Skriv en kommentar
Alle elskede Audrey Tautou som det altfavnende fantasifoster Amélie fra det mesterlige værk af samme navn. Man kan derfor heller ikke fortænke producenten bag ’Elsker…..elsker ikke’ i at bruge denne postmodernistiske kærlighedsfabel som salgsparameter i markedsføringen. Men det ligner falsk varebetegnelse og kan vise sig at være en risikabel strategi. Et betalende publikum vil forvente en oplevelse i samme ånd som ’Amélie’. Den oplevelse får de ikke!
Ud over Audrey Tautous evige problemer med kærlighedslivet har de to fransksprogede produktioner ikke meget til fælles. Vel spiller Tautou i begge film en alenepige i begyndelsen af sine tyvere, der leder efter den store kærlighed i et delirium mellem fantasi og virkelighed. Det var afgjort et charmerende træk for Ámelie, men er det ikke for dén Angélique, som Audrey Tautou portrætterer. Tværtimod fremstår hun som et sygt individ, der kræver fast postadresse på en psykiatrisk afdeling. Hvor Amélie lignede uskyldigheden selv og var det, er Angélique den diametrale modsætning. Hun er skyldig og beregnende i alle sine handlinger. Hun har, som Glenn Close i ’Farligt Begær’, kun et mål for øje : At erobre sin elskedes hjerte.
Loïc (Le Bihan) er den anerkendte hjertelæge med en gravid kone, som dén kunststuderende Angélique (Tautou) ser som sin eneste ene. Og hun vil gøre alt for at overbevise ham om, at hun også er den eneste ene for ham. Kærlighed gør blind siger et gammelt fortærsket ordsprog. Det regerer i Angéliques tilfælde. Hun vil ofre alt for sin kærlighed. Alt.
Langsomt smelter realitet og fantasi sammen i et sammensurium. Angélique kan ikke skelne kød og blod fra dagdrømmerier og tvangstanker. Konsekvenserne er ubehagelige og bedrøvelige. Héloïse (Guillemin), veninden og kollegaen fra den bar, Angélique arbejder i, kan følge den bekymrende udvikling fra sidelinien. Hun glider langsomt ud af Angéliques synsfelt, føler sig magtesløs og ude af stand til at lede den fortabte Angélique på rette vej, ikke mindst fordi plejedatteren Lea optager hendes tid. På samme måde har den medicinstuderende, kærlighedshungrende David (Clement Sibony) det, om end med andre motiver. Ingen kan finde ind, hvor Angélique burde finde ud.
Ophavskvinden til dette opslidende kærlighedsepos, Laetitia Colombani, er tidligere teater skuespiller. Det bemærkes! ’Elsker…..elsker ikke’ har teatergenet i sig. Tre akter deler filmen. Først præsenteres Angéliques billede af affæren med Loïc. Siden spoles tilbage. Loïc kommer til orde med sit syn på affæren. En mønt har altid to sider. Sådan er det også med historier. Tredje akt er en pirrende epilog, der stiller alt åbent.
Som udgangspunkt er ’Elsker…..elsker ikke’ massivt inspireret af den klassiske Hollywood-narration. Det er derfor et interessant valg Colombani har gjort sig i forhold til filmens stil, der bryder med den normale fortællerytme. Helt efter hensigten kommer den dog heller aldrig til at virke. Første akt er langsommelig og dræbende kedelig. Man bliver ikke grebet af den stemning, der burde være. Den er der ganske enkelt ikke. Der dvæles for meget i en trang efter at kunne vise sine talenter med at skabe et visuelt tiltrækkende billede. Derved falder historien i baggrunden og balancerer i et alt for trægt tempo blottet for dynamik og inerti, modsat tempoet i ’Amélie’, hvor alle fartgrænser konsekvent blev overtrådt.
Anden akt råder bod på dette, men fremavler til gengæld en ganske anden problematik. Selv om handlingen med udviklingen af anden akt bliver mere fordybende og perspektiverende, sidder man også tilbage med en lidt flad fornemmelse. Noget mangler. Det ’noget’ er den pirrende forventning om noget uforløst – et overraskende moment, der kan give filmen et afgørende tvist. Men det fik man allerede i første akt. Så følelsen af at der ikke er mere at komme efter er nærliggende. Epilogen er dog i stand til at fjerne den følelse med en fræk og åbenstående slutning. Som det antydes, er handlingen en noget ujævn fornøjelse, der på afgørende punkter, med fordel, kunne være strammet op. Det havde givet historien et bedre flow og publikum en bedre oplevelse.
Alligevel bærer filmens struktur på finesser, der fortjener positive ord med på vejen. Skuespillet leveres som et klassisk håndværk med en umiskendelig charme. Det er indlevende og nærværende. Det går godt i tråd med de mange teatralske dialoger og er en del af det univers, Colombani med sin teaterbaggrund har skabt.
Audrey Tautou er en stjerne på den franske filmhimmel. Hun har en unik udstråling og fylder sin rolle perfekt ud. Hun er en af grundene til, at Verden elsker fransk film. Men hun er heller ikke alene på det hvide lærred. Overbevisende og medrivende er også fraser, der kan bruges om de resterende aktører. Smukt.
’Elsker…..elsker ikke’ er et studie i kamerateknik. Bag hver indstilling ligger utallige overvejelser og tanker i farver, staffage, skygger, lys og lyd. Resultatet er visuelt stimulerende for øjenhulerne. Det er varme, smukke og indtagende billeder. Det er velovervejede penselstrøg på det hvide lærred.
Så der er ingen tvivl om, at ingredienserne til en stor filmoplevelse har været der. Intentionerne ligeså. Både billed- og lydsiden er imponerende flotte og er med til at skabe en farverig, fantasifyldt Verden for den symptomatiske Angélique. Hun svarer igen med vidunderligt skuespil. Men fortryllelsen ophæves, da historien ikke er i stand til at binde de enkelte dele sammen til det æstetiserende kærlighedsdrama, der lægges op til. Det er synd og det er, ærgeligt nok, spildte kræfter.
