Skriv en kommentar
Hvis man var så fræk at holde denne film op mod de helst store som “Tiger på Spring, Drage i Skjul”, “Hero” og “House Of Flying Daggers”, så ville den dumpe i test... Her er ganske vidst smæk for skillingen i aldeles glimrende shooting i de mange dueller, men det er i højeste grad en one-man-battle a la Van Damme, Lundgren og hvad de nu alle sammen hedder. Jet Li har den altoverskyggende rolle som Huo Yuanjia, en kinesisk wushu-legende som i begyndelsen af 1900-tallet ene mand satte sig op mod alverdens stormagter for at forsvare sit lands ære via sin formidable kampsportsteknik.
Huo får hurtigt via sin succes, oprettet sin egen wushu-skole. Men den er bestemt ikke den eneste kampsportsskole i området. Hans barndomsfjende Chin har en tilsvarende. Huo tænker kun på sin wushu og bruger ikke specielt meget tid på sin familie. Det eneste der har plads i hans tanker, er udbredelsen af netop hans wushu-teknik samt et bevis på at han er stærkere end sin konkurrent. I datidens Kina, var det normalt med offentlige udfordringer og der går da heller ikke længe inden at Chin og Huo mødes i en sværduel. Huo vinder efter en lang og sej kamp, og Chins død medfører en hævnaktion fra dennes trofaste assistent. Huo finder nemlig kort tid efter sin mor og datter myrdet... I forfærdelse over sin egen svigtende familiære evner, søger han ud mod landet og bliver der i en årrække. Her lærer han livets sande værdier og genfinder sig selv. Wushu-kunsten er ham nu en æressag frem for et konkurrence-element. I stedet for at kæmpe indbyrdes, så går udfordringerne verden over. Hvem tør møde Huo?
Dette er Jet Li's sidste martial arts-film, forlyder det. Nu har han vist også gjort sin del i en lang række asiatiske produktioner i den genre. Det var nemlig først i slutningen af 90'erne at han for alvor fik et navn i den vestlige verden via sin skurkerolle i den fjerde Dødbringende Våben-film (også her hvor komikeren Chris Rock nåede frem til det store lærred). Siden har de amerikanske produktioner ladt en del tilbage at ønske. “Kiss Of The Dragon,” “The One”, “Cradle 2 The Grave”, “Romeo Must Die” er alle titler som hurtigt er ude af øje og dermed ude af sind. Den seneste Danny The Dog er decideret pinlig... Mon der er bedre vinde på vej, når han i 2008 skal spille Abekongen, i den klassiske fortælling?
Fearless er i bund og grund en god kampsportsfilm. Men hvor er det så synd at dialogen er decideret barnlig og at alle kinesere vimser rundt og bukker og skraber som en anden børnehave. Heltedyrkelsen slår fejl, når der ikke lige er øretæver i luften og det giver altså nogle alvorlige ridser i lakken. Dog må jeg indrømme at jeg også krummede tæer, da Huo skal møde Hercules O'Brien (spillet af wrestleren Megaman). En stor mand der kun kan brøle og se skummel ud. Han ligner noget, hvor genmanipulationen har slået fejl og er tydeligvis fætter til huletrolden i Morias miner i Ringenes Herre. Det er så man græmmes... Og om man kan lide Jet Li eller ej, er underordnet. Denne scene er ham uværdig.
Dog kan jeg lige så godt afsløre at han dør som en slags martyr. Forgiftet af en japansk pengemand under en stor wushu-kamp. Derfor en sand legende-status i Kina den dag i dag.
På udgivelsen er der intet ekstra materiale – og hold nu godt fast: Ej heller så meget som en hovedmenu – men mindre man ser valg af sprog inden de mange trailers som en sådan.
Alt i alt skal man se filmen for de mange kampscener, for selvom der er tale om en biografi-baseret film, så er progressionen ikke alene kedelig, men også alt for slap. Og til pigerne – drop det. Her er ikke så meget som et kys eller blot antræk til kærtegn. Så denne film er til drengene som elsker grinagtig kina-snak og sære lyde når næver og bentøj kastes rundt i luften.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
