Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jesper (Stig Ramsing) er postarbejder. Dag efter dag står han uden mange ord og sorterer post, inden han kører sin rute. Engang imellem står han med et brev i hånden, som han bare må åbne. På trappeopgangene sætter han sig og læser kærlighedsbreve, som om de er til ham selv. På det lokale værtshus møder han Lillian (Helle Ryslinge). De bliver kærester, men efterhånden bliver Jespers ensomhed for påtrængende og hun smider ham ud. Jesper opdager, at Lillian har fået en ny kæreste, og da han på sine ensomme vandringer gennem byen møder en lille pige med samme navn …
Filmens styrke er skildringen af en meget stor ensomhed hos et bestemt menneske midt i storbyen. Jesper vandrer for lud og koldt vand gennem et vinterfrossent København og mødes ikke rigtig noget sted, hverken på arbejdet, på værtshuset, hos moderen eller hos kæresten. Stig Ramsing spiller Jesper pinefuldt afdæmpet og selvudslettende, og fotografen Dirk Brüel placerer den ensomme gang på Jorden i smukke og solidariske sort/hvide billeder. Helle Ryslinge formår overbevisende at skildre splittelsen mellem en egentlig forelskelse i personen Jesper og i sagen, det psykologiske tilfælde Jesper.
Men filmen lider under sine mange direkte henvisninger til psykoanalysen. Realismen bliver hurtigt noget anstrengt, når der meget håndfast henvises til: knive; ildebrande; sammenhængen mellem barndommens betingelser og voksenlivets; hvor vigtigt det er at tale tingene igennem o.lign. Først og fremmest replikkerne lader ingen tvivl komme til orde hos sine personer men gerne Freud. Tilfældet Jesper diagnosticeres konsekvent. Mere realistisk bliver det ikke af, at kæresten Lillian er psykologistuderende og derfor ser verden og især sin kæreste gennem de briller. Det er et dramaturgisk fif det er svært at forlige sig med – også selvom Braad Thomsen har et godt satirisk øje til de ”frelste” psykologistuderende og deres dom: ´du er fremmedgjort, Jesper´. Det er paradoksalt, at filmen på sin vis lider af samme holdning til sin hovedpersons smerte. Gensynet med filmen viser også, at tiden på ingen måde har været den nådig; den pædagogiske tone er bestemt ikke kærkommen i dag. Men kærkommen er til gengæld den alvor, hvormed Braad Thomsen tager fat om emnet, der næppe er blevet mindre aktuelt i dag end i 1981.
Braad Thomsens ekspertise udi den tyske mester-instruktør Rainer Werner Fassbinder (1945 – 82), der også havde et godt øje til psykoanalysen, burde være velkendt for enhver Fassbinder-fan. Ved gensynet med ”Kniven i Hjertet” savner man uvilkårligt Fassbinders stil, en realisme der altid demonstrativt fremhæver iscenesættelsen. På den måde kunne han komme igennem med sine ofte provokerende (psyko)analyser af samfundets tilstand. Braad Thomsen derimod provokerer på ingen måde – men en let irritation over de postulerede psykologiske sammenhænge må nok påregnes ved oplevelsen af filmen.
DVD-ens ekstramateriale består af en Christian Braad Thomsen biografi og CV. Stills fra produktionen af ”Kniven i hjertet”. Og et slideshow med billeder fra Braad Thomsens karriere.
Another World Entertainment.
