Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Ringenes Herre: ...
Ringenes Herre: Krigen Om Rohan billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Hotel Transylvania 2

15. marts 2016 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Hotel Transylvania 2 billede

En absolut værdig opfølger velegnet til både store og små...

Det usle slæng fra Transylvanien er tilbage. Efterfølgeren starter med en familieforøgelse, da Mavis og Johnny får en søn. Det gør øjeblikkeligt Drac til en meget stolt bedstefar. Tænk sig at få et barnebarn som er som snydt ud af næsen på sig selv? Sagen er bare den at Dennis, som han hedder, slet ikke slægter sin bedstefar på. Drac kommer nemlig til at vente længe på at der dukker hugtænder op i munden på Dennis, som i sin egenskab af at være søn af et menneske og en vampyr, slet ikke viser tegn på at være særligt monsteragtigt. Det bekymrer i den grad Drac, som tilbyder Mavis og Johnny en ferie. Så kan han nemlig agere babysitter for Dennis og dermed have nok tid til at lære ham alt om livet som vampyr. Til træningen af Dennis hyrer Drac hans stab af vederstyggeligheder lige fra mumien Murray, Frankensteins monster, varulven Wayne og den usynlige mand Griffin. De er dog alle blevet lidt rustne og træningen af Dennis bliver både temmelig fjollet, festlig og finurligt. Alt det som Drac havde frygtet…

Hermed kan paletten af kiksede påfund og tåbeligheder spille sig ud. Det klarer filmen så faktisk ganske fint, for her vil være masser af grin for de yngste i stil med Paranorman, Monster House og naturligvis den første film i serien. Altså en omgang grin med de figurer man ellers burde frygte. Der er også gemt lidt løjer til de ældste, for det er unægtelig sjovt at Drac tildele Griffin et par patvridere (eller det som i Polle fra Snave-tiden hed morgensherifstjerner), alene fordi Griffin finder noget nuttet! Dertil kommer Dracs besvær med at håndtere en mobiltelefon grundet hans lange negle. Vi får også lige en ”visual” angående Bigfoots evner som fodboldspiller i den tyske Bundesliga… Disse er dog langt fra de eneste aspekter, hvor man som voksen finder sig til rette i børnelandskabet. Undervejs følger vi Johnny og Mavis på deres rejse, og her bliver det den omvendte oplevelse. Mavis skal nemlig prøve sig af i menneskenes verden, og Johnny er ikke sen til at kaste sig ud i en masse udfordringer som f.eks. BMX-freestyle. Man kan vel egentlig sagtens genkende den kådhed som de bliver bidt af. Da man var ung kunne man klare det hele. Nu er det hele lige pludselig ikke så let.

Hotel Transylvania har fået en spøjs og underholdende lillebror. Det er sjældent at jeg finder efterfølgere særligt opløftende, da de ofte udspringer af jagten på ussel mammon frem for behovet for at fortælle en original og vedkommende historie. Her er dog en undtagelse, for jeg vil tillade mig at fremmane den påstand at denne omgang vampyr(u)hygge er bedre end den første. Den er velskrevet og godt stykket sammen. Spilletiden er blot en time og 20 minutter men der er masser af ”kød” på, og man fornemmer nærmest de energiske udladninger som stemmefolket må have lagt for dagen, for at få lydene til at harmonere med de forskellige sindstilstande som væsnerne skal igennem. Nu har jeg altid være anti-Adam Sandler, og det har ikke ændret sig med denne film. Jeg overlever ganske vist, men primært fordi han får masser af modspil som Drac af etablerede komikernavne som Adam Samberg og Kevin James. Rollelisten tæller også blandede bolsjer som Steve Buscemi, Selena Gomez, Davis Spade samt gode gamle Mel Brooks og et genhør med Fran Drescher fra sitcom’en Alletiders Barnepige (The Nanny Named Fran).

Hotel Transylvania 2 er en opmuntring i sin fortællestil og runde animation. Det er en fornøjelse at være tilbage sammen med The Usual Suspects, hvilket belønnes med 4 stjerner. Bonusmaterialet er også ganske alsidigt og opfindsomt. Du kan blandt andet synge med på 3 skræmmende karaoke-godnatsange med Dennis. Du kan også se hvordan figurerne fra filmen anbefaler dig at holde en rigtig monster-fest. Du kan også lægge øjne og ører til filmens officielle sang og tilhørende musikvideo. Du kan også lære trin-for-trin at tegne figurerne fra filmen. Du kan også komme med bag kameraet og se hvordan flere af filmens lydeffekter er skabt, og så er der, foruden en masse andet hurlumhej, de nærmest obligatoriske slettede scener og kommentarspor.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Universal Pictures

Titel: Hotel Transylvania 2
Original Titel: Hotel Transylvania 2
Premieredato: 22. februar 2016
Instruktør: Genndy Tartakovsky
Skuespillere: Adam Sandler, Adam Samberg, Dana Carvey, Fran Drescher, Steve Buscemi, Selena Gomez, Mel Brooks, Molly Shannon, Kevin James, James Spade, Keegan-Michael Key
Spilletid: 89 min.
Selskab: Columbia Pictures, LStar Capital, 2015
Genre: Familie , Tegne- og animationsfilm












banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...