Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Ghost Team One

6. marts 2014 af Ronnie Bisgaard Mortensen

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Ghost Team One billede

En film med seriøse identitetsproblemer

Da de to første linjer driver hen over skærmen og fortæller, at filmen handler om to personer, der har filmet et spøgelse, synes jeg egentlig, det lyder okay. Den næste linje fortæller, at det er et liderligt spøgelse, og jeg er allerede ret skeptisk. Da filmens titel præsenteres ved både lyd- og grafikmæssigt at ligne åbningen på et gammelt PS-One spil er jeg allerede træt af filmen, og de næste 80 minutter snegler sig herefter af sted.

De to bedste venner Sergio og Brad bor sammen, men da de under en fest opdager, at der sker underlige ting i huset, beslutter de sig for at opsætte kameraer over alt i huset og lave en dokumentar om dette spøgelse. Til at hjælpe dem finder de den smukke Fernanda, som selv er spøgelsesentusiast. De finder hurtigt ud af, at skrækkelige ting har fundet sted i huset. Huset har nemlig engang været et gammelt lysthus, og den eneste måde de nu kan tiltrække spøgelset er ved at skabe seksuelle stemninger i huset. Problemet er bare, at begge drenge er blevet vilde med Fernanda, og at deres tredje roommate Chuck langt fra støtter deres forsøg på at lave en dokumentar.

Ghost Team One er bedre end sidste års Scary Movie 5, men det siger vel egentlig ikke så meget. Dialogen igennem filmen er ganske god, og skuespillerne gør det også ganske ok, filmen har dog bare et langt større problem, for den kan aldrig rigtig finde ud af hvad den vil være. Grundlæggende virker det som om Ghost Team One gerne vil være en spoof-film over andre gyserfilm som bruger found footage som virkemiddel. Der har været masser af gode gysere indenfor found footage fx The Blair Witch Project, [REC] og Paranormal Activity, og det er tydeligt, at filmen gerne vil gøre lidt grin med disse film. Det formår filmen aldrig rigtig at gøre, for de humoristiske virkemidler er begrænset til lidt snak om afføring og genitalier, og selvom jeg et par gange trak på smilebåndet, så er der aldrig nok humor til det kan blive en komedie.

Målet om at spoofe førnævnte film falder altså til jorden med et brag, men hvad vil Ghost Team One så? Den prøver nemlig samtidig også at fortælle en forholdsvis seriøs gyserhistorie, der kun gøres useriøs af, at spøgelset har været prositueret, og at huset er et gammelt lysthus. Det ender i sidste ende med at gøre det hele ret plat, for det er som om, at det gyselige og det humoristiske har neutraliseret hinanden. Ud over dette skal vi også være vidne et trekantsdrama mellem de tre hovedpersoner, og det virker alt for forceret og unødvendigt. Vil filmen nu til at være et drama også?

Jeg er også nødt til at kommentere slutningen, som selvfølgelig ikke vil blive afsløret, i det tilfælde man nu alligevel skulle have lyst til at se filmen. Slutningen er så latterlig, at jeg fik lyst til at slukke. Det virker mest af alt som om, man ikke har vidst, hvordan man har skullet afslutte det, man nu har startet, og derfor har fundet på en dybt latterlig slutning, der blot gør, at man ryster på hovedet.

Ghost Team One formår altså på ingen måde at spoofe andre fremragende found footage film, og hvis det ikke har været målet med filmen, så fejler den blot med sin historie, der aldrig kan finde ud af om den vil være gyser, komedie eller drama, hvilket i sidste ende ender ud i en kedelig og dårlig film.

Ekstramateriale
På DVD’en findes en omgang Deleted Scenes og Bloopers. Ud over dette er der to små dokumentarer der går bag filmen. Intet af ekstramaterialet er værd bruge tid på, da det er ret overfladisk og kort. Ekstramaterialet for 1/6.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox Paramount

Titel: Ghost Team One
Original Titel: Ghost Team One
Premieredato: 9. januar 2014
Instruktør: Ben Peyser, Scott Rutherford
Skuespillere: Carlos Santos, J.R, Villarreal, Fernanda Romero, Tony Cavalero, Meghan Falcone
Spilletid: 107 min.
Selskab: Hernany Perla Films, Fox Paramount, 2013
Genre: Gyser , Humor






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...