Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Here Comes The Devil

28. oktober 2013 af Jesper Poulsen

1 stjerner Skriv en kommentar

Here Comes The Devil billede

Mage til djævelskab

Man kunne have håbet. Spansktalende gysere har gjort det før. Jeg tænker på Julia's Eyes, Børnehjemmet, Rec-filmene, Pan's Labyrint m.fl. Kunne Here Comes The Devil (Ahí Va El Diablo) så ikke gøre dem kunsten efter? Svaret er desværre et rungende nej, for produktionen, handlingen og skuespillet er helt ude i skoven.

Helt efter bogen har vi et klassisk gyser-tema, hvor to børn forsvinder under en vandring i et bjergområde. Forældrene bliver bekymrede, men også uendeligt glade da børnene dukker op igen. Men glæden varer kort, da det viser sig at børnene ikke længere er som de plejer. Da da da da... Hvad mon der er sket i bjergene? Er det djævelen selv der er på spil, fristes man til at spørge ud fra filmens titel?

Det er i og for sig ligegyldigt, for inden man får svar på tiltale, så har man allerede vendt det døve øre og det blinde øje til denne mexicanske produktion. Jeg blev inden for 10 minutter træt af hele konceptet, alene på grund af det tåbelige og intetsigende åbningsscene som indeholder to kvinder i færd med lidt lagengymnastik. Det ringer på døren. Der bliver åbnet. En eller anden skurk begynder at tæve den ene kvinde og hakker to af hendes fingre af med en machete, i sin voldsrus. Den anden kvinde tæver ham med noget der kunne ligne en lysestage, så han tager flugten ud i bjergene hvor han smider alt sit tøj og lægger sig på jorden mellem en samling afhuggede fingre, hans han nærmest går i brunst. Que pasa? Ja, lad os så antage at han er besat af djævelen så.

Det er så billig og pinlig en scene, da voldsscenerne går så langsomt at folkene bag Slå Først Frede ville klappe i deres små hænder. Dernæst er der ingen anger eller panik. Voldsmanden flygter fra et totalt mørklagt hus, så det ikke kan være andet end aften eller nat. Da han bener ud i bjergene er solen klar på himlen og det kunne godt ligne en dag, hvor vi andre bleghuder burde creme os ind i faktor 30. Hvad skete der lige for den vejrudsigt – eller nærmere at nat blev til dag på 3 sekunder? Nå, videre til vores hovedpersoner. Et forældrepar og deres to børn. De forældre har nok henholdsvis været 5 og 7 år, da de fik deres første barn, for alle fire skuespillere ligner jævnaldrende. Alt hvad der sker i filmen virker usammenhængende og rodet, og så er det mæsket ind i sex og overspringshandlinger.

Fra manden der gav dig Cold Sweat, ABCs Of Death og B is for Bigfoot, kommer der her endnu en isnende gyser som er designet til at hjemsøge dine drømme! Næppe på grund af gys og uhygge, men nærmere for at være så eklatant dårlig at man væmmes. På coveret finder man endda følgende beskæmmende sammenligning: Kunne du lide Paranormal Activity og The Last Exorcism, så gys til Here Comes The Devil! Det ville svare til hvis jeg postulerede følgende: Kunne du lide Snickers og Daim, så nyd en dåse makrelguf!

Er der så slet ikke noget som er uhyggeligt? Ikke det det ligner. Forældrene vil naturligvis have en forklaring på hvad der er sket med deres børn, og begynder i det skjulte deres egen undersøgelse af hvad der mon er foregået. Det hele bliver en gang hysteri af værste skuffe, og som et lille tegn på at du skal synes det er horror-licious, så spilles der som en lille service et stykke med rockmusik, så det hele kan blive ekstra skræmmende. Tak for det, ellers havde jeg ikke opdaget hvornår det var jeg skulle gemme hovedet bag puden!

Here Comes The Devil er ganske enkelt spild af alles tid.

Ekstra materialet består af trailers og slideshow.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Another World Entertainment.

Titel: Here Comes The Devil
Original Titel: Ahí Va El Diablo
Premieredato: 24. oktober 2013
Instruktør: Adrian Garcia Bogliano
Skuespillere: Francisco Barreiro, Laura Caro, Alan Maritinez, Michele Garcia, David Arturo Cabezud, Enrique Saint-Martin
Spilletid: 93 min.
Selskab:
Genre: Gyser






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...