Skriv en kommentar
Den nyeste Hunger Games film er en prequel til de første fire film. Historien foregår 64 år før Katniss Everdens tid i spillene. Vi følger den unge Coriolanus Snow på 18 år og årtier før han blev præsident for Panem. I modsætning til hans voksne og ældre år, så levede han som fattig i hans barndom. I HUNGER GAMES: THE BALLAD OF SONGBIRDS & SNAKES forsøger Coriolanus at redde hans familie, som kæmper med at få nok at spise. Han kom fra en stolt familie, som faldt i sin storhed efter krigstiden i The Capitol. Deres kamp på vej tilbage til det normale liv er lang, men Coriolanus har en plan. Til trods for deres situation, går han stadig på akademiet, hvor han sammen med en masse andre bliver trænet til at blive en af de fremtidige ledere. Han er sikker på, at han står til at modtage et fornemt legat. Et legat som han desperat har brug for. Men under en forsamling bliver det offentliggjort, at der er kommet ændringer. For at vinde legatet, skal alle eleverne fungere som mentorer for de børn, som bliver udvalgt til The Hunger Games. En opgave som kommer til at spille en stor rolle for, om eleverne kan vinde legatet eller ikke. Opgaven lyder på, at eleverne skal gøre deltagerne til underholdning, så flere vil begynde at se spillet igen.
Coriolanus får Lucy Gray Baird fra distrikt 12. Han ser hurtigt en mulighed, hvor både at ham selv og Lucy kan vinde (både spillet og legatet), da Lucy er fyldt med humor og en varme, som fanger folk. Deres forhold begynder samtidig at vokse hurtigt, og de bliver tættere og tættere. Men som tiden går, begynder Coriolanus at kæmpe med sin identitet. Hans to sider kæmper med at vinde over hinanden. Den ene side ønsker magt, og den anden side har mere morale og flere følelser.
HUNGER GAMES: THE BALLAD OF SONGBIRDS & SNAKES er den bedste prequel i meget lang tid. Prequels har det oftest med at være lidt sløje, men denne film fortjener en masse ros. At lave en historie om hvordan Coriolanus Snow blev til den mand, som vi kender i Hunger Games filmene, er en utrolig spændende vinkel at fokusere på.
I første del af filmen ser man en Coriolanus Snow, som viser omsorg og varme. Han er langt fra hvad vi kender ham som i de tidligere film. Hvad der er super spændende ved denne film, er at vi følger hans rejse til langsomt at blive mere og mere den tyranniske mand, som han ender med at blive i sidste ende. Han bliver mere og mere opslugt af magt og drab. Og i sidste ende sidder man og tænker, om han overhovedet havde følelser for Lucy, eller om det udelukkende kun var en del hans spil for at komme til magt.
Lucy nævner i filmen, at hun tror at alle folk er født med noget godt i dem. I sidste ende er det folks eget valg, om de vælger at træde over den grænse, og gøre noget ondt. En kommentar som fint afspejler Coriolanus. Han viser noget godt i sig selv i starten, men langsomt begynder han at træde over den grænse.
Selve Hunger Games spillet fylder nærmest kun en tredje del af filmen. Men man får set hvordan Coriolanus var med til at være den, som faktisk skabte spillene til det de ender med at blive, som vi kender dem i Katniss Everden filmene.
Coriolanus Snow spilles af den britiske skuespiller Tom Blyth som gør det intet andet en fremragende. Han bærer en stor filmen på hans skulder. Der er ingen tvivl om, at alle andre også gør det godt, men Tom forstår at stjæle alt fokus på ham. Jeg gik ud af biografen med stor begejstring over hvor godt han gjorde det i den rolle. Og jeg håber at vi kommer til at se meget mere til ham i fremtiden.
Til sidst er der ikke så meget andet at sige, at det er en film som helt sikkert skal opleves i biografen.
