Skriv en kommentar
Der er sikkert mere end en forfatter der har siddet og stirret på en blank side og overvejet, om der ikke var en kemisk vej henover skriveblokeringen. Eddie Mora har helt sikkert gjort sig denne overvejelse i starten af Limitless. Han har en bogkontrakt men har indtil nu ikke skrevet et eneste ord. Så da han møder sin tidligere svoger og denne tilbyder ham en vidunderpille, der skulle gøre det hele meget bedre, vælger han at give den et forsøg.
Som filmens titel ligger op til gør pillen ham ubegrænset, eller i det mindste hans intellekt. Han får pludseligt skrevet sin bog, og beslutter derefter at begive sig videre ud i verden og forsøge at opnå noget mere med sit liv. Som filmen fortsætter dukker der flere elementer op, ikke mindst noget med en lånehaj der vil have fingrene i pillerne, men lad os bare stoppe her. Filmen er sat op som en thriller, så slutningen burde være vigtig, men desværre synes jeg ikke helt den præsterer det.
For mig virkede hele spændingsfilmselementet overhovedet ikke særligt godt. Der er masser af positive elementer i filmen, og konceptet om, at han har en risiko for at miste sin adgang til pillerne giver mening. Desværre har hele sideplottet med lånehajen ikke meget med dette at gøre. Siden denne plotlinje er hovedelementet i den midterste del af filmen var det absolut den svageste del, måske endda en smule kedeligt.
Hele opsætningen af hvem Eddie Mora er, og hvorfor han finder på bare at tage stoffet fungere godt. Det er efterfulgt af en periode med demonstrationer af hvad stoffet gør, inklusiv en antimontage med flere Bradley Coopers i billedet på en gang. Det er svært at forklare det smukke i filmen og dens delvise genialiteter, men i det hele taget er filmen visuelt rigtigt god til at skelne mellem når pillerne er aktive og når de ikke er det.
Bradley Cooper, der spiller Eddie Mora, gør et godt job, og fylder så meget i filmen at alle andres præstationer bliver af mindre værdi. Der er ingen der overrasker, og heller ingen der rigtigt skuffer, men som sagt står den visuelle stil for utroligt meget af filmen. Bedst fra Bradley Cooper er hans noir-agtige indre monologer der følger os gennem hele filmen.
I sidste ende er filmen ikke en man tænker utroligt meget over. Den er, for det meste, godt udført, og skinner endda lidt visuelt, men det dårlige spændings plot trækker desværre også lidt fra. Dette gør det til en utroligt middelmådig film, der måske i virkeligheden er mere science-fiction end thriller.
Hvis du står i biografen kan du vælge meget værre film end Limitless. Den giver ikke meget stof til eftertanke, men er visuelt rigtigt underholdene mens man ser den. Den er ikke så dum at man bliver fornærmet, hvilket ikke burde være nok til et plus, men sammenlignet med visse film absolut er det. Se filmen for at prissætte klipper Tracy Adams og Filmfotograf Jo Willems arbejde, eller se den for at være underholdt i halvanden time.
