Skriv en kommentar
Romanen gjorde Truman Capote verdenskendt, idet han med romanen lagde kimen til non-fiction genren, og i kølvandet på succesfilmen, Capote, var det vel forventeligt, at In Cold Blood udgives på dvd. Jeg har dog ikke læst romanen endnu og kan derfor ikke kommentere overførslen til film. Den helt store ulempe er, at hvis man har set Capote, så kender man hele romanens rygrad.
Efter et par parallelle indledningsvise handlingsforløb venter man på, at deres veje krydses. Vi møder Perry (Robert Blake), der rejser rundt med sin guitar på vej mod sin destination. Samtidig introduceres vi for en far (Jeff Corey) og sønnen, Richard (Scott Wilson), der bor i et lille hus, og hvor sønnen har et gevær liggende, som han ser til. Indimellem møder vi en landlig Clutter-familie, der virker mere idyllisk. Perry er tilsyneladende på prøveløsladelse og er ved at angre sine planer om at tage til Kansas, idet han ringer til en fængselspræst. Perry vælger at overhøre præstens råd og mødes Richard. Sammen køber de grej, der leder tankerne hen mod et kup. Grejet skal bruges hos den landlige familie, som de mener ligger ind med mange kontanter. Det ender med, at den uskyldige familie dræbes. Det var denne handling, der fik Truman Capote til at opsøge og skrive sin fortælling. Politiet finder ligene og påbegynder eftersøgningen, og herefter starter ’katten efter musen spillet’, og vi oplever, hvorledes Perry og Richards indbyrdes forhold ændrer sig. Og gradvist hører vi lidt mere om forbrydernes familiære baggrund.
Spørgsmålet for mig var, om In Cold Blood byder på mere, idet jeg var bekendt med filmens autentiske grundlag? Og det synes jeg bestemt, den gør. Man skal ikke snyde sig selv for denne film, hvis man har set Capote og er nysgerrig efter at vide, hvilken historie der drev Truman Capote. Filmen er klippet således, vi ikke får mordscenen opklaret før til sidst, og denne cliffhanger er medvirkende til, at man er nysgerrig i løbet af filmen på trods af, at man kender udfaldet. Katten efter musen jagten er kedelig, men derimod er forbrydernes indbyrdes forhold filmens interessante spændingsforhold. Det viser sig, at Perry og Richard er vidt forskellige, men på grund af at de er ’outlaws’, så er de alligevel afhængige af hinanden. Man (Capote og Richard Brooks) har fint indfanget forbrydernes forskellige sind. Richard er nydeligt klædt, veltalende og galant. Det er ham, der fører ordet, når de charmerer sig til at anvende falske checks. Perry er mere ustabil, han går med læderjakke, halter, er afhængig af Aspirin og dagdrømmer. De siges fx om dem, at de ikke ville kunne have gjort voldsomhederne hver især, men at de (to forskellige personligheder) tilsammen har skabt en tredje personlighed.
In Cold Blood har mange opfindsomme klips scenerne imellem, lyset er ikke sat specielt godt i filmen, men der er alligevel nogle virkelig flotte billeder indimellem. For eksempel hvor Perry taler foran et vindue, hvor det regner udenfor. Der giver de rindende dråber på ruden skygger på Perrys kind, der således ser ud til at græde.
Jeg følte mig rigeligt underholdt af denne film. På trods af at jeg kendte plottet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
