Skriv en kommentar
Roy og Frankie er to super coole “con-men”, svindlere, der bondefanger folk på det groveste ved hjælp af tricks og smarte ideer. Roy er den forsigtige, småneurotiske af de to. Han sparer alle sine penge op og undgår kun tvangstanker og en vanvittig rengøringsmani ved at tage sin livsnødvendige pillemedicin. Et karakterportræt, der for os tilskuere, fører til flere fornøjelige scener. Frankie er derimod den livsglade og eventyrlystne type. Dristig, tjekket, altid en finger på pulsen og altid med på den værste og mest sindsoprivende fidus med maksimum gevinst.
Roy spilles med vanlig underliggende mani af Nicolas Cage, som kun han kan gøre det. Roy gøres med få midler til en nuanceret karakter. Både ultra cool, klodset og stærkt neurotisk. Frankie spilles af det nye helt store talent, Sam Rockwell, som ikke ufortjent blev nomineret til en Oscar for hans hovedrolle i George Clooney’s fremragende debutfilm "Confessions of Dangerous Mind". Hvis et par Oscarpriser i slutningen af februar skulle finde vej til Sam Rockwell eller den tidligere Oscarvinder Nicolas Cage ville det langt fra være forbløffende.
Dette umage makkerpar er dog noget så usandsynligt som venner, men som på en eller anden måde virker ganske troværdigt. De er nemlig begge to topprofessionelle fidusmagere, og når de går i aktion er alt – som Egon Olsen selv kunne have sagt det – ”timet og tilrettelagt”. De er såkaldte ”matchstick men”. Her er intet overladt til tilfældighederne. Men et tilfælde er netop hvad det i hvert fald ser ud til at være da Roy’s ukendte teennagedatter (farligt erotisk og tvetydigt spillet af Alison Lohmann), som han åbenbart fik i et kort ægteskab for mange år siden, pludselig dukker op og ønsker samkvem med sin far og overraskende nok en del af familieforetagendet.
Dette falder imidlertid ikke i god jord hos Frankie, for han vil nemlig have Roy med i en farlig, men indbringende plan, og det er jo ikke helt så nemt med en teenager på slæb. Samtidig må Roy snart indse, at det ikke er let at bevare den korrekte faderskikkelse og samtidig føre en succesfuld svindlerkarriere.
Men "Matchstick Men" er ikke bare en film om at tage sig sammen og finde sin indre faderskikkelse. I "Matchstick Men" er intet hvad det ser ud til at være, og i den forræderiske branche af bondefangere kan man ikke stole på nogen. End ikke sine allernærmeste – og så skal der hvis heller ikke afsløres mere her.
Filmen byder på flere lumske hårnålesving end en sydfransk bjergrute. Ridley Scott holder dog klogt plottet stramt skruet sammen, så der ikke mistes fokus. Med fabelagtigt skuespil af ikke mindst trekløveret Cage, Rockwell og unge Lohmann, en suspensefyldt historie, og en af de mest forræderisk overraskende slutninger siden Verbal Kint blev til Keyzer Soze i "The Usual Suspects" og siden Leonard Shelby atter drog ud på sit hævntogt i "Memento", fortjener "Matchstick Men" det helt store publikum.
