Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Niko Og Nordlyse...
Niko Og Nordlysets Hemmelighed billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Klovn (DVD)

27. november 2005 af Søren Rasmussen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Klovn (DVD) billede

Humor er en meget individuel ting men kan man lide nyskabende komedie, sjove personer i ufatteligt pinlige situationer og underspillet humor så er Klovn virkelig noget man ikke må gå glip af.

Har man allerede fulgt med i Klovn på Zulu og også slugt seriens anden sæson så er her et glædeligt gensyn med noget af det mest underfundige humor dansk TV længe har budt på. Frank Hvam og Casper Christensen har, i disse reality-tv dominerede tider, med klovn skabt en komedie som modigt blander dem selv og deres liv og image med underfundige kommentarer til hverdagslivets, specielt parlivets, genvordigheder.
I Klovn tager de to gas på deres eget liv og ikke mindst på det at være kendt med de kendte. Efter devisen ”baseret på virkelige hændelser” bliver vi ført gennem det ene doku-soap agtige drama efter det andet i Frank Hvam’s liv.

Frank Hvam tåger gennem et succesrigt liv og roder sig ud i de mest utrolige situationer. Så pinlige at man som tilskuer sidder og krummer tæer og konstant må undertrykke impulser til at slukke for skidtet. Ikke fordi det er dårligt men simpelthen fordi det er så pinligt at det ikke er til at bære.
Frank er den underlegne ven der ligger under for Casper karakteren. Casper er den dominerende og glamorøse ven der helst skal have sin vilje og gerne får den (hvilket som regel går ud over Hvam). Undervejs bliver de så holdt i ørene af deres kærester (Dvs. kærester, mødre og gode samvittighed, alt i et), henholdsvis Mia og Iben som må udvise stor tålmodighed med henholdsvis Hvam og Casper.

Klovns styrke ligger i at kaste sig ud med hverdags situationer og den komik der kommer ud af det. Fatale situationer fra venskaber og parforhold som de fleste vil kunne forholde sig til, eller måske endda har oplevet. Men i stedet for så at hyle det hele til med slapstik og dåselatter, så er humoren i klovn underspillet og dæmpet. Der er bestemt ikke noget der er sjovt her, i hvert fald ikke for Frank og Casper som overhovedet ikke griner af deres egne fjollerier. I hvert fald kun på fraklippene. Med dyb alvor i ansigtet tosser de gennem den ene pinlige situation efter den anden. Dette er pudsigt nok ufatteligt sjovt og indeholder oven i det lidt tankevækkende filosoferen over livets små banaliteter.

Den faste cast af skuespillere i Klovn, udover Frank Hvam og Casper Christensen er Mia Lyhne, Iben Hjejle og Claire Ross-Brown. Mia Lyhne er perfekt som Frank’s søde og tålmodige kæreste. Man kan kun komme til at holde af hendes overbærende blikke, hver gang hun er vidne til endnu en vanvittig handling fra sin TV kæreste. Iben hjejle ville jeg gerne have set lidt mere til for hun gør det rigtig godt som den snobbede, bedre halvdel af kendis paret Casper og Iben.
Den sidste del af den faste cast er et forholdsvis nyt navn i Danmark. Den engelske skuespillerinde Claire Ross-Brown dukker for første gang op i en dansk TV-serie og vil nok blive husket for sine sexede folde-orgasme-invitationskort. Ross-Brown kan også opleves i film som Inkasso og Wilbur Begår Selvmord.
De mange gæsteoptrædende stand up kolleger og diverse andre danske kendisser som Michael Carøe, Jan Gintberg og Jarl Friis-Mikkelsen højner komikken yderligere fordi de bidrager endnu mere til at følelsen af virkelighed smelter ukendeligt sammen med fiktionens verden.

Har man ikke stiftet bekendtskab med Klovn før, så skal man være klar på at den underspillede humor ikke ligner ret meget andet af det dansk tv byder på af komik for tiden. Så hvis man mere er til den mere direkte form for humor som Langt fra Las Vegas f.eks. byder på er det ikke sikkert man har tålmodighed til klovn.

Ekstramaterialet til klovn er en smule skrabet men det der er, er så også ganske godt. Det består af komentarspor til to af serieafsnittene, hvori Casper Christensen og Frank Hvam kommenterer forskellige småting ved serien og tilfældige tanker, fraklip med kommentarspor som er noget af det bedste, reklame spots fra TV2 Zulu til alle afsnittene og så to små dokumentar-indslag. De sidstnævnte indslag virker en smule meningsløse men det er nu ganske sjovt at høre Lasse Spang Olsens vinkel på at være med som gæstestjerne, og også ganske underholdende at se instruktør Mikkel Nørgaard kæmpe for at bevare magten over sine to stjerner.
Ekstra materialet giver jeg 3 ud af 6 stjerner.

DVD’en er venligst stillet til rådighed af:

Universal Music
Danmark.

Titel: Klovn
Original Titel: Klovn
Premieredato: 7. november 2005
Instruktør: Mikkel Nørgaard
Skuespillere: Frank Hvam, Casper Christensen, Mia Lyhne, Iben Hjejle, Claire Ross-Brown
Spilletid: 250 min.
Selskab: Zentropa Episode
Genre: Humor


banner
Overskrift Højre Block
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time
THE SUBSTANCE
Alien: Romulus
Smile 2
THE APPRENTICE
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...