Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Håkan glæder sig. Han skal have en lillebror. Og en lillebror kan jo bruges til meget. Tror han da. For da lillebroderen kommer ud af mors mave er det en lillesøster der kun kan én ting; nemlig at tage opmærksomheden fra Håkan. Hurtigt begynder jalousien at gnave i ham og tvivlen om sit eget værd trænger sig på – alt sammen personificeret i skildpadden Josef han får på sin 8 års fødselsdag. Josefs grundlæggende livsfilosofi drejer sig om altid at regne med det værste, altid tænke på sig selv og hellere flygte end tage kampen op. Og flygte er hvad Håkan gør, da han til sidst får overbevist sig selv om at han er uønsket og forældrene agter at sælge ham til ”Børnebutikken”.
At svenskerne faktisk laver nogle af de bedste børnefilm er en gammel hemmelighed men af én eller anden grund ramler lige netop denne film lidt til jorden. Hvorfor er jeg ikke engang helt klar over, for sympatisk er den da. Måske det har noget at gøre med at historien om barnet der føler sig overset er hørt så mange gange før? Måske det har noget at gøre med at der til tider bliver fokuseret lidt for meget på de voksne og deres ”voksensnak” så man føler at den tiltænkte målgruppe må kede sig bravt i perioder? Måske er det fordi jeg rent faktisk har svært ved at få øje på den tiltænkte målgruppe? De mindste børn vil nok ikke forstå den hele, de større vil nok føle sig for gamle og de voksne vil helt sikkert savne dybde og vrænge på næsen af filmens falden på halen humor.
Men vi vil nok alle enes om at det er synd at der skal gå knapt 45 min. førend Josef kommer på banen. For her har vi at gøre med en animeret figur der i troværdighed og ”realisme” giver Spielbergs dinosaurer og Jacksons Golum hård konkurrence og næsten får en til at ønske, at han en skønne dag vil få hovedrollen i sin egen film.
Normalt har jeg kun foragt over for synkronisering af en udenlandsk films lydspor, men i tilfældet børnefilm som eksempelvis Håkan Bråkan hvor aldersgrænsen nemt kan sættes lavt ville det nok have været en god ide så de mindste dog havde en chance. På den anden side bliver denne film nok aldrig noget kæmpehit så at man lige præcis her har sparet udgiften er sikkert fair nok. Men da filmen er en fortsættelse til ”Sunes Familie” (som jeg ikke har set men hvori man naturligvis høre mere om storebroderen Sunes genvordigheder) vil den nok finde sit publikum alligevel. Og takket være Josefs kæmpe indsats skal der dog uddeles tre af middelmådighedens stjerner herfra.
Af ekstramateriale får vi 10 min. om de 10 måneder det tog at skabe Josef. 10 minutter er bestemt ikke lang tid men to stjerner gives da de på bedste vis styre uden om den sædvanlige gang selvros.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
