Skriv en kommentar
Historien i Spike Lees nyeste film Inside Man er skåret over en aldeles gammel skabelon. Jeg nævner i flæng, Dog Day Afternoon (1975), The Score (2001), Heist (2001), The Italian Job (2003) og sådan kan man jo blive ved. Fællesnævneren for alle de førnævnte film er det udspekulerede røveri, der på den ene eller anden måde, går galt for enten forbryderne eller politiet. Det samme sker i Inside Man, da fire personer forklædt som malere, går ind i en bank på Manhattan i New York, hvorefter et tegnet og tilrettelagt bankkup bliver sat i gang. Clive Owen spiller den udspekulerede bandeleder Dalton Russell, der iskoldt leder slagets gang inde i banken. På gaden udenfor er det meste af New Yorks politimaskine troppet op, og hvad der dertil hører af swat-teams, politiafspæringer og nysgerrige tilskuere. Hele cirkusset styres af den kæphøje politibetjent Keith Frazier, spillet af Denzel Washington. Historien i Inside Man kan bedst beskrives som en kattens leg med musen, men hvor forbryderne leger kispus med politiet. Om røveriet lykkedes skal selvfølgelig ikke afsløres her, men der er lagt i ovnen til en spændingsfilm af den bedste slags.
Spike Lee har evnen til at tage en ellers banal historie, og tilføre den en ekstra dybde, som gør at filmen alligevel bliver en seværdig oplevelse. Inside Man virker udadtil som en typisk røveri-film, hvor der ikke er meget nyt at hente historiemæssigt, men dette er langt fra tilfældet. Ind imellem skrigende politisirener og larmende skuddueller, formår Spike Lee elegant at indflette små kommentarer til alvorlige emner, som eksempelvis politi-racisme, fattigdom og krigsforbrydelser, og det fungere aldeles godt.
Denzel Washington er i sit es som den kække politibetjent Keith Frazier, der hurtigt må indse at han har mødt sin overmand i skurken Dalton Russell. Washington beviser endnu engang, at han tilhører den absolutte elite af de såkaldte superstjerner. I rollen som Frazier tager Washington en karakter, der ved første øjekast fremstår en smule arrogant og irriterende, og gør ham til et sympatisk menneske, der ufrivilligt drages ind i en sag, der langt fra er et rutine-gidseldrama.
Clive Owen er god i rollen som skurken Dalton Russell, men desværre kommer han flere gange til at overspille sin rolle lidt, og kommer derved til at fremstå en anelse utroværdig. Dog bliver det aldrig noget direkte irritationsmoment - dertil er filmens drive simpelthen for hurtigt.
Udover Denzel Washington og Clive Owen på rollelisten finder man ydermere et ensemble af store Hollywoodstjerner, der ikke tidligere er set. Jodie Foster spiller rollen som forretningskvinden Madeline White, der skal forsøge at dække over bankmanden Arthur Cases grufulde hemmelighed, der passende ligger gemt inde i bankens enorme pengeskab. Rollen som Arthur Case spilles af den fabelagtige Christopher Plummer, der heldigvis er begyndt at dukke op i flere og flere film den seneste tid, senest i Terrence Malicks ”The New World” og Stephen Gaghans ”Syriana” der begge er fra 2005.
Willem Dafoe spiller en lille, men central, birolle som politibetjenten John Darius, der pludselig skal indfinde sig som næstkommanderende, da Washingtons karakter Frazier overtager sagen.
På trods af, at temaet i Inside Man er af yderst velkendt karakter, er filmen bestemt underholdende og seværdig. Dog er filmens slutning trukket en anelse i langdrag, og det er en skam, da det hæmmer filmens ellers så actionmættede drive. Manuskriptet er velskrevet og Terence Blanchards filmmusik, understøtter de forskellige scener på sublim vis.
På trods af, at Inside Man ikke tilfører genren noget nyt, er det alligevel en yderst underholdende spændingsfilm, der absolut kan anbefales. Originalt er det ikke, men alligevel sjovt at se på.
