Garfield lever et liv i sus og dus som en fed, doven og nedladne tegneserie kat, der elsker at blive vartet op med lasagne, imens han driller den savlende hund Futte. En dag tager han springet fra den trykke verden som tegneserie kat i avisen, og ender i den virkelige verden, der bestemt ikke er så behagelig som den han kommer fra. Her kommer ingen springende med lasagne når man kalder, og ingen skifter hans kattegrus når tiden er til det. Garfields nye liv er en spand kold vand i hovedet på ham, og inden længe er han også i nærkontakt med nogle ubehagelige glubske Bulldogs, der til og med dyrker bodybuilding.
Garfield finder hurtigt ud af at det liv han havde før var rigtigt godt, og at han savner sin gamle tilværelse. Heldigvis får han også nye venner, og sammen med nogle af hans gode gamle kammerater, begiver han sig på en eventyrlig rejse imod hans gamle tilværelse. Han opdager til sin store skræk at, den tegneserie stribe han kommer fra vil blive annulleret, hvis han ikke er tilbage inden avisen skal trykkes. Garfield finder hurtigt ud af at lykken ikke nødvendigvis findes i en stor skål lasagne, men lige der hvor man er omgivet af sine allerbedste venner.
Garfield har været langt omkring siden tegneren Jim Davis første gang præsenterede verden for den fede gule hankat, med hang til lasagne. Hans liv startede som striber i diverse aviser og ugeblade. Siden hen er han udkommet i adskillige tegneserie albums. På filmsiden har man kunne opleve hans eventyr i et par rigtige spillefilm, hvor Garfield var computeranimeret. Med Garfield i den virkelige verden er det for første gang muligt at møde verdens mest dovne kat i en 100% computeranimeret film.
Animationen er efter nutidens standart nogenlunde. Ikke noget specielt nyt at hente her. I en tid hvor der er så mange computeranimerede film på markedet drukner Garfield en smule, da den stilmæssigt ikke på nogen måder ligger noget nær, det der ligner toppen af poppen.
Historien er heller ikke specielt spændende. Det faktum at Garfield springer ud af avisen og ender i den virkelige verden holder ikke rigtigt vand. Måske for de mindste, men tænker man på at Garfield også har en stor gruppe fans der er voksne, så er jeg sikker på at de vil finde denne lidt rodede historie temmelig langt ude. Det er godt nok Jim Davis selv der har skrevet manuskriptet, og dette kunne han bestemt godt have gjort lidt bedre. Man måske er det bare sådan, at historierne om den gule hankat best egner sig til små striber i aviser og ugeblade, og derfor ikke rigtigt kan finde plads og form i en længere spillefilmshistorie.
Garfield i den virkelige verden kan bedst anbefales til børn i 6-7 års alderen og opefter. Mindre vil nok kede sig en smule eller blive forskrækkede over de mange vilde optrin Garfield må igennem inden han igen finde ro bag tryksværten. De hardcore voksne fans bør springe denne film over, og i stedet for finde de gode gamle albums frem og nyde at der dengang stadigvæk var saft og kraft i den altid lasagne sultne kat.
Ekstramateriale.
Ekstramaterialet er af blandet kvalitet. Udover et par udmærkede små programmer om filmens tilblivelse og animationsprocessen får man også et sjovt lille spil med den fede hankat.
Pencil, Paws and ink: Creating the Garfield comic strip.
Spillet: Don’t be late.
6 små featuretter:
Jim Davis: Raw & Un-Cut.
The animation process.
Legends: Working together.
Bloopers Reel – med sjove outtakes fra filmen.
Finding your voice.
Animation from the Seoul.
Samlet karakter for ekstramaterialet bliver 3 ud af 6 mulige stjerner.
Garfield kan høres i Dolby Digital 5.1, og det er muligt at se filmen med Danske, svenske, norske, finske og engelske undertekster. Denne Danske udgivelse er selvfølgelig også synkroniseret til Dansk så selv de mindste fans kan være med.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF-Film.