Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jussi Adler-Olsen er vel nok det nærmeste man kommer en litterær superstjerne i Danmark. Med et samlet oplag i millionklassen på verdensplan, er Adler-Olsens kriminalhistorier om Carl Mørck og Assad efterhånden allemandseje. En filmatisering var derfor en naturlig forlængelse, og den første film ”Kvinden i buret” blev set af over 700.000 krimiglade danskere i biografen.
Efter en fatal aktion, hvor Carl Mørcks (Nikolaj Lie Kaas) partner blev dræbt og hans bedste ven lammet fra halsen og ned, bliver den garvede politikommissær stuvet væk i politigårdens kælder. Politiledelsen mener, at Mørck er for ustabil til at have rendende rundt i offentligheden, så med den nyoprettede Afdeling Q, der beskæftiger sig med uopklarede sager, har politibosserne en god undskyldning for at gemme Mørck langt væk.
På trods af Mørcks liv er ude på et sidespor, er han ikke så nem at slippe af med, og sammen med sin partner, Assad (Fares Fares), bider han sig fast i en gammel sag om en politiker (Sonja Richter), der forsvandt på en færge, med hendes hjerneskadede lillebror (Mikkel Boe Følsgaard), som eneste vidne.
Sagen, der i sin tid blev henlagt som selvmord, viser sig at være mere grufuld end forventet, og jo længere Mørck og Assad bevæger sig ind i mørket, desto mere står det klart, at sagen om politikeren der forsvandt, langt fra er overstået.
”Kvinden i buret” er instrueret af Mikkel Nørgaard, der bragede igennem i 2010 med ”Klovn – The Movie” og manuskriptet er forfattet af Nicolaj Arcel, der er manden bag blandt andre ”En kongelig affære” (2012) og ”Kongekabale” (2004). Det er ganske tydeligt, at Nørgaard og Arcel har været ganske inspireret af de bedste amerikanske thrillers og kriminalfilm. Mikkel Nørgaard har sammen med sin produktionsdesigner Rasmus Thjellesen skabt en billedeside, der emmer af glemsel og forfald. Man kan nærmest fornemme lugten af støv og mug i de scener, der forgår i Carl og Assads politikælder. Det er vanvittigt godt arbejde, der fortjener stor ros.
Nicolaj Arcel har skrevet et stramt manuskript, hvor der med hård hånd er luet ud i sidehistorier og skåret helt ind til benet. Det har både sine fordele og ulemper. På den ene side bliver historien i ”Kvinden i buret” fortalt i et tempo, der holder publikum i et jerngreb helt ude på kanten af sofaen. Men på den anden side så er mange af nuancerne fra Adler-Olsens originale forlæg forsvundet fra filmen, som konsekvens af det hurtige tempo. Eksempelvis er langt de fleste af de sidehistorier, der tilsammen danner grundlaget for gerningsmandens handlinger, helt forsvundet fra filmens plot. På den ene side ærgerligt, men på den anden side forståeligt, hvis ikke filmen skulle løbe op i nærheden af de to timers længde.
Dynamikken mellem de to hovedpersoner, Mørck og Assad, er til gengæld ramt lige i øjet. Nikolaj Lie Kaas er velvalgt i rollen som bister politikommissær, med seriøse problemer i privatlivet. Svenske Fares Fares er perfekt som den godmodige kæmpe Assad, der forsøger at hamle op med Carl Mørcks evindelige pessimisme.
”Kvinden i buret” er en solid dansk thriller, der bliver båret frem af godt håndværk og solidt skuespil. Desværre skæmmer enkelte plothuller, og til tider lidt for hurtigt afvikling af centrale plotelementer, en elles fængslende filmoplevelse.
Den anden film i rækken er allerede på trapperne, og baseret på ”Kvinden i buret” er forventningerne høje til ”Fasandræberne” der står til at udkomme til efteråret.
Ekstramateriale
Der er skuffende lidt ekstramateriale til ”Kvinden i buret”. Det er så ærgerligt, at man i Danmark har en kedelig tendens til at sylte ekstramaterialet på diverse dvd/blu ray udgivelser. Især med en film som ”Kvinden i buret”, der jo er det tætteste vi kommer på en regulær dansk blockbuster.
Tre små film, med en samlet længde på ca. 16 minutter og to små klip fra ”Fasandræberne”, er hvad man har valgt at ofre på blu ray udgivelsen af ”Kvinden i buret”. De tre små film behandler henholdsvis, kulisserne i filmen heriblandt filmens centrale element, buret samt skuespillerne og filmens visuelle univers. Det er ganske underholdende og informativt, men det er bare alt for lidt. Jeg ville næste give min højre arm for at høre Nikolaj Arcel uddybe, hvorfor han har skåret så meget af det originale forlæg fra og samtidig høre Mikke Nørgaard fortælle, hvordan man kommer fra plat humor i ”Klovn” til seriøs og voldelig politifilm.
Men ak sådan skulle det ikke være. De to klip fra ”Fasandræberne” er da meget fine, men forvent ikke at få nogle afsløringer om plot og handling.
Det kan ikke blive til mere end 3 ud af 6 stjerne til ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
