en dimentralt anderledes film end de tre andre.
At de fire film er så forskellige, leder mig frem til den tredje ting, som stod mig klart efter dogmegensynet: At nok er dogme lig med regler og begrænsning, men at netop i begrænsningen spirer en anden form for kreativitet frem. Reglerne, som blandt fordrer at der skal optages on location, at der kun må bruges naturlige lyskilder, at der ikke må gøres brug af rekvisitter men kun forhåndenværende materiale, at kameraet skal holdes i hånden; alle disse begrænsninger tvinger kunstneren til at tænke anderledes end ellers. Teknikkens hindringer forsvinder, fordi teknikken ganske enkelt fratages instruktøren.
Dogme var en dansk filmbølge og ikke kun en pudsigt happening fra Lars v. T. Og selvom dogme stjal med arme og ben – fra blandt andet fransk nouvelle vague og italiensk neorealisme – så har bølgen haft sine efterdønninger. Det pudsige er, at bevægelsen startede som oprør mod tilgængeligheden og demokratiseringen af filmmediet. Alle kunne på grund af den tekniske udvikling lave film. Derfor ville dogmebrødrene prøve noget andet. Men det, de endte med at vise, er at det som for alvor rammer filmtilskueren, det som for alvor fungerer, det er samtidig det som kan laves med de enkleste midler. Sat på spidsen: Netop det som er til rådighed for enhver, besidder muligheden for at lave stor filmkunst.
EKSTRAMATERIALE:
Det er det danske selskab Electric Parc, som bag det omfattende bokssæt. Selskabet stod også bag den fremragende udgivelse af Lars von Triers Europa-trilogi, og man må sige, at Electric Parc med Dogme Kollektion #1-4 placerer sig som den mest seriøse danske udgiver i det danske DVD-landskab.
Selvom tre af de fire film har været tilgængelig på dvd før, har bokssættet bestemt sin berettelse. Ikke mindst da der jo er tale om en bevægelse, som givetvis må bestå af mere end en person, og især fordi filmene holdt op imod hinanden netop viser dogmereglernes muligheder for kunstnerisk mangfoldighed.
Udgivelsen er spækket med masser af fortrinsvist supergodt ekstramateriale. Alle fire instruktører har indtalt hver deres kommentarspor til deres film, men især det ekstra kommentarspor til ”Idioterne” med filmhistoriker Peter Schepelern og filmkritiker og –instuktør Stig Björkman er virkelig godt. Selvom de to filmkyndige ikke fæller så mange dommen specifikt på ”Idioterne” får de fastslået mange væsentlige pointer om dogmebevægelsen generelt.
Det omfattende ekstramateriale bider dog sig selv i halen ved at gentage sig selv lidt for ofte, eksempelvis gentagelser af dogmereglerne. Det er givetvis uundgåeligt i så stor en udgivelse, men det kunne måske være mindsket, hvis man havde skåret de mest overflødige dokumentarer fra. Det er dog i småtingsafdelingen, og jeg tøver derfor ikke med at give fem stjerner til ekstramaterialet.
Indhold af skiverne:
Disc 1: Festen (1998 / 106 min)
• Kommentarspor med Thomas Vinterberg
• Dokumentar: Rukov - på sporet af den tabte tid (58 min)
• Dokumentar: Tilbageblik på Festen (28 min)
• Dokumentar: Afsløringen af Festen (8 min)
• 4 fraklippede scener, kommenteret af Thomas Vinterberg (16 min)
• Trailer (2 min)
• Audio: Dansk
• Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk
Disc 2: Idioterne (1998 / 110 min)
• Kommentarspor med Lars von Trier og skuespilleren Jens Albinus
• Kommentarspor med Trier-eksperterne Peter Schepelern og Stig Björkman
• Dokumentar: De ydmygede (78 min)
• 3 fraklippede scener (4 min)
• Trailer (2 min)
• Audio: Dansk
• Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk
Disc 3: Mifunes sidste sang (1999 / 98 min)
• Kommentarspor med Søren Kragh-Jacobsen
• Dokumentar: On the Road med Mifune (44 min)
• Dokumentar: Tilbageblik på Mifunes sidste sang (20 min)
• Dokumentar: Bag om filmen Mifunes sidste sang (30 min)
• 8 fraklippede scener, kommenteret af Søren Kragh-Jacobsen (13 min)
• Trailer (2 min)
• Audio: Dansk
• Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk
Disc 4: The King is Alive (2000 / 98 min)
• Kommentarspor med Kristian Levring
• Dokumentar: Det danske dogmeri (65 min)
• Dokumentar: Tilbageblik på The King is Alive (23 min)
• Trailer (2 min)
• Audio: Engelsk
• Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk
Disc 5: Bonus disc med ekstramateriale
• Dokumentar: FreeDogme (53 min)
• Dokumentar: Wag the Dogma (30 min)
• Dokumentar: ADM:DOP (10 min)
• Dokumentar: Dogme på Cannes og Berlin Filmfestival (12 min)
• Dokumentar: Bag om filmen Festen (24 min)
• Dokumentar: Lars 1-10 (10 min)
• Dokumentar: Tilbageblik på Idioterne (30 min)
• Dokumentar: Den idiotiske filtersætning (7 min)
• En websamtale med Lars von Trier (20 min)
• 8 fraklippede scener fra Festen, kommenteret af Thomas Vinterberg (29 min)
• Musikvideo med Idiots All Stars: You're a Lady (4 min)
• Undertekster på ekstramaterialet: Engelsk, dansk
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Electric Parc.
