4 drenge redder Duddits fra døden og straks er der et specielt bånd mellem de 5 venner. 20 år efter lever de 4 mænd hver deres liv, men ingen af dem får mistanke om det der venter dem, da en af dem bliver kørt ned og næsten bliver slået ihjel.
De begiver sig ud på deres årlige jagttur som starter med at gå godt. Men da en fortumlet jager nærmest brager ind i deres hytte med røde mærker der vokser og maven bevæger sig, synes det hele virker lidt underligt. Men først da de ser alle skovens dyr flygter i samme retning er de sikker på at dette må have noget at gøre med Duddits.
Jonesy (Damian Lewis) og Beaver (Jason Lee) lukker den fortumlet jager ind og lægger ham til at sove. Men da de kommer ind i deres hytte igen finder de blod over det hele, snart går det op for dem at dette er noget stort de er oppe imod. Disse aliens er ikke bare kommet, de er kommet for at sprede sig.
Hele området bliver straks sat i karantæne af Oberst Curtis (Morgan Freeman), som er en veteran inden for bekæmpelse af aliens. Dette er hans sidste opgave inden han går på pension. Hans plan for hele skoven og de mennesker der er i karantæne og i isolation er i øjne på hans gode ven og kollega Owen Underhill (Tom Sizemore. Jeg har oplevet i Stephen Kings bøger at han tit indblander små ting fra Ringenes Herre ind. Og det er vist også sket her! Kig fx selv i ”Pigen der elskede Tom Gordon”) ikke den rette løsning.
Henry Devlin (Thomas Jane) flygter ud fra skoven og kommer i varetægt på militærbasen møder han Owen Underhill. Henrys overnaturlige evner gør at han kan læse tanker og hurtig får overtalt Owen til at stoppe Oberst Curtis.
Men hvad gør man når ens vens krop er overtaget af et alien og blaffer sig ud af området for at smitte tusind andre og man samtidig har en gal Oberst i hælene!?!
Dreamcatcher er baseret på bogen af samme navn af Stephen King (Ond som en drøm på dansk), en af vor tids største gyserforfattere.
Når man umiddelbart hører historien i Dreamcatcher vil de fleste nok ryste på hovedet og tænker på en eller anden latterlig splatfilm, med nogle grimme rumvæsner. Men Dreamcatcher er faktisk en film der får dig op af stolen, for chok er der nok af og disse aliens er FANTASTISK lavet! Virkelig flotte.
Hvis du er lidt ligesom mig, altså en læsehest, vil jeg helt klart anbefalde dig også at læse bogen. For der er selvfølgelig altid ting der bliver udeladt i filmen, men filmen SKAL ses!
Jeg kan ikke andet end at anbefale denne film!
Før Dreamcatcher vises ”The final fight of the osiris”, en animeret optakt til The Matrix! Jeg taber helt kæben når jeg tænker på det er animeret. For når du ser det hele ser det så ægte ud. Men øjnene afslører at det er computeranimeret. Men det er så flot, man kan se deres rynker rundt om øjnene. Lige før man kan se deres urenheder i huden. Denne film varer 9 min. og vises KUN før Dreamcatcher.