Skriv en kommentar
Sammen med sine samtidige Jörg Buttgereit og Andreas Schnaas, går Olaf Ittenbach for at være en af de ypperste udøvere af den berygtede, tyske splatterfilm. Garden of Love er blandt hans centrale værker, hvis man tillader sig at bruge termen om disse lavt budgeterede, filmisk utilfredsstillende, men blodigt overamibitiøse kultfilm. Filmen blev lavet i 2003, på kort tid og lige i hælene på den berygtede Beyond The Limits, og Ittenbachs erklærede mål var simpelthen at lave en velfungerende spøgelsesfilm. Men netop den målsætning er forudsigeligt nok filmens største akilleshæl, for som nogen brude have fortalt den gode Olaf, så kræver stemning og uhygge at filmskaberen har styr på sit medie mere end sine special effects og ikke omvendt.
Heldigvis kommer Herr Ittenbach ikke langt ind i sit eget manuskript før han falder til patten og lader tamme forsøg på spøgelses-chok lade pladsen for de langt mere velfungerende og morsomme slagterier. Vi får to storslåede slagtescener, hvor spøgelserne af en gruppe hippier nådesløst hiver snesevis af mennesker, skyldige som uskyldige, i stykker. Og ved gud det er underholdende. Når først Ittenbach lader blodet flyde, så nærmer han sig Peter Jackson i udførelse og humor. Når blodet bliver indenbords og instruktøren kaster sig over historie, dialog og - tør man sige – drama, så er der langt til forbilledet.
Det største problem med Garden of Love er så absolut at filmen i al for lang tid insisterer på at tage sig selv alvorligt, alle sine tarvelige skuespilpræstationer, meningsløse dialog og lade stemningsforsøg til trods. Ittenbach er bedst når han lader blodet flyde og humoren får frit spil og det sker ikke helt så ofte som man kunne håbe i Garden of Love. Det sagt, så er her stadig tale om en film der er uundgåelig, hvis man er til genren og det er rart endelig at få et af mandens hovedværker ud herhjemme (indtil nu har vi kun haft fornøjelsen af den noget kedeligere House of Blood og den From Dusk Till Dawn-inspirerede Legion of The Dead). Så mangler vi bare Beyond The Limits, Burning Moon og Premutos.
Der er masser af bonusmateriale på Another Worlds udgivelse af Garden of Love – mere end jeg har set på andre udgivelser af filmen. Først er der både tyske og engelske trailers, ligesom vi får lydspor til filmen på begge sprog (de er begge eftersynkronisere, så det kan være svært at bedømme hvilket der egentlig er det originale, men baseret på grundig analyse af mundbevægelser er jeg kommet frem til at filmen skal forestille at være indspillet på engelsk). Der bydes på to portræt-udsendelser om Ittenbach og en stribe scener fra meget tidlige Ittenbach-produktioner med en præsentation af instruktøren. Portrætterne virker på mange måder meningsløse, da de først og fremmest består af promo-materiale fra Legion of The Dead, men de tidlige scener vil være guf for fans. Derudover er der et tyve minutters kig bag kameraet på Garden of Love, som er langt mere indsigtsfuldt, særligt i tilblivelsen af de billige special effects, end hvad man er vant til. Slutteligt et billedgalleri og en stribe trailere til andre AWE-udgivelser. En sær, men indholdsrig blanding af bonusmateriale.
Another World Entertainment.
