Skriv en kommentar
En ny og spændende ung mandlig skuespiller er ved at slå sig fast i dansk film. Hans navn er Sebastian Jessen, og vi så ham senest i Smukke Mennesker, instrueret af en anden debutant, Mikkel Munch-Fals. I den lettere bizarre Smukke Mennesker er Jessen en farverig og fræk ung forfører og trækkerdreng, der blandt andet nedlægger den (en del) ældre Bodil Jørgensen på sin vej. Ikke helt så grelt står det til i Dreng, der dog er fuldstændig centreret om den 18-årige Christians møde med netop seksuallivets uudforskede faldgruber – og glæder.
Fanget mellem to kvinder
I en sommerferie starter Christian som medhjælper hos viceværten i den ejendom han bor i. Han bor med sin mor, en ensom og skrøbelig kvinde (spillet meget rørende af Helle Merete Sørensen), der ikke har meget andet end Sebastian i sit liv. Så da Christian forelsker sig i Sanne (Marie Louise Wille), en 36-årig moder, der er flyttet ind i ejendommen, fornemmer man hurtigt et voksende dilemma.
Den eneste, der ikke umiddelbart forstår problemets størrelse, er selvfølgelig Christian selv. Jessen er fremragende til at spille ung og naiv, men trods alt på mange måder moden, når han prøver at gøre både sin mor og Sanne tilfreds. Sanne er skinsyg, dominerende og hård i mælet. ”Du vil sgu da bare kneppe en masse boglige kællinger” synes at være hendes syn på Christians planer om at læse dansk efter sommerferien. Og Gantzler giver Sanne et (desværre) ganske oprigtigt feminint ’ultimatum’-karaktertræk, når hun konstant sætter alt op i absolutter (”Enten så elsker du mig, eller også gør du ikke!”) – som kvinder nu gør.
Moderen kan godt gennemskue, hvor problematisk forholdet er, men kan Christian?
Pæn spillefilmsdebut, men ikke perfekt
En af filmens absolutte forcer er Gantzlers rolighed og simplicitet. Han tager sig god tid med fint, roligt kameraarbejde med blandt andet den samme tableaux-stil som Munch-Fals brugte i Smukke Mennesker, og nogle dejlige dialoger, hvor skuespillerne får tid til at udfolde sig, og hvor alt det følsomme indhold ikke er lagt helt ud i replikkerne.
Selv spiller Gantzler suverænt som den lettere drukfældige vicevært, der heldigvis ikke får en orakelrolle som Christians rådgiver, men hvis rolige tilstedeværelse bliver et åndehul for en dreng, der i resten af døgnets timer er på heftig modningskur og knapt nok får sin nattesøvn – hvad enten det er fordi Sanne står og råber på ham i gården eller forfører ham seksuelt.
Dreng er en fin film. Den vækker sympati for sine karakterer, og dramaet er genkendeligt og til at tage at føle på. Hvem kender ikke forelskelsens rus? Hvem har ikke naivt siddet med sin mobil og taget mod til sig for at ringe op og sige, at man vil slå op? Genkendeligheden bakker projektet op.
Desværre bruger Gantzler ikke hele historiens potentiale. Man får ofte følelsen af, at nu kommer problemerne helt op til overfladen. Men det sker ikke. Hver gang vi nærmer os de tåkrummende og mest interessante situationer, undgår Gantzler dem og filmen bliver en smule flad. Det er lidt ærgerligt, men er dog ikke nok til at spolere en udmærket film.
Dreng får ikke almindelig biografdistribution, men vil være tilgængelig som Video On Demand simultant med, at Gantzler og co. rejser land og rige rundt for at vise filmen i særvisninger, startende d. 27. Januar i Ebeltoft.
