Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Girl

4. april 2019 af Maria Bjerregaard

6 stjerner Skriv en kommentar

Girl  billede

“Girl” er en rørende og gribende fortælling om systematisk diskrimination. Derudover ses en blændende Victor Polster i hovedrollen som den transseksuelle ballerina.

”Har I piger nogle problemer med Lara i omklædningsrummet?”. Sådan lyder lærerens diskriminerende ord imod Lara, som netop er starten på en ny skole. Denne form for diskriminering foregår stadig i en nymoderne verden, selvom accepten og forståelsen synes at være forbedret. Belgisk instruktør Lukas Dhont giver os et nuanceret og præcist indblik på identitet.

Den unge danser
Den 16-årige Lara (Victor Polster) er født i en drengekrop, men kæmper for at få en identitet som en pige. Samtidig kæmper hun også en kamp, for at blive professionel ballerina, hvor hård træning er blevet en del af hverdagen. Alle i hendes liv er indforstået med hendes valg om at blive til en pige. Men alligevel bliver hun mødt med fordomme og diskrimination, hvilket får hende til at tvivle på sine egne evner og identitet.

En blændende hovedrolle
Victor Polster er ikke selv transseksuel, men han er professionel ballerinadanser. I hans debut som skuespiller gør han det fremragende. Man sidder og kan mærke Laras frustrationer og smerte - selvom det ikke altid kommer til udtryk med ord, så formår Polster at bruge hans mimik og kropssprog til at skabe en troværdig karakter. Og det er ganske enkelt en præstation i verdensklasse.

Bevægende tematik
Lara befinder sig i et godt miljø. Hele hendes familie og dansekollegaer har accepteret hendes beslutning om et kønsskifte, og hun går på en af landets bedste danseskoler. Alligevel mødes hun med diskrimination i hendes hverdag. Det er ikke altid med onde intentioner, men selve samfundsstrukturen er opbygget på netop denne nysgerrighed overfor nogle, som er anderledes. Dette fører naturligvis til frustrationer, og selvom alt ser godt ud udefra, er der stadig lang vej igen for at transpersoner føler sig inkluderet og accepteret i samfundet. En scene, hvor dansepigerne spørger, om at se Laras kønsdel er decideret ubehagelig, og hører til den diskrimination en transperson fortsat kan være udsat for.

”Girl” er empatisk, realistisk og yderst velspillende. Victor Polster fortjener stor ros for sit kompromisløse og sårbare portræt af Lara. Den tager fat om en vigtig problemstilling i vores samfund, hvor systematisk diskrimination desværre stadig er eksisterende. Tematikken er meget stærk og vil sidde tilbage i kroppen, når du har forladt biografen.


Titel: Girl
Original Titel: Girl
Premieredato: 4. april 2019
Instruktør: Lukas Dhont
Skuespillere: Victor Polster, Arieh Worthalter, Tijmen Govaerts, Magali Elali
Spilletid: 105 min.
Selskab: Menuet Producties, Filmbazar, 2018
Genre: Drama






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...