Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Halloween Horror (6DVD)

17. oktober 2006 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar

Halloween Horror (6DVD) billede

Nu er det snart Halloween, og dette skal fejres med en regn af gyserfilm. Men er denne boks regnen vi alle har ventet på?

Nu er det snart Halloween, en højtid i gysets og gruens navn. Halloween bliver i USA anset, som en tid hvor børn klæder sig ud og tigger om slik, og teenagere bliver hjemme og ser gyserfilm. I Danmark er vi endnu ikke nået så langt, men Halloween er efterhånden blevet mere kendt herhjemme, og hvilken bedre måde at fejre Halloween på, end at se en masse gyserfilm? Halloween Horror boksen indeholder 6 film med vidt forskellige udtryk og kvalitet (eller mangel derpå), men de har en ting tilfælles; gyset.

Den første film i boksen er Eksorcisten: Begyndelsen, en film jeg allerede har haft fornøjelsen af at anmelde før her på on-z.dk, så for en mere detaljeret gennemgang, må jeg henvise til den anmeldelse. Eksorcisten: Begyndelsen er forhistorien til gyserklassikeren Eksorcisten, og vi følger arkæologen Merrins rejse til Kenya. Her er en 1500 år gammel kirke netop blevet udgravet, som Merrin skal undersøge for Vatikanet. Hvad Merrin ikke ved er, at kirken indeholder djævelske kræfter, og snart er alle i nærheden af den i fare. Eksorcisten: Begyndelsen er en gyser efter en klassisk opskrift; med en langsom opbygning, nogle mystiske hændelser og et endeligt opgør, kan man næppe slå helt fejl. Filmen fungerer da delvist også, især i kraft af det gode skuespil fra Stellan Skarsgård (Dogville, King Arthur, Pirates Of The Caribbean; Død Mands Kiste), men instruktøren Renny Harlin (Cliffhanger, Die Hard 2, Cutthroat Island) fejler desværre i, at genoprette den utrygge stemning den første film havde.

The Last Horror Movie er en film, hvori vi i et nærmest dokumentarisk sammenhæng følger seriemorderen Max. En masse mord bliver filmet, og Max’ liv bliver fortalt igennem Max’ kameraassistents kamera, og fordi Max spontant slår ihjel uden motiv og på forskellige måder, er politiet på bar bund. The Last Horror Movie er nærmest en tro kopi af nyklassikeren Man Bites Dog, der også inspirerede Natural Born Killers. Dog kommer filmen aldrig op på siden af sin inspirationskilde, da man aldrig finder hverken hovedpersonen Max (spillet af den forholdsvis ukendte Kevin Howarth) eller selve mordene realistiske. The Last Horror Movie er også filmen der skiller sig meget ud fra de andre i boksen, da den ikke er en dissideret gyserfilm, men mere en fejlet thriller. Der er masser af potentiale i filmen, men set igennem en kritikers øjne, er hele filmgrundlaget brugt før og udført meget bedre.

Boogeyman er Halloween Horror boksens gulvskraber. Vi følger Tim, en person som i sin barndom har set bøhmanden slå sin far ihjel, men senere er blevet overbevist af psykologer om, at dette aldrig skete og, at hans far forlod familien. Nu dør Tims mor, og Tim kommer for første gang i mange år tilbage til huset han voksede op i, for at konfrontere hans frygt af bøhmanden. Boogeyman starter egentlig fint nok, og er fyldt med idéer, hvor dog kun få af disse egentlig fungerer. Filmen mangler en egentlig form for opbygning, for allerede efter et minut, har vi set bøhmandens kunnen, og filmen fortsætter i samme høje tempo derudaf. Dette havde sikkert fungeret fremragende, hvis det havde været en actionfilm, men det virker ikke i gysergenren, for man føler sig egentlig aldrig skræmt eller overhovedet interesseret. Det hjælper ikke at selve bøhmanden er et billigt CGI-monster der ligner noget ud af en Hanna-Barbera tegnefilm, og at hovedpersonen er den uduelige Barry Watson fra tv-serien Den Syvende Himmel. En stinker af de helt store.

Creep sætter kvalitetsniveauet lidt op igen. I Creep skal Kate i byen for at score George Clooney (ja ja, men det er bedre end det lyder), men hun falder i søvn i Londons undergrund, og når ikke det sidste tog. Hun opdager hurtigt at hele undergrundsbanen er lukket af, og snart er nogen eller noget efter hende. Creep minder mest af alt om en 80’er gyserfilm, fyldt til randen med klicheer, og en historie der kan genfortælles med få ord. Filmen har dog valgt den perfekte beliggenhed for en gyserfilm; en snæver og klaustrofobisk undergrundsbane. Har du været i London, bør du vide præcis hvad jeg taler om. Creep indeholder sin del af stemningsmættede scener, men mange af hovedpersonens handlinger emmer af utroværdighed, og ødelægger helheden en hel del. Kate bliver ellers spillet fint af Franka Potente (Lola Rennt, Blow), og hendes forfølger er ligeså en ganske syg skabning. Creep tilfredsstiller dit behov for at se blodet flyde på skærmen, men handlingsforløbet er regnet ud fra starten, og det hele er set før.

