Skriv en kommentar
Woody Allen som sig selv:
Igen har Woody Allen lavet en film med sig selv i hovedrollen, og måske også en film om sig selv. Her som en afdanket filminstruktør, der engang var det helt store navn i Hollywood, men nu venter på sit store comeback. Efter nogle knap så store succeser for Allen har rollen måske også træk fra hans eget liv? Og så er en Hollywood Ending jo at foretrække.
Det umulige bliver muligt:
Woody Allen spiller filminstruktøren Val Waxman, den engang hittende filmmager, der nu laver deodorant-reklamer. Kunstnerisk lidt af en nedtur. Waxmans ekskone (spillet af Téa Leoni) er en big time producer, ansat på kærestens (spillet af Treat Williams) filmselskab, Galaxy. Waxmans ekskone får ansvaret for en stor produktion, og hun udpeger Waxman til at skulle instruere den – så han kan få sit store comeback. Ideen bliver ikke modtaget positivt, og ikke engang Waxmans ekskone selv er overbevist. Selv er Waxman da heller ikke helt lun på idéen om at skulle arbejde sammen med manden, der engang stjal hans kone fra ham. Men tanken om det store comeback trækker dog mere i ham. Filmoptagelserne planlægges, men ingen føler sig spor sikre på udfaldet.
Det store pres på Waxmans skuldre gør ikke situationen bedre – han rammes nemlig af psykosomatisk blindhed. Oven i købet på den første optagedag. Selvfølgelig må ingen opdage det, for så kan Waxman godt vinke farvel til sit comeback. Så med hjælp fra den trofaste agent og den kinesiske fotografs oversætter lykkes det Waxman at narre – næsten – alle og gennemføre filmoptagelserne. Om end de måske ikke bliver lige, som han havde forestillet sig.
Realistisk er historien ikke, men til gengæld er den sjov. Og vi glæder os over, at det ikke er os selv, det går ud over.
Skuespillerrækken:
Woody Allens modspiller er Téa Leoni, som spiller en central rolle, og hun gør det overbevisende. Ellers har Allen denne gang valgt mindre kendte navne, som f.eks. Tiffany- Amber Thiessen (bl.a. Beverly Hills 90210) og Debra Messing (bl.a. Will & Grace) som henholdsvis filmens stjerneskuespiller og Waxmans tomhjernede gås af en kæreste. Alle skuespillerne gør det godt, og de passer perfekt ind i Allens rablende univers.
Tempo larghissimo:
Knap så positivt kan man udtale sig om filmens tempo. Det ER en Woody Allen film, og som seere ved vi, at vi må trækkes med eller glæde os over den lille sludrende mand, der kan snakke i evigheder og forkludre enhver situation. Er man til Woody Allen film, er det helt sikkert fint nok, for det er der, Allens film har charme. Den vittige dialog og Allens munddiarré er en stor del af humoren. Derfor kan vi grine hele filmen igennem.
Desværre er tempoet ret langsomt i Hollywood Ending, og man må lige knibe sig selv engang i armen for fortsat at være fanget af filmen i starten, hvor det går uendeligt langsomt, før dramaet kommer på bordet.
Men humoren kender vi…..:
Det langsomme tempo er dog til at overse, fordi man bliver i godt humør af filmen og humoren, der er gammelkendt. Den er ikke hysterisk morsom, og den er heller ikke kedelig, så man smiler lunt hele filmen igennem. Den er nok ikke en film, der skriver sig ind i historien, men den er i hvert fald værd at se.
Ekstra-materiale:
Ekstra-materialet er ved første øjekast temmelig kedeligt; lidt om cast og crew og flere siders produktionsnoter med kommentarer fra skuespillerne, der får én til at længes efter at se skuespillerne levende i rigtige interviews. Efter lidt søgen dukker der også rigtige interviews op, hvor skuespillerne stilles nogenlunde de samme spørgsmål og roser hinanden til skyerne. Mest interessant er interviewet med Woody Allen, hvor han afslører, at folks betagethed af hans instruktørmetoder er ubegrundet. Når han ikke giver alle skuespillerne et manuskript og sjældent taler til dem, er det ifølge Allen selv ikke kunstneriske geni-streger, men ren og skær dovenhed. Synd er det dog, at det er alt for tydeligt, hvor meget af disse interviews, der er klippet væk, og rent teknisk er de ikke imponerende – hvor fedt er det, at lyden klippes væk før billedet? I flere sekunder kan man se, men ikke høre (!), skuespillerne tale løs, inden der klippes til næste spørgsmål. Ekstra-materialet får 2 stjerner.
