Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Eventyret om Askepot

11. august 2015 af Teddy Tofte

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Eventyret om Askepot billede

En sikker gengivelse af tegnefilmen, som ikke rigtig forbløffer nok

Den varme, rare og søde Ella (Lily James fra ”Downton Abbey”) mister sin mor (Hayley Atwell) i en tidlig alder på grund af en pludselig sygdomshændelse. Ellas far (Ben Chaplin) gifter sig igen for at komme sig over tabet og Ella må nu leve side om side med sin stedmor, Lady Tremaine (Cate Blanchett), og hendes forkælede stedsøskende (Sophie McShera og Holliday Grainger). Ella byder sin nye familie velkommen, men der går ikke lang tid, før hun bliver genstand for stedmorens ondskab og jalousi. Hun kan ikke leve i Ellas skygge resten af sit liv, for ikke at tale om Ellas afdøde mor.

Men da Ellas far bliver dræbt på en forretningsrejse, klæber stedmoren sig desperat til sine luksuriøse omgivelser og fyrer personalet i huset for at spare på pengene, samtidig med hun kræver, at Ella skal påtage sig flere og flere pligter for at holde huset i stand. Ella vil ikke forlade sit barndomshus og har ingen steder at tage hen, så hun bliver og gør det, hun kun, for at gøre situationen udholdelig. Indtil hun tilfældigvis møder kongerigets prins, Kit Charming (Richard Madden), og drømmer store drømme, godt hjulpet på vej af en godhjertet fe.

”Eventyret om Askepot” er den seneste film, som Disney har konverteret fra tegnefilm til film. Hvor ”Maleficent” forsøgte at undersøge historien bag ”Torneroses” skurk, og ”Into The Woods” legede med tanken om et musicaleventyr, har Disney denne gang valgt en mere direkte måde at filmatisere historien på. Instruktøren Kenneth Branagh (”Thor”, ”Jack Ryan”) har skabt en børnevenlig og ægte genfortælling af den klassiske ”Askepot”-historie med storslåede karakterer og spektakulære visuelle effekter. Resultatet er en harmløs, ofte melodramatisk, adaptation som vil underholde et almindeligt publikum (især unge piger), men gør intet for at tiltrække andre ind i varmen.

Det som filmen forsøger at gøre anderledes i denne version, er at gøre skurkene mere nuanceret, og det gælder også i tilfældet med den onde stedmor, Lady Tremaine. Det lykkedes for Kenneth Branagh og manuskriptforfatter Chris Weitz at gøre stedmoren mere interessant. Og i stedet for at være sort og hvid finder ”Eventyret om Askepot” en temmelig god balance mellem tegnefilmsenergi og virkeligt drama. Børn og unge vil værdsætte filmens farverige stil og humor, men filmskaberne får også nok moderne sensibilitet ind i historien til at sikre, at de ældre seere får et frisk indsigt ind i miljøet og plotelementer at tygge på.

Det behøver ikke at betyde, at ”Eventyret om Askepot” er en genopfindelse af hjulet eller at den er særlig unik, men for dem som ønsker at se Disneys tegnefilm i levende live, opfylder filmen præcis det ønske. Med den lille bonus at der kommer en anelse mere karakterudvikling ud af figurerne. Og til trods for en stor fokus på selve Askepot er det her uden tvivl Cate Blanchetts film. Skuespillerinden fører en gysende realisme til sin rolle og giver os en ny måde at se den onde stedmor på. Hendes første scener passer helt perfekt til rollen, men så snart hun bliver husets bitre og nådesløse matriarkat, kommer den rolle frem, som vi alle kender, men uden at Blanchett bliver til en komisk tegneseriefigur. Det er ikke en rolle, som får Blanchett til at vinde priser, men hun er en vigtig brik i at løfte filmen op til mere interessante højder.

Lily James er elskværdig og overbevisende i hovedrollen, uanset om hun taler til computeranimeret dyr eller drømmeprinsen. Men selvom det er hende, der er filmens fokus, er det naturligvis begrænset, hvad hun egentlig kan gøre med rollen. Weitz inkluderer ordspil og situationer, som får hende på mere lige fod med prinsen, i stedet for at være en dame i nød. Men det her er stadig en Disney-produktion, så Askepot er stadig fastlåst i en standard prinsessehistorie.

Fans af ”Game of Thrones” bliver overrasket af at se Richard Madden tilbage i middelalderlige klæder og uden fuldskæg, og, ligesom Lily James, giver han sin rolle som prins Charming en anderledes repræsentation. Som den godhjertede fe får vi Helena Bonham Carter og hendes rolle er kort, men meget velkommen og humoristisk. Hvor feer og magi er forholdsvis nem at portrættere i tegnefilm, er det lidt mere besværligt at væve fantasi ind i ægte film om romantik og børnemisbrug. Heldigvis har Bonham Carters fe en god humor og det skaber en god bro mellem den realisme, som ikke rigtig er realisme, og vaskeægte fantasy. Det bliver hjulpet godt på vej af de imponerende (om end tegnefilmsagtige) visuelle effekter.

”Eventyret om Askepot” står på den helt sikre side af filmspektrummet. Den hverken fornærmer eller fornyer det materiale, den er baseret på. Forældre, som har gode minder fra tegnefilmen fra 1950, vil sikkert blive fornøjet af filmen og stadig finde nye aspekter af de figurer, de kender. Selvom denne ”Askepot” har et højere niveau af en sofistikeret filmisk oplevelse (takket være gode skuespilpræstationer, rigt kostumedesign, og farverige computereffekter), gør Branagh meget lidt for at opdatere kernematerialet til et moderne publikum og kopierer næsten Disneys tegnefilm skridt for skridt, som både er godt og skidt.

Ekstramateriale: 3 stjerner for dette bonusmateriale, som er temmelig standard ”bag kameraet”-segmenter. A Fairy Tale Comes To Life. Costume Test Fun. Staging The Ball. Alternative Opening: Ella’s Childhood. Ella’s Fury Friends.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.

Titel: Eventyret om Askepot
Original Titel: Cinderella
Premieredato: 30. juli 2015
Instruktør: Kenneth Branagh
Skuespillere: Lily James, Cate Blanchett, Richard Madden, Ben Chaplin, Stellan Skarsgård, Helena Bonham Carter, Nonso Anozie, Sophie McShera, Holliday Grainger, Derek Jacobi, Hayley Atwell, Rob Brydon, Jana Perez, Alex Macqueen, Ella Smith
Spilletid: 105 min.
Selskab: Disney, 2015
Genre: Familie , Fantasi , Humor , Romantik










banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...