Skriv en kommentar
Clément Mathieu (Gérard Jugnot) er musiklærer, og finder et stillingsopslag som hjælpelærer for særligt vanskelige børn, og får jobbet. Hans ankomst til skolen er særdeles rystende, kostskolen emmer af frustration, brutalitet og oprør! Hans første møde med stedet rektor Rachin (Francois Berléand) er lamslående. Stedets pedel Chabert (Kad Merat), er offer for en ondsindet leg, idet han åbner en dør ind til sit kontor, sprænges ruden, og får stumper af glas i det ene øje. Med en nedladenhed og rasari bliver Clément straks beordret til at kalde til samling. Da synderen til tilfældet med ruden ikke vil melde sig ud af den store drengeflok, bliver det hjælpelærens erhverv at trække en fra listen som skal udføre straffen! Desværre bliver den en af duksene.
Clément er fuldstændig rystet over skolens pædagogik, og må også sande at eleverne viser stor oprørskhed. Men pludselig øjner han chancen for at starte et kor, og med delvis rektors velsignelse, vokser det langsomt, og de “indsatte” elevers humør stiger gradvist, og denne fællessang øger venskabet imellem dem, og deres bøllestreger viskes langsomt ud. Clément er med dem, han er en af deres, og de andre lærer bliver pludselig engagageret af de nye forhold som koret har skabt. Men der er børn der er svære at få løst op, specielt et barn som Pierre Morhange (Jean Baptiste Maunier), som har fantastiske musikalske begavelser, og en fantastisk røst. Da Clément får øje på Pierres mor vokser et håbløst pust af kærlighed, og blinder hjælpelæreren! Da skolen itilgift for æren for en rod af dimensioner, synes det hele at kollapse, der rektoren også begynder at sætte hårdt ind, med sin egen gamle pædagogik!
Instruktøren bag filmen Christophe Barratier er selv konservatorie uddannet, og har selv lagt spor ind på musiksiden, men har sidenhen droppet det til fordel for at lave film. Har andre film på samvittigheden som Himalaya (1999) og Fugle På Rejsen (2002), men begge dokumentarfilm, og denne prisbelønnet debutfilm, viser han et begavet talent for at konstruere et barsk glimt ind i datidens undervisningslokaler, og det slidsomme liv der blev ført på kostkoler. Der er gode skuespilspræstationer, og rekoren François Berléand er simpelthen fremragende, og har osgå medvirket I et utal af franske film som bla. Milou I Maj m.fl. Det er ikke en Truffaut vi har med at gøre, da det virker lidt nemt for hjælpelæren at opnå succesen, virker historien også lidt banal, men det er en ganske god hjertevarm film, med et godt lydspor, flotte optagelser, er man til skønsang, så er den særdeles anbefalesværdig!
