Vi befinder os i år 3008. Universet har brug for et benhårdt politikorps til at kontrollere galaxen. Politikrydseren 308-Infinity er på en mission lang langt væk, og egenteligt på vej hjem, da de af et liderligt hollogram får en anden opgave. De skal rejse til planeten Altar One hvor de skal finde ”Den Blå Stjerne”. En sten der besidder alle stjernes kraft. Der er bare det ved det at Altar One ligger 27 år væk, og dette er bestemt ikke gode nyheder for Kaptajn Cornelius Butt og resten af hans mandskab. Androiden Galaxina styrer rumskibet imens de andre sover, men missionen starter alligevel ikke helt som ventet. Kaptajn Butt bliver inficeret af en lille alien, og resten af besætningen får ondt i nakken efter et sammenstød med deres ærkefjende. Så imens alle ligger med piskesmæld, må Galaxina selv bevæge sig ud på den lovløse planet for at skaffe ”Den Blå Stjerne”. Heldigvis er hun ligeså handlekraftig som hun er smuk, og hun er bestemt ikke bange for at skyde med skarpt eller bruge sin kvindelige charme.
Galaxina er fyldt med herlige referencer til alle de Rum-Eventyr vi kender og holder så meget af. Den nærsynede filmnørd vil se tydelige referencer til både Star Wars og Alien, i scenerne på hendholdsvis Politikrydseren hvor Kaptajn Butt får en Alien i sig, og på rum-bordellet Kitty’s Bodel, der vrimler med lige så mange mystiske skabninger som Kantinen i Mos Eisly’s Spaceport. Det hele er herligt billigt lavet, og de visuelle effekter i rum-kampene er virkelig slemme, selv efter tidens standart.
Men er man parat til at se bort fra alle de mere eller mindre tåblige replikker og hjernedøde handlingstråde, leveret af dilitant skuespillerer, så får man trods alt en ganske underholdende oplevelse ud af Galaxina. Filmen balancere på vippen imellem godt og skidt. Imellem ”Så dårlig at den faktisk er god” og bare ”rigtig dårlig”, men det er forståeligt at denne film har samlet sig en global fanskare. Ikke mindst på grund af den nydelige Playboy model Dorothy Stratten i hovederollen som Galaxina.
Er man til Kult, kitch og gennemskuelige effekter og grimme plastik monstre er denne udgivelse lige noget for dig. Dejligt vi har Another World Entertainment der tør sende titler som denne på det Danske DVD-Marked.
Ekstramateriale.
Der er ikke meget ekstramateriale på denne DVD udgivelse. Det eneste er det sædvanlige trailershow fra andre AWE-Udgivelser, og så får man et billedgalleri med billeder fra filmen med i købet.
Ekstramaterialet får 1 stjerne ud af 6 mulige.
Galaxina bliver præsenteret i sit oprindelige Cinema Scope format, og billedet står efter omståndighederne ganske udmærket. Det ville heller ikke føles rigtigt at se sådan en film med knivskarpe billeder, og i alt afslørende HD opløsning. Det slidte billeder klær den blot, og understreger filmens kult-udtryk.
Lyden og de tarvlige lydeffekter kan nydes i Dolby digital 2.0.
Galaxina kan ses med Danske, Svenske, Norske og Svenske undertekster.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.