Jeg havde aldrig set ”Glee” før denne anmeldelse af den komplette bokssæt. Jeg indrømmer, at ”Glee” fangede mig i starten af sine første sæsoner, men da de skuespillere, vi havde fulgt lige siden første afsnit, blev voksne, gik til eksamener og skulle ud fra skolen for at finde arbejde eller universiteter, blev det højst besynderligt at fortsætte med at se serien. Selve konceptet med ”Glee” er, at skolens tabere, udstødte og underlige typer tilmelder sig en nyligt åben synge- og dansetime, hvor de får mulighed for at udfolde sig, udvikle sig og blive den, de har lyst til at være.
Det koncept fortsætter, da de oprindelige hovedroller ikke går i skolen mere. Det er helt fint. Men vi bliver ved med at følge dem, selv når de ikke har noget med skolen at gøre. Og det har intet med ”Glee” at gøre. Her burde man have stoppet serien, skilt sig af med den oprindelige rollebesætning, eller kun fokusere på de nye elever i Glee-klasselokalet. I stedet bliver det en højst besynderlig blanding af drama, komedie og musical med nye og gamle skuespillere, som så godt som aldrig har noget med hinanden at gøre.
Sjette og sidste sæson formår at rette en smule op på de underlige beslutninger, der blev taget i de midterste sæsoner, da de nok mest kendte roller, Rachel Berry (Lea Michele) og Kurt (Chris Colfer) vender tilbage til McKinley High-skolen for at deltage i en ny Glee-klub. Mere skal der naturligvis ikke afsløres her, men mange historier bliver afsluttet på en helt perfekt måde, og vi får endda mulighed for at gense en masse velkendte personer og bihistorier fra helt nye vinkler.
Musikken er det aspekt af serien, som er mest underholdende, og du kan ikke lade være med at blive fanget af stemningen. Fordi størstedelen af sangene passer til hver enkelt scene og hver enkel følelsesmæssig rejse, kan du ikke lade være med at virkelig lytte til lyrikken. Det sidste afsnit vil uden tvivl give dig en lille klump i halsen. Lad os bare sige, at Finn Hudson ikke er færdig med at dukke op i serien…
”Glee” er nok færdig som en tv-serie, men dens fanbase og det familiebånd, det har knyttet til sine seere, levere videre i bedste ånd. Serien lærer os, at vi alle er forskellige, men åh så ens. Vi er alle, så at sige, Glee-klubben og vi har alle et talent at byde ind med.
Farvel, ”Glee”. Du vil blive savnet, på trods af jeg aldrig var en stor fan af dig. Men jeg forstår, hvorfor du var elsket af så mange mennesker. Og dine livslektioner vil blive delt med kommende generationer for altid.
Ekstramateriale: Masser af ekstramaterialer, så derfor 6 stjerner. Selv hvis du ikke kommer til at se det, så er det beundringsværdigt at have så meget med i bokssættet. Vi har 36 diske med i alt 121 episoder og timevis af ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount.