Skriv en kommentar
Christian Bale kom på alles læber i 2000 med American Psycho, hvor han var summen af alt det syge i USA, som massemorderen og livsstilsnyderen Patrick Bateman. Siden har han bl. a. medvirket i Shaft ( 2000 ) og Captain Corellis Mandolin ( 2001 ). I hans seneste film er han endt som dragejægeren Quinn i en ikke så fjern fremtid. Året er nemlig 2022. Tyve år tidligere er dragerne blevet vække til live, af netop Quinn, og har overtaget Jordens herredømme. Dragerne lever af at spise mennesker, så i år 2022, er der ikke mange overlevende tilbage. Quinn har sammen med nogle af de få mennesker der er tilbage, forskanset sig i en borg ikke langt fra London. Her lever de alle i evig frygt for at blive det næste offer for de ildspyende uhyrer. En dag får Quinn besøg af den amerikanske Denton Van Zan ( Matthew McConauhey ), som de fleste vil genkende fra The Wedding Planner ( 2001 ) hvor han spillede overfor billedskønne Jennifer Lopez.
Van Zan har samlet en hær af dragejægere, der opsøger dragerne, for at udslette dem. Til at starte med, er Quinn og hans mænd meget skeptiske overfor Van Zan og hans utopiske ideer. Ingen har da nogensinde tidligere slået en drage ihjel. Det er da umuligt! Men de kommer snart på andre tanker. Inden længe er tvunget til at arbejde sammen for at få sat en stopper for drageracen, hvad enten de vil det eller ej. For som det jo er ganske typisk for et actioneventyr af denne kaliber, er den naturligvis fyldt med klicheer i stor stil. Et af dem er at der er to ledere ( Van Zan og Quinn ), der afskyr hinanden som pesten. Men klicheer er i virkeligheden ikke ”Dragejægernes” største problem. Filmen er endnu et styks amerikansk propeganda af absolut værste skuffe. Der er så tydelige referencer til krigen mod terror, at de er umulige at tage fejl af. Det får også en til at spekulere på om der måske ligger en højere planlægning bag, at filmen har premiere kort før et-årsdagen for 11. september og før USA måske skal i krig mod Irak!
På et tidspunkt ser man et cover af Time Magazine, med to skyskrabere, der er omspændt af flammer og drager. Et billede, der til forveksling ligner det billede af World Trade Center, der indprentede sig hele menneskeheden sidste år.
Selvfølgelig er de amerikanere der kommer Quinn til undsætning i kampen mod dragerne, kendetegnet ved at være de rigtige helte, mens Quinn og englænderne bare er tabere. Det fremgår sort på hvidt i en monolog fra Van Zan, kort efter nedslagtningen af den første drage, hvor han gør klart at USA er et land med helte, hvorimod England ikke har nogen. En patriotisme der er decideret kvalmende i perioder.
Nuvel, hvis man er til actionprægede og effektfyldte eventyr, er man dog ikke gået helt forgæves. Folkene bag F/X Farlige Trix filmene, tilbage i 1980’erne, de herrer Richard Hoover og Dan DeLeeuw har været på en enorm opgave, for at skabe en drageverden, der ville virke troværdig. Men det er da lykkedes til fulde. Det er immervæk imponerende så dygtige man efterhånden er blevet til at lave den visuelle del af en film via computer. Det ser skræmmende ægte ud, når en drage går til angreb og spyr ild på et større område, så der kun er en afsveden plet tilbage. Godt det er fiktion og ikke fakta.
Det er for såvidt nok også det eneste, der egentligt fungerer. Skuespillet er en ren farce at opleve. Der er dybest set elendigt skuespil over hele linien. Men man kan sådan set heller ikke fortænke de ellers så rutinerede kræfter i andet. For det er trods alt ikke det mest opfindsomme manuskript til dato, de har haft at arbejde med. Så var der trods alt mere bid i Jurassic Park filmene. Ja, Rob Bowman! Man må håbe at dit næste projekt – actioneventyret Sahara ( 2003 ) – er bedre gennemtænkt. For det her, er simpelthen for tyndt!