Forbandelsen er boksens bedste film, og det siger ikke så meget. Det amerikanske remake af den japanske nyklassiker Ju-On, er meget tro mod originalen, sikkert fordi de er instruerede af en og samme person, Takashi Shimizu, en mand med sans for timing og stemning. I Forbandelsen følger vi den amerikanske udvekslingsstudent Karen, der netop har landet sit første job som SOSU-hjælper for en gammel dame i et kæmpe stort og gammelt hus. Huset er dog besat af onde ånder, der gør sit for at dræbe alle der træder indenfor husets fire vægge. En klassisk gyserfortælling der oprindeligt er bygget på myter og ”sande” historier i Japan. Filmens overgang til det amerikanske er ganske vellykket, hvor en film som f.eks. The Ring druknede i utroværdige historier og ligegyldig CGI. Desværre er skuespillerne ikke min kop te. Sarah Michelle Gellar gør sig fint i serien Buffy, og er heller ikke værst i Scooby-Doo filmene, men dette er ment som en seriøs film, og en seriøs præstation kan Gellar ikke levere. Værre endnu er Karens kæreste der bliver spillet af Jason Behr (Roswell), som på trods af hans få scener, formår at sænke filmens niveau. Generelt kan skuespillet dog ignoreres, især hvis man har en forkærlighed for lignende film. Igen har jeg anmeldt Forbandelsen på on-z.dk før, og for yderligere detaljer henviser jeg til den anmeldelse.

Den sidste film er remaket af George A. Romeros Dawn Of The Dead. Udgangspunktet er det samme som i originalen; en virus er i gang med at gøre hele jordens beboere til levende døde, og vi følger en gruppe mennesker, som prøver at overleve i et indkøbscenter. Oprindeligt er Dawn Of The Dead anden del af en serie af film om zombier, men nyfortolkningen slipper godt af sted med dette, selvom den kommer noget forhastet i gang. Filmen er et forsøg på at gøre zombier et hvermandseje. Væsenerne der før kun har tiltrukket en trofast klikke, skal nu ud til det brede publikum. Derfor har man lagt låg på de mange socialrealistiske samt samfundskritiske referencer der normalt findes i genren, og på trods af det store budget, er der bestemt ikke så meget blod i filmen, som der nok ville have været, hvis f.eks. George A. Romero selv havde stået for filmen. De klassiske ”ædescener” er blevet skrottet for, at prøve at gøre zombier realistiske, derfor kan de nu også løbe. Filmen underholder da fint igennem dens spilletid, selvom enkelte scener er direkte irriterende. Jeg sad dog personligt det meste af filmen igennem og tænkte på, hvor god originalen er, og hvor meget jeg egentlig havde lyst til at se den i stedet.

Den røde tråd i Halloween Horror boksen er som sagt gys, men gys er efterhånden en svær størrelse, der kan fortolkes og vises på vidt forskellige måder. Denne boks indeholder egentlig 6 vidt forskellige film, så man får som helhed et godt begreb om, hvad gys er. Desværre er de fleste af filmene af lav eller moderat kvalitet, så det er bestemt ikke en boks jeg vil anbefale en nybegynder til genren. Heller ikke når man tænker på, hvor store krav boksen egentlig stiller til en. En film er en prequel, en anden er et remake og en tredje er et remake af en fortsættelse. Dog har jeg været godt underholdt af filmene her, og selv den helt forfærdelige Boogeyman, har jeg fundet ufrivilligt morsom, og det er velsagtens også en slags kvalitet.

Eksorcisten: Begyndelsen 3/6
The Last Horror Movie 2/6
Boogeyman 2/6
Creep 3/6
Forbandelsen 4/6
Dawn Of The Dead 3/6

Alle filmene har egentlig en god portion ekstramasteriale, der selvfølgelig varierer meget i længde samt kvalitet fra film til film. En film som The Last Horror Movie fremviser skaberne som en flok idioter, der bestemt hverken kender sin filmhistorie eller genren godt nok. Forbandelsen indeholder flere featurettes end der er brug for, men Dawn Of The Dead har lige den portion man har brug for. Som helhed ender ekstramaterialets karakter på det samme som boksens karakter, 3 stjerner ud af 6 mulige.

Filmene er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Halloween Horror
Original Titel: Halloween Horror
Premieredato: 10. oktober 2006
Instruktør: Renny Harlin, Julian Richards, Stephen T, Kay, Christopher Smith, Takashi Shimizu, Zack Snyder
Skuespillere: Stellan Skarsgård, Kevin Howarth, Barry Watson, Franka Potente, Sarah Michelle Gellar, Sarah Polley
Spilletid: 548 min.
Selskab: Nordisk Film, 2006
Genre: Gyser


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...