Skriv en kommentar
Lilja bliver efterladt alene tilbage med sin ubarmhjertige tante af sin mor som 16-årig, da hun flytter til USA med sin kæreste. Lilja oplever hurtigt et skift fra middelklassen til de fattige, og bliver nød til at sælge sin krop for at overleve. Kun pga. hendes bedste ven, Volodya, overlever hun dagligdagens grusomheder. Da en ny fyr, Andrei, kommer ind i hendes liv, overtaler han hende til at flytte til Sverige med ham… men der er tingene ikke spor bedre.
Lilja 4-ever er en grum og pessimistisk film. Det er ikke til at tro, at manden der gav os Tillsammans og Fucking Åmål, umiddelbart kan lave en film som denne, men det har han gjort. Man kommer aldrig tæt på filmens personer, Lilja forbliver et symbol for resten af de børn der bliver misbrugt i verdenen, og det er alt sammen gnaske bevidst. Den kolde og kyniske atmosfære holder tilskueren på afstand, og man græmmes ved de mange modbydelige scener. Lilja 4-ever er opbygget ganske lineært, men med er par pudsige kunstneriske udfald, forbliver den i en gruppe for sig. Filmen har desuden også et par løse ender, nogle enkelte tråde som måske burde have være blevet fulgt op i løbet af filmen. Vi må nøjes med det der er, men det er nu også ganske godt. Beskrivelsen af hvordan en russisk piges liv pludselig kan vendes op og ned, ikke alene af de valg hun foretager, men også de valg der bliver foretaget for hende, giver et vedvarende billede af en verden vi ikke kan ændre. Jeg ved ikke om jeg er enig med filmens budskab, men den får da en til at gøre sig nogle tanker, man måske ikke har haft før.
Som sagt har Lukas Moodysson før instrueret og skrevet Tillsammans og Fucking Åmål, og på trods af at disse to film er meget forskellige, er det et kæmpe spring til Lilja 4-ever. Humoren, budskabet og plottet befinder sig nærmest i en helt anden verden. Moodysson bruger dog stadig mange af de samme virkemidler, og man vil nemt kunne genkende kameraarbejdet i filmen. De sex-scener der er i filmen er desuden så grimme, at man nærmest ikke kan se dem, og det er jo netop også meningen. Jeg savner en smule varme og håb i filmen dog, og på trods af at jeg ved, at vi bliver holdt på afstand på filmens hovedpersoner bevidst, savner jeg også at komme rigtigt tæt på Lilja og Volodya.
Lilja bliver spillet rigtigt, rigtig god af Oksana Akinshina, der er Ruslands nye, store håb. Med den hårde attitude, og det skrøbelige sind skulle man nærmest tro at Akinshina havde været igennem det hele selv… det kan ganske kort fortalt bare ikke gøres bedre. Artyom Bogucharsky spiller Volodya, og på trods af hans unge alder, gør han det også godt. Hans figur er dog mere en side af Lilja end den er et egentligt menneske, men det bliver godt fortalt igennem Bogucharsky. I det hele taget er der ikke et vanvittigt svagt punkt i skuespillet, som der nu er i de fleste film, de gør deres arbejde, og de gør det godt.
Med en smule mere medfølelse for Lilja og måske et optimistisk håb der ikke bliver gennemført, havde Moodysson skabt et mesterværk, i stedet må vi nøjes med en rigtig, rigtig god film. Det er ikke en film du altid kan se, men det er heller ikke en film du fortryder at have set. Den er nødvendig, og fortæller en historie så oprigtigt at det skræmmer.
Extra Materialet:
Der er desværre ikke meget at byde på her. En trailer, et udmærket billedgalleri og nogle biografier. Her på det sidste synes jeg ikke der har været meget extra guf på de gode titler… det er lidt synd, for de store blockbusters bliver udgivet i 2-disc udgaver, og det er ikke dem hvor det er helt vildt spændende at høre et kommentarspor og se nogle making-of programmer på. Extra Materialet må nøjes med en stjerne herfra.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.
