Joel og Ethan Coens suveræne “Fargo” fra 1996 blev basis for en svært fascinerende følgeton af en tv-serie. Hver sæson med sin egen tidsperiode, omdrejningspunk og aktører. Første sæson med Martin Freeman og Billy Bob Thornton var den klart bedste, og gradvis har den sæson for sæson vist sig mindre slidstærk. Bedst som man troede, at du kunne der ikke vrides flere twists, mord og hemmeligheder ud af området ved North Dakota og Minnesota, så dukkede sæson 5 op på HBO Max og viste os anderledes. “Fargo” er tilbage i storform og det er der en helt særlig grund til.
Den førnævnte film om et mislykket kidnapningsforsøg, der ender med sprede ringe af fatale konsekvenser, gik sin sejrsgang verden over. "Fargo" sæson 5 låner rigtig mange elementer derfra. Vores hovedperson Dot udsættes nemlig også for et kidnapningsforsøg. I modsætning til filmens offer, så ender Dot med livet i behold, for hun er nemlig en handlekraftig kvinde, der med snilde undslipper sine to overfaldsmænd. Dog ser gerningsstedet (Dots eget hus) for Dots kidnapning noget videre ramponeret ud, og det får da også alle omkring hende til at bekymre sig, for noget er der foregået! Dot benægter overfor både sin mand Wayne, datteren Scott og øvrig familie samt myndighederne at skulle have været udsat for noget. Årsagen er, at Dot ikke ligefrem har travlt med at bringe sig selv i fokus, da hun skjuler noget fra fortiden, som ikke trænger til blive rettet lommelygte mod.
Kidnapperne er i virkeligheden hyret af den konstituerede politichef Roy Tillman (mesterligt spillet af Golden Globe-nominerede Jon Hamm), som Dot i virkeligheden stadig er gift med. Dot er for mange år siden stukket af fra Roy og hun har skiftet navn fra Nadine til Dot for at undgå identificering. Nu kan kattens jagt efter musen begynde, for Roy har ikke tænkt sig at give op. Han har et løst take på loven, som han ellers selv er sat til at håndhæve. Han vil gå rigtig langt for at få fingre i Nadine / Dot. Midt i det hele står en yngre kvindelig politibetjent, som skal forsøge at hitte hoved og hale i tingenes tilstand.
Indira Olmsted er navnet på betjenten. Han har visse antydninger af Marge Gunderson fra 1996-filmen. Vi har også de to kidnappere, som velsagtens har samme IQ som Showalter og Grimsrud fra ditto. Dots rige svigermor (dejligt egoistisk spillet af Jennifer Jason Leigh) giver minder om Harve Presnells mæcen. Sådan kunne man blive ved. "Fargo" er tilbage ved det oprindelige "Fargo" - måske alt for lig - men sagen er, at underholdningsværdien er helt i top, og at sæson 5 er helt bevidst om sit lån. Ikke mindst i en mindeværdig nedslagtning med økse, som er 1:1 gengivet fra sit ophav.
Dot portrætteres af ligeledes Golden Globe-nominerede Juno Temple, som med humoristiske antræk gør karakteren både underdanig og kikset, men samtidig viser en handlekraftig side, som vil udmanøvrere selv Kevin fra “Alene Hjemme” på idéer til at spænde ben for enhver skurk. Hendes match med den nye mand Wayne er til at få øje på. Wayne går nemlig i én af Dots fælder under et flugtforsøg, og ender med at blive strømristet efter at have taget fat i et vindueshåndtag. Datteren Scott (spillet af Sienna King) er mindst lige så elskelig som Brooklynn Prince i "The Florida Project" eller Frankie Corio i "Aftersun". Så er du advaret! “Fargo” sæson 5 tilsættes både humor, groteskhed, skøre navne og brutalitet frisk fra fad. Krymlen på toppen høres i form af Carter Burwells ikoniske temamusik, som er udlånt til scenen, hvor Dot må efterlade Scott hos betjent Olmstead og selv begive sig ud på egen færd.
Med andre ord, så er “Fargo” sæson 5 en sammenknytning af alt det, vi forbinder med det kolde nisselandskab og de vanvittige ting, som har udspillet sig der. Og vær så lige opmærksom på, at det altså lige knap er så sandt, som det påstås. Godtroenhed endte med at koste en japansk kvinde livet. Hun døde af forfrysninger i sneen efter at have gravet efter den kuffert med en million dollars, som man i filmen så blev placeret i snemasserne med en rød frostskraber på toppen som markør. Rigtig farGO’ fornøjelse med sæson 5, som senest var nomineret til i alt 3 Golden Globes.