Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Inspector Morse - Mord i Parkeringshuset

19. september 2005 af Helle Perrier

3 stjerner Skriv en kommentar

Inspector Morse - Mord i Parkeringshuset billede

Inspector Morse er forelsket i en spændende fortælling, hvor mord og kærlighed går hånd i hånd.

En playboy bliver myrdet, og Inspector Morse og Lewis bliver viklet ind i et kompliceret virvar af løgne og bedrag. For den døde havde flere forliste forhold bag sig, og han var heller ikke helt fin i kanten i sine forretningsmetoder, og der er mere end en der kan mistænkes for det grusomme mord. Samtidig prøver inspector Morse at finde modet til at invitere den unge, smukke dr. Grayling ud. Hun er meget betaget af Morse, men arbejdet kommer hele tiden i vejen for de to. Opklaringen af sagen viser sig at være noget besværlig. Ikke alene er der mange mistænkte, men det eneste spor Morse og Lewis har at gå efter, er en parkeringsbillet og en dagbog.

En af de dejlige ting ved inspector Morse serien, er at den ligesom kører i sit eget tempo. På trods af at den er produceret omkring 2001, ligner det en af fortidens tv-produktioner. Der er ingen hurtige klip, men derimod er der mange lange indstillinger og scener. Der er ingen leflen for det overfladiske, lettilgængelige eller hurtige. Inspector Morse tager sin tid, og det er faktisk forfriskende. Man var faktisk i tvivl om hvorvidt man overhovedet skulle sende det første afsnit af Inspector Morse, man mente simpelthen at det gik for langsomt og at det var malplaceret i samtiden. Heldigvis var der 1,5 millioner der så det første afsnit, og der var ikke længere tvivl. – Og gud ske tak og lov for det.
John Thaw var i kraft af sin rolle som Inspector Morse, en af Englands mest elskede Tv-skuespillere. Han døde i 2002 året efter at hans alter-ego var død på skærmen i ”et kors for Morse”. Frem til da blev der indspillet ikke færre end 33 film om politimanden. Filmene er en filmatisering af Colin Dexters fremragende kriminalromaner, og er skal absolut placeres blandt de allerbedste i genren.
Inspector Morse er som udgangspunkt egentlig ikke nogen sympatisk mand, men man undgår ikke at holde af ham alligevel. Han er brysk og tvær, og har ikke langt til hidsige anfald. Samtidig er han den inkarnerede bachelor, der elsker at bo alene, elsker øl, sin røde Jaguar og frem for alt Wagner. En anden af hans laster er Times’ krydsord, som han løser på imponerende kort tid. Inspector Morse er en intelligent mand, - han har selv gået på Oxford College, og da alle historierne foregår i Oxford, er der flere der er henlagt til universitetets lukkede verden. Akademikerne ser skævt til politimanden, der jo ikke har forfulgt en akademisk karriere og det kommer ofte til sammenstød mellem dem og Morse.
Den traditionelle assistent har Morse i sergeant Lewis. Han spilles fremragende af Kevin Whatley, og er Morses modstykke. Familiemennesket, der elsker sin kone og sine børn, og som er omgængelig og på god fod med alle. På overfladen kan han slet ikke komme i nærheden Morses intellekt, men det er som regel en af han kvikke bemærkninger der fører Morse på sporet. Samspillet mellem de to, Morse og Lewis, er forrygende godt, og er drivkraften i serien.

Afsnittet er mesterligt kreeret på det fortællemæssige plan. Colin Dexter formår at lave plots, der hverken er forudsigelige eller kedelige. Det eneste minus ved netop denne omgang er, at der er uforholdsmæssigt mange bipersoner, og man kommer konstant i tvivl om hvem det nu lige var, og hvad vedkommende havde gjort. Ellers er der bestemt lagt i kakkelovnen til et spændende afsnit, der momentvist er forvirrende, men generelt holder seeren fast.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.

Titel: Inspector Morse - Mord i Parkeringshuset
Original Titel: Inspector Morse - The Secret of Bay 5B
Premieredato: 23. august 2005
Instruktør: Jim Goddard
Skuespillere: John Thaw, Kevin Whatley
Spilletid: 103 min.
Selskab: Granada, SF-film, 2005
Genre: Krimi




banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...