Skriv en kommentar
Vi befinder os midt i tiden omkring den amerikanske borgerkrig. Patriotismen hærger, og alle brødre bør melde sig til hæren. Således vandrer også Johnny Gray (Buster Keaton) på opfordring fra sin elskede til indskrivningsskranken. Her nægter de dog at gøre en soldat ud af lokomotivføreren, der tjener sin sydstatssag bedst ved at fortsætte sin logistisk nødvendige gerning som togfører.
Vraget af hæren vandrer Buster Keaton tilbage til sin elskede, der nægter at have noget at gøre med ham, når han ikke er indskrevet i hæren. Keaton fortsætter derfor ensomt sit arbejde ved jernbanen, hvor han styrer toget ”Generalen”. Mens krigen tager til i intensitet, kører Generalen uforstyrret rundt på jernbanerne. Men transport og krig hænger sammen, og en flok Yankees stjæler Keatons elskede tog. Derfor sætter Buster Keaton ene mand efter i en dramatisk jagt. Jagten udvikler sig hele tiden overraskende og uforudsigeligt. Heltens idealistiske og noget blåøjede kamp skildres i en filmtrain-jagt, der virker væsentlig langsommere men langt mere charmerende end de senere så populære biljagter, enhver actionfilm skal indeholde.
Man fascineres og undres også undervejs over stumfilmsheltens måde at klare problemerne på. F.eks. er karakteren ualmindeligt uopmærksom på, hvad der foregår rundt om ham. Dette faktum bringer dog som regel ikke ulykke til helten, så da Keaton uden at vide det kører alene efter toget uopmærksom på, at han krydser fronten og ender i fjendeland, er det ikke nogen katastrofe. Den lille mand lader sig nemlig ikke skræmme og da skæbnen vil, at hans elskede er taget til fange samme sted som skæbnen har bragt ham, træder han i karakter og tager hånd om både kærlighed, damplokomotiv og kampkunst.
Filmen, der varer 75 minutter, underholder hele vejen igennem. Keatons karakteristiske stenansigt er som altid velegnet til de grå nuancer, den farveløse film står i. Man både griner og bider negle undervejs i det actionprægede plot, der holder godt også i dag.
Det er derfor ikke uden grund, at ”Generalen” står som en af stumfilmsperiodens bedste perler. Der er knald på hele vejen igennem, og filmen fremstår derfor som en innovativ film med efter tidens standarter virkelig gode og spektakulære stunts.
Man kan næsten ikke opmuntre folk nok til at gå ind i biografen og se ”Generalen”. Her mærker man i biografsæderne såvel filmhistorie som storytelling af højeste kaliber. ”Generalen” er simpelthen en film, der bekræfter en i fascinationen for film.
