Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Kubo - Den Modige Samurai

18. marts 2017 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Kubo - Den Modige Samurai billede

Eventyr, som vores bedsteforældre kunne fortælle dem, er tæt på at uddø. Det gør Travis Knight noget ved i denne moralske Oscar-vinder...

Jeg vil gå så langt som til at kalde Kubo for den sande Oscar-vinder. Jovist, Zootropolis var da en rigtig god film, men også det oplagte valg i endnu en nuttet skildring af dyr med menneskelige egenskaber. Havde der bare været en anelse mod hos akademiet, så havde man kigget til den japanske knægts side. Han har nemlig noget på hjerte, og er heldig at være blevet sat i nogle rammer og et miljø, som vil os noget. Tilmed er der en snert af gammel storhed fra eventyrenes verden, og en amination som er fritaget for de oppustede vingummifigurer.

Vigtigst af alt er Kubo ikke en tegnefilm som er indkapslet af sjov og feel-good stemning. Hør bare her: Knægten har mistet sit ene øje, hans far er død og kort tid inde i filmen, så ofrer Kubos mor sig med sit liv, for at redde sin søn. Forældreløs må Kubo foretage en rejse og så stå ansigt til ansigt med fortidens onde ånder, for at alt skal blive godt igen. Dertil kommer et par særdeles skræmmende, svævende søstre som vil Kubo til livs. Ja, det er tæt på at vi har at gøre med en rendyrket action-film bare i tegnet mode. Men er den så ikke for uhyggelig for de små poder? Nej, dramaet er velafbalanceretog for at det hele ikke skal blive helt mørkt og dystert, så er Kubo ikke alene på sin vandring. Hans gamle træfigur forestillende en abe, bliver levende og fungerer som en slags rådgiver og beskytter af Kubo. Senere træder en bille-lignende skabning op, som har kampevnerne i orden, men samtidig døjer med sin hukommelse. Kubos skæbne leder ham til at finde delene til en gylden rustning, som han har brug for til filmens drabelige afsluttende duel.

Stilen er dejlig anti-Hollywood og særegen. Der er noget old school over figurerne, hvilket man nyder godt af, når man skal præsenteres for historien, som vækker minder om et gammelt sagn. Det er et solidt manuskript som Travis Knight har fået lov til at sætte sammen til en film (og ja, han er debutant bag kameraet), og der er virkelig kommet et stærkt og vedkommende udtryk ud af anstrengelserne. Han har allieret sig med en række fornemme folk til at agere stemmer til vores karakterer. I rollen som Kubo høres Art Parkinson (som du kender som Rickon Stark i Game of Thrones). Som Abe og Bille høres henholdsvis Charlize Theron – Monster, Mad Max: Fury Road og Matthew McConaughey – Interstellar, Gold), mens vi på skurkesiden har Rooney Mara (Lion, The Girl With The Dragon Tattoo) som de skumle søstre og selveste Lord Voldemort alias Ralph Fiennes som den onde Moon King.

Selvom Kubo er Knights første film i chefstolen, så kan man godt se at han på sin vis er en garvet fyr inden for animationsgenren. Han ved hvordan tingene skal skæres gennem sin fortid som ledende animator på bl.a. andre Oscar-nominerede film som Coraline, ParaNorman og Æsketroldene. Kubo vandt som nævnt ingen Oscars, og når Oscars bliver skrevet i flertal, var det faktisk fordi at filmen opnåede hele to chancer. Selvsagt for bedste animationsfilm, men også for bedste visuelle effekter. Prisen her gik til den fantastiske og livagtige nye udgave af Junglebogen.

Kubo har en række andre kvaliteter end de sædvanlige (om end også glimrende) animationsfilm, som Disney, Pixar og DreamWorks spytter ud. Først og fremmest skal du glæde dig til en meget anderledes oplevelse, som et meget værdigt brud på animationsnormerne. Rigtig god fornøjelse til hele familien, og der blev sagt: hele familien!

Bonusmaterialet handler primært om Kubos rejse, som du får formidlet på flere planer, såvel kommentarspor og featurettes.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Universal Pictures.

Titel: Kubo - Den Modige Samurai
Original Titel: Kubo And The Two Strings
Premieredato: 23. februar 2017
Instruktør: Travis Knight
Skuespillere: Charlize Theron, Art Parkinson, Matthew McConaughey, Ralph Fiennes, George Takei, Rooney Mara, Brenda Vaccaro, Ken Takemoto, Meyrick Murphy, Minae Noji, Alpha Takahashi, Laura Miro
Spilletid: 102 min.
Selskab: Focus Features, 2016
Genre: Familie , Tegne- og animationsfilm
















banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...