Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Game Of Death

20. marts 2011 af Jesper Poulsen

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Game Of Death billede

Ligegyldig skabelon-action

Engang så man ham i film side om side med stjerner som Robert De Niro, Denzel Washington, Tommy Lee Jones, Sean Connery, Samuel L. Jackson, Dennis Hopper, Viggo Mortensen og Sylvester Stallone. Siden blev han en forholdsvis profileret vampyr-jæger i Blade-filmene. Den tid er ovre! Wesley Snipes er reduceret til et ringvrag efter tonsvis af personlige skandaler, som sladder-pressen har blæst stort op. Nu er han på linje med action-freaks som Dolph Lundgren, Jean Claude Van Damme og Steven Seagal, som kun kan finde ud af at knække nakken på en række no-name bad guys...

Game Of Death er et godt eksempel herpå. Efter succes'en med Blade var overstået, røg Wesley Snipes ud af det fornemme selskab. Resultatet blev i de efterfølgende fire år, 6 film af den slags som blot udkommer direkte på video/dvd. Kun én enkelt større produktion er det i mellemtiden blevet til, men i Brooklyn's Finest kom han alligevel til at stå i skyggen af de højere profilerede Richard Gere, Don Cheadle og Ethan Hawke. Derfor er Wesley Snipes nu tilbage til den sørgelighed der må være i kun at få tilbudt roller (og finansielt blive nødt til at acceptere dem) i fordummede action-film som sjældent varer 1½ time, og som er så stopfyldt med skydevåben og asiatiske cirkelspark at der ikke er ladt noget tilbage til manuskriptet og ej heller gjort noget ud af udførelsen.

Opskriften i Game Of Death er helt efter skabelonen. Vores helt er Wesley Snipes og resten af castet kender ingen (måske lige bortset fra Ernie Hudson som i 1984 spillede med i GhostBusters, men som alligevel faktisk ikke er krediteret i rollen som præst i Game Of Death). Snipes' navn er Marcus. Han er Secret Ops agent, sådan en af dem man sætter i spil, når CIA ikke er nok for at løse en opgave. Han bliver her sent til Detroit for at likvidere en våbenhandler. Det ender galt, og Marcus' allierede bliver pengegriske og vender sig mod ham. Nu står Marcus alene mod en bande nådesløse kolleger, der vil ham til livs og selv score kassen. Marcus får således brug for al sin ekspertise i kung fu/karate og håndvåben, for at overleve missionen.

Vi har set det tusind gange før. Her er intet nyt overhovedet. En efter en ryger skurkene i gulvet, og naturligvis er den værste gemt til de sidste 10 minutter, før vores helt bagefter kan finde fred og ro og slendre videre i civil. Alle fordomme blev bekræftet og skabelonen passer perfekt hen over denne gang vås. Coveret afslører alt, men er tilmed endda så desperat at det forsøger at narre kunden til at investere i det her skidt. ”Hårdtslående action med 200 i timen, og Wesley Snipes er aldrig set stærkere!”. Jeg må trække på smilebåndet. 200 i timen? Nej, nærmere håndbremsen trukket (jovist ryger der en del folk i svinget, men spændende bliver det aldrig). Wesley Snipes aldrig set stærkere? Jeg har aldrig set Snipes ringere. Han har jo åbenlyst givet op, og mere viljeløs og sløset performance til dato har jeg ikke set fra hans side.

Hvad der har fået Jim Agnew, Megan Brown og ikke mindst instruktør Giorgio Serafini til at tro på dette projekt, er mig en gåde. Og Snipes kan nærmest kun håbe på at der sker et mirakel a la Mickey Rourke. Afvist, fordømt og left to his own – og så hevet ind i manegen igen med kæmpe succes!

Er du glad for gentagelser, forudsigelighed og gammel vin på nye flasker, så er Game Of Death lige noget for dig, men en anbefaling fra min stol kan jeg umuligt give!

Udgivelsen indeholder ikke noget ekstra materiale.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Game Of Death
Original Titel: Game Of Death
Premieredato: 15. februar 2011
Instruktør: Giorgio Serafini
Skuespillere: Wesley Snipes, Zoe Bell, Aunjanue Ellis, Gary Daniels, Robert Davi, Quinn Duffy, Ernie Hudson
Spilletid: 94 min.
Selskab: Perpetual Media Capital, Arramis Films, Inc., 2010
Genre: Action





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...